Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Rejser til San Diego

 

 

 

Med over 100 km badestrand og dejlige temperaturer året rundt kalder de lokale San Diego for "America's finest city". San Diego minder mest af alt om en forvokset badeby.

Men foruden de dejlige strande skal man ikke snyde sig selv for at besøge de fine dyreparker. Sea World, San Diego Zoo og Wild Animal Park har nogle af verdens største dyreshows.

Seaworld byder på store shows med spækhuggere, delfiner og søløver. Man kan kæle med delfinerne, og besøge pingviner, hajer og isbjørne. Og midt i det hele er der store forlystelser. Den største attraktion er dog spækhuggeren Shamu, der springer op af vandet, og lander med så stor et plask at de første mange rækker går drivvåde fra showet. (Husk skiftetøj, eller vælg en af de øverste rækker)

San Diego Zoo er en af de fineste i verden. Over 4000 dyr af 800 forskellige arter lever godt i tropiske og naturlige omgivelser. Parken er stolt over at kunne fremvise dyrearter man sjældent ser i fangenskab. Og ofte er der besøg af pandaer fra Kina til forskning. For børnene er der en hel afdeling i deres højde med dyreunger.

Nord for San Diego i Calsbad ligger Legoland, der er knap så stor som den i Billund og meget amerikaniseret. For en dansker der kender Legoland i Billund er det lidt et flop, men amerikanerne elsker at fjolle rundt i deres eget Legoland.

Syd for San Diego ligger Mexicos grænse. Og vil man en tur over grænsen er Tijuana et fint sted at besøge, selvom stedet er meget turistet. Man kan parkere bilen på den amerikanske side og gå over til Tijuana. Men pas på værdigenstande. Nogle mexicanere har meget lange fingre!

 

 

Fra Denver til Las Vegas

Se Hans' blog fra hans tur gennem USA 22.-31. maj 2008.


>> Læs mere her

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.