Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

National Park Explorer

11 dage/ 10 nætter

En rundrejse rundt i USA's største og mest seværdige nationalparker. Turen strækker sig op igennem det vestlige USA fra ørkensandet i syd til bjergene i nord. Undervejs vil man opleve smukke nationalparker med hver deres imponerende naturfænomener.

Turen inkluderer:
- 10 nætter på hotel
- Bus med aircondition og engelsktalende guide
- Entré til Montezuma's Castle Monument Valley, Flamingo Gorge og alle nationalparker.




REJSEPLAN

Dag 1 Los Angeles - Phoenix/Scottsdale (593 km)

Turen starter i Los Angeles hvorfra landskabet nydes på ind gennem Mojaveørkenen, hvor Colorado River krydses ved grænsen til Arizona. Phoenix / Scottsdale giver mulighed for at gå på opdagelse i en blanding af sydvest arkitektur og fantastiske saguarokaktusser. Det er her rejsen til Vestamerika starter.
Læs mere om Los Angeles

 

Dag 2 Los Phoenix/Scottsdale - Grand Canyon (366 km)

Der er afgang om morgenen igennem Arizonas ørken. Der gøres besøg ved Montezumas castle, en af de bedst bevarede klipperuiner, hvor Sinaguaindianerne levede for mange hundrede år siden. Rejsen fortsætter til den smukke by Sedona og derfra gennem Oak Creek Canyon. Et område med fantastisk landskab, som tit er blevet brugt til filmoptagelser. Dagen slutter ved Grand Canyon, en af verdens 7 vidundere.
Læs mere om Grand Canyon

 

Dag 3 Grand Canyon - Monument Valley - Moab (515km)

Denne morgen fortsætter turen langs den sydlige kant af Grand Canyon til "The painted desert" og Monument Valley, Navajoindianernes hjemsted. Unervejs til Moab vil der blive gjort stop ved Canyonslands, der giver en forsmag til hvad der venter næste dag.
Læs mere om Monument Valley

 

Dag 4 Moab - Arches - Rock Springs (462 km)

Dagen stater med endnu en magnifik nationalpark. Arches består af smukke farverige klippebuer skabt af naturen. Herefter vil Flaming Gorge byde på en uforglemmelig oplevelse. Der vil være ankomst til Rock Springs i løbet af eftermiddagen.
Læs mere om Arches

 

Dag 5 Rock Springs - Grand Teton - Jackson Hole (382 km)

Dagen starter med tidlig afgang til Grand Teton National Park med nøgne granit bjerge, der spejler sig i de alpine søer. Parkens skove er hjemsted for et interessant dyreliv. Dagen ender i den smukke by Jackson Hole, der viser sig som det sande Wild West.
Læs mere om Grand Teton

 

Dag 6 Jackson Hole - Yellowstone (172 km)

Nyd en dag med et besøg i Amerikas føste nationalpark. Yellowstone, der ligger på et kæmpevulkankrater på over 70 km i diameter, byder på spændende fænomener som geysere, kogende mudderhuller, bissons, elge og bjørne. Her er der sat en hel dag af til at nyde alle parkens skønheder.
Læs mere om Yellowstone

 

Dag 7 Yellowstone- Salt Lake City (517 km)

Turen fortsætter sydpå til Utahs hovedstad, Salt Lake City, der er også er hovedby for mormonerne og i 2002 værtsby for Vinter-OL. Besøg Temple Square, Mormon Tabernacle og State Capitol inden ankomsten til hotellet.

 

Dag 8 Salt Lake City - Bryce (454 km)

Turen går videre mod Bryce. Brug tid på at nyde det uforglemmelige landskab af sandstenssøjler i alle mulige former, der bryder Bryce Canyon.
Læs mere om Bryce Canyon

 

Dag 9 Bryce - Zion - Las Vegas (381 km)

Morgenen stater med sightseeing i endnu en imponerende nationalpark. Turen gennem Zion viser et interessant farvespil i dalens klippevægge, og parken er specielt populær for at klatre på bjergvægge. Herfra går turen langs Virgin River til Mojave ørkenen og Las Vegas.
Læs mere om Zion

 

Dag 10 Las Vegas

Nyd en dag på egen hånd i Las Vegas. Besøg nogle af de spektakulære hoteller med store shows eller slap af ved poolen. Las Vegas har noget for enhver smag, og du har hele dagen til at udforske denne verdensberømte by.
Læs mere om Las Vegas

 

Dag 11 Las Vegas - Los Angeles (430 km)
Morgenen er fri til at nyde Las Vegas, om man vil nyde swimmingpoolen, shoppe eller på casino. Turen går det sidate stykke gennem ørkenen til Los Angeles, hvor der vil være ankomst sidst på eftermiddagen.

 

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.