5 km nord for Moab ligger et stort område med over 2000 unikke klippebuer, der med tiden er skabt af vind og vejr. Nationalparken er åben året rundt, men det bedste tidspunkt at besøge den er i foråret og efteråret. Her er temperaturerne mest behagelige for vandreture i området.
Den smukkeste af buerne er Delicate Arch med et spænd på godt 10 meter. Den er smukkest at se ved solnedgang, hvor de smukke farver laver et lille farvespil.
Den største af buerne er Landscape Arch, der er 32 meter høj og spænder over 93 meter. Landscape Arch kan kun ses til fods ad en god vandrerute ud gennem Devils Garden, hvor man finde flere smukke klippebuer. Længere ude af denne vandrerute, bliver ruten mere primitiv og krævende, men det er en smuk tur gennem de noget usædvanlige landskab.
Der er gode og fine muligheder for overnatninger i Moab.
Hole'N the Rock
Dette 400 m2 store hjem er i bedste Flintstone-stil gravet ind i klippen af den gamle dansk-amerikaner Albert Christensen. Han boede her til sin død i 1957 og ligger i dag begravet sammen med hans kone lige udenfor deres hjem. Efterfølgende har en anden dansk-amerikaner, Erik Hansen, overtaget hulen og gjort den til en seværdighed. Erik Hansen giver gerne en guidet rundtur. Hole'N the Rock ligger 24 km syd for Moab.
|
National Park Pass |
![]() |