Canyonland & Indianere
Denne rejse går gennem USA’s store Canyonland, hvor undergrunden er brudt op i store dramatiske kløfter. Turen inkluderer 6 af USA’s største kløfter, Grand Canyon, Rio Grande, Glen Canyon, Bryce Canyon, Canyonland og Black Canyon, 9 nationalparker med imponerende, skiftende landskaber og går gennem store indianerreservater. Mesa Verde og Monument Valley byder alle på kunst- og kulturforståelse af de lokale indianere.
Herudover byder turen på den forstenede skov ved Holbrook, den klassiske landevej Route 66, USA’s næststørste kunstige sø Lake Powell, levn fra de første mormoner i Capitol Reef, de enorme klippebuer i Arches, det dansk-amerikanske Hole N” the Rock og de dramatiske bjergtinder i Rocky Mountain National Park.
Turen byder på de største af USA’s mange ukendte seværdigheder, som de færreste har hørt om, men som absolut er besøget værd.
Varighed: 20 dage
Længde: 3.524 km / 2.207 miles
Anbefalet rejsetidspunkt: Maj-oktober

Danmark-Denver
Efter ankomst til Denver finder i frem til jeres hotel i hjertet af Denver, som er kendt som 'The mile-high city', da den ligger i præcis et mils højde. Byens varemærke er den hyggelige gågade og en kopi af klokketårnet på Markuspladsen i Venedig.
Overnatning på hotel i Denver

Denver-Pueblo (182 km)
Benyt formiddagen på at opleve mere af Denver, der også huser et tivoli og en hyggeligpark. Herefter afhentes autocampere, hvorefter I kan handle ind og køre til Pueblo for den første nat.
Anbefalet overnatning på Pueblo KOA

Pueblo-Taos (285 km)
Kør videre til Taos, hvor I finder det lille indianersamfund Taos Pueblo, som også er at finde på UNESCO's liste over bevarelsesværdige steder. Her lever Pueblo-indianerne som de har gjort i flere hundrede år i lerhuse uden elektricitet og med små lerovne i gaden til at lave mad i. Husene er bygget i op til 3 etager, med primitive udvendige stiger til at kommer op på de øvre etager. Midt gennem det lille samfund render en flod med vand fra bjergene og forsyner dem med vand til at drikke og vaske i.
Taos-Santa Fe (114 km)
Inden turen går videre sydpå til Santa Fe, kan det anbefales at køre fra Monto Bello RV Park og køre 7 miles (11 km) østpå ad hovedvejen til Rio Grande Gorge Bridge, der leder vejen hen over den dybe Rio Grand Gorge.
Santa Fe har en spændende historie om Pueblo-indianerne og de spanske nybyggere. Den gamle bydel huser USA's ældste kirke og ældste hus og de små hyggelige gader summer af hygge med indianermarkeder og turistboder. Byggestilen er den traditionelle Pueblo-stil, som også er at finde i de nyere boligområder i udkanten af byen.
Santa Fe-Albuquerque (102 km)
Følg eventuelt den gamle og klassiske Route 66 videre til Albuquerque, men hav tålmodighed, for det er absolut ikke det bedst bevarede stykke af ruten. Vejen er slidt og hullet, og I kan møde kvæg midt på vejen. Med udsigt til motorvejen I-25 er det sjældent I møder andre køretøjer på denne strækning, der også inkluderer en gammel historisk bro.
Albuquerque ligner Santa Fe med den gamle bydel, de gamle små gader og bygninger i Pueblo-stil. Når man efterfølgende kigger på sine billeder, kan det også være svært at se hvilken af de to byer, de er taget i. Og selvom man allerede har brugt tid i Santa Fe, bør man ikke snyde sig selv for et besøg i Albuquerque's gamle bydel.
Anbefalet overnatning på Albuquerque Central KOA

Albuquerque-Holbrook (374 km)
Følg den gamle Route 66 videre til Holbrook og gør et stop undervejs i den historiske by Gallup, der er kendt for dens spændende blanding af indført og indfødt kultur. Efter at have passeret statsgrænsen til Arizona, får I muligheden for at opleve den forstenede skov i Pretified Forest National Park.
Holbrook-Williams (198 km)
Dagens strækning har begrænset at byde på, men gør eventuelt et stop i Flagstaff, inden I kører videre til Williams, som er kendt for dens gamle centrum fra de berømte dage med Route 66. Som det eneste sted på den gamle landevej har man beholdt vejnavnet Route 66 i byens hovedgade.
Wiliams-Lake Powell (313 km)
Følg landevejen fra Grand Canyon / Williams KOA nordpå til den enorme kløft Grand Canyon. Her møder i den på dens breddeste stykke med imponerende udsigtspunkter 30 km langs kanten. Kør herefter videre nordpå til byen Page og søen Lake Powell.
Lake Powell
Tag en ekstra overnatning ved Lake Powell og brug den på enten at slappe af eller sejle rundt på den smukke sø, der er dæmmet op gennem Glen Canyon. Ikke langt fra Wahweap og Page kan I opleve den smukke Antiloop Canyon, hvor lokale indianere guider jer rundt i en yderst smuk kløft med fantastiske farver og mønstre.
Lake Powell-Bryce Canyon (258 km)