
Interviewer: Først og fremmest tillykke med brylluppet - I er lige kommet hjem fra Las Vegas, hvor vi har arrangeret tur, indkvartering og bryllup for jer - kan du fortælle lidt om hvordan det gik til?
Tina: Ja, jeg havde fødselsdag her i februar, hvor Dan gav mig en ring, og da vi i forvejen havde talt om at gifte os, så kom et bryllup dermed lidt nærmere. Dan skulle så fylde 30 år her i marts, og vi blev så enige om, at vi ville gifte os inden.
Vi har begge været enige om, at vi ikke var interesseret i at holde en stor bryllupsfest, men i stedet gøre noget utraditionelt, så jeg ringede til TEAM BENNS. Det med at gifte os i Las Vegas startede lidt som en joke, men vores rejsekonsulent Hans omsatte hurtigt det til virkelighed.
Interviewer: Vidste jeres familie, at I gjorde det?
Tina: Nej, vi bestilte jo kun ca. 3 uger før, så vi fik pludselig travlt. Vi ville gerne købe vores tøj herhjemme, så jeg skulle ud og have brudekjole, og Dan skulle også have tøj - af sted det gik!
Da vi så var på vej til lufthavnen, der ringede vi til vores nærmeste familiemedlemmer, og sagde, at de skulle sende os en tanke på lørdag, fordi vi var på vej til Las Vegas, og skulle giftes lørdag.
Jeg vil godt indrømme, at da jeg talte med mine forældre - der kneb de da en tåre - og det gjorde jeg vist også selv! Men hold op hvor vi glædede os. Det var rigtig spændende!
Interviewer: Så kom I til Las Vegas - hvordan var det?
Tina: Det var fantastisk. Vi boede på Hotel Excalibur, hvor vi boede på 24. etage. Las Vegas er jo en by, der aldrig sover, og der er altid gang i den. For os var det ikke gadetrafikken vi kunne høre, men lufttrafikken, da der hele tiden flyver helikoptere rundt over byen - det var dybt fascinerende. Som noget vi aldrig har oplevet før!
Vi gik tur på The Strip, hvor vi besøgte det ene hotel efter det andet. Man tror måske, at man er forberedt på hvad man ser i Las Vegas, fordi man har set så meget i tv med videre, men man kan ikke undgå at blive fuldstændig overvældet alligevel!
Der er shows på alle hotellerne og kæmpe kasinoer. Tager man ind på hotel Venedig, så sejler de jo rundt i gondoler derinde, tager man på Hotel Paris, står der et kæmpe Eiffeltårn, og på Hotel New York er det Frihedsgudinden. Der ud over er der jo inde på hotellet angivet de berømte gader, som Broadway, 5th. Avenue og så videre. Det er meget ekstremt, og intet er overladt til tilfældighederne!
Dagen før vores bryllup var vi også inde og høre en koncert med Celine Dion. Hun har tegnet en 5 årig kontrakt med et hotel i Las Vegas, og hun forstår virkelig, at holde en koncert for 1000-vis af mennesker, og alligevel få os til at føle, at vi er til en intim koncert - og det er endda sagt af nogen der ikke var de store Celine Dion fans inden vi tog til koncerten - det var altså godt!

Interviewer: Så oprandt den store dag - prøv at beskriv selve jeres bryllupsdag for os.
Tina: Ja den store dag - og det var det! Det hele var jo arrangeret hjemmefra af Hans, og det skal siges med det samme - det hele var dybt professionelt planlagt.
Vi blev hentet allerede om formiddagen i limousine, som var en del af den "bryllupspakke", som vi havde købt hos TEAM BENNS.
Vi blev derfra kørt hen til Graceland Wedding Chapel, og derfra til et nærtliggende Court House, hvor vi skulle opgive legitimation, til at blive registreret ved at udfylde formular med nationalitet, navn og så videre. Så gik turen tilbage til Graceland Wedding Chapel, hvor vielsen skulle foregå.
Det var en stor oplevelse at stå der. Overalt hang der billeder af kendte mennesker, som var blevet viet i samme Chapel. Der var Jon Bon Jovi, Robert Trump (Donald Trump's bror) og mange flere. Selve vielsen gik ret hurtigt, og vi sagde "I DO" til hinanden, og derefter overtog fotografen - det var også noget TEAM BENNS havde arrangeret!
Vi fik taget nogle gode billeder, og derefter var chaufføren, som kørte limousinen også rigtig sød til at tage en masse billeder af os på turen videre igennem Las Vegas.

Interviewer: Alt dette var inkluderet i jeres bryllupspakke - hvad lavede i ellers på jeres bryllupsdag?
Tina: Vi købte så derudover en 3,5 times helikopter tur, som tur os ud over Hover Dam, Lake Mean og til Grand Canyon. Vi spiste frokost med champagne nede i bunden af Grand Canyon, og blev så fløjet ind over Las Vegas igen da det var ved at blive mørkt. Las Vegas er imponerende at færdes i ved landjorden, men fra luften er det endnu mere imponerende, og det var en kæmpe oplevelse for os.

Endelig havde vi bestilt bord på en restaurant på The Strip, hvor vi spiste om aftenen - det havde været en fantastisk dag!
Derefter havde vi nogle gode dage til at slappe af i og ligge ved poolen, inden det gik hjemad mod Danmark igen. Der havde vi jo lige Dans 30års fødselsdag som skulle fejres - uden peber!
Interviewer: Du lyder meget begejstret - vil du anbefale et sådan bryllup til andre?
Tina: Ja, det vil jeg gerne. Men det skal også siges, at det var et bryllup med 100km/t - og sådan kan vi godt lide det! For os var det her lige det vi havde drømt om! Andre foretrækker måske at stå med sand imellem tæerne på Mauritius eller i Caribien.
Derudover skal man også tænke på, at man måske ikke deler oplevelsen med så mange venner og familiemedlemmer, som man ville gøre hjemme ved et almindelig dansk bryllup. Vi deler det jo egentlig kun med hinanden, men det er også unikt!
Vi blev simpelthen holdt i hånden hele tiden på vores bryllupsdag, så vi følte os 100% trygge. Det har på mange måder været Hans' fortjeneste, fordi han gav os en meget professionel betjening, men også i Las Vegas, var de helt fantastiske til at gøre vores dag til noget helt særligt. Og selvom man vælger et bryllup på denne måde, så betyder det virkelig meget, at det hele bare klapper på dagen - og det gjorde det! Alle piger har nok en lille-pige drøm om deres bryllup, og jeg fik i hvert fald udlevet min til fulde!
Det var virkelig den største oplevelse i vores liv, og nogle gange kigger vi lige på vores ringe, og så bliver vi bekræftet i, at det hele dette eventyr ikke bare var en drøm!
Vil I giftes i Las Vegas? Læs her hvordan vi kan arrangere jeres dag
