Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Wild and Wonderful West

16 dage/15 nætter

Denne tur rundt i Californien, Arizona, Utah og Nevada byder på store naturoplevelser forenet med spændende amerikanske storbyer. Besøg verdens største og mest berømte hotelgade "The Strip" i Las Vegas, nyd Californiens smukkeste nationalpark Yosemite med store vandfald og et imponerende dyreliv og flora, nyd udsigten ud over Grand Canyon, find de hyggelige steder i San Francisco og oplev byens charme, og få en unik oplevelse når turen går langs Stillehavet ad highway 1.

Turen inkluderer:
- 15 nætter på hotel
- En personlig kørselsvejledning

Tilkøb:
- Billeje i forskellige størrelser

 



REJSEPLAN

  Dag 1 Los Angeles

Benyt den første dag til at nyde Los Angeles, Beverly Hills, Hollywood, Universal Studios og Santa Monica.
Læs mere om Los Angeles

 

  Dag 2 Los Angeles - California Coast (368 km)

Følg kysten nordpå gennem Malibu hvor man passerer hjemsteder for rige og kendte. Gør et stop i danske Solvang og i den idylliske by Santa Barbara med den brede palmeklædte strand. Fortsæt til San Simeon, hvor et besøg på Hearst Castle kan anbefales.
Læs mere om Solvang

 

  Dag 3 California Coast - San Francisco (349 km)

Kør videre langs den smukke Highway One til Monterey. Gør stop undervejs for bl.a. at se en koloni af søelefanter. Kør ad den berømte 17-Mile Drive ved Monterey og ankom til San Francisco først på aftenen. Det kan varmt anbefales at bruge aftenen i Chinatown.
Læs mere om Highway One

 

  Dag 4 San Francisco

Nyd amerikanernes yndlings-kystby. Tag på sightseeing i de stejle og hyggelige gader, tag med de berømte cable cars og sejl en tur til Alcatraz og det berygtede fængsel. Nyd en god middag på en af de mange fiskerestauranter på Fisherman's Wharf.
Læs mere om San Francisco

 

  Dag 5 San Francisco - Yosemite (380 km)

Forlad kysten og kør gennem guldgraverlandskabet til Sierra Nevada Mountains. Nyd dalen i Yosemite med vandfalde og dyreliv.
Læs mere om Yosemite

 

  Dag 6 Yosemite - Sequoia (450 km)

Benyt morgentimerne, der er de mest stille timer i Yosemite, inden turen går videre sydpå gennem Fresno til Sequoia National Park. Her finder man verdens største træer, Redwoods, og verdens største træ General Sherman Tree. Fortsæt til Visalia for natten.
Læs mere om Sequoia National Park

 

  Dag 7 Sequoia - Death Valley (488 km)

Forlad det rige landbrug i det centrale Californien over Tehachapi passet og oplev kontrasten i landskabet. Bag passet ligger Mojave-ørkenen med et bart landskab med kaktusser og Joshuatræer. Fortsæt turen til det varmeste og tørreste sted i USA, Death Valley.

 

  Dag 8 Death Valley - Las Vegas (240 km)

Start tidlig om morgenen med at køre rundt i Death Valley, der byder på noget af jordens mest barske natur med store sandklitter, klippeskulpturer og vulkankratere. Nyd ørkenens oase, Furnace Creek, og tag til Zabriskie Point og oplev et særpræget udsyn over området. Dagens tur ender i Las Vegas.
Læs mere om Death Valley

 

  Dag 9 Las Vegas

Gå på opdagelse i verdens største spilleby. Prøv lykken i casinoerne eller oplev de mange enorme hoteller og shows, der pryder hovedgaden Las Vegas Boulevard, bedre kendt som "The Strip".
Læs mere om Las Vegas

 

  Dag 10 Las Vegas - Zion - Bryce (424 km)

Turen går videre til Utah og nationalparken Zion. Kør ind i Zion ad den sydlige indgang og fortsæt gennem den smukke kløft om på den anden side. Ankom til nationalparken Bryce hen på aftenen og besøg nogle af de mest farverige og interessante klippeformationer der nogensinde er fundet.
Læs mere om Zion
Læs mere om Bryce Canyon

 

  Dag 11 Bryce - Capitol Reef - Moab (432 km)

Solopgangen i Bryce Canyon er en spektakulær måde at starte dagen på. Fortsæt herefter østpå gennem nogle af de største ødemarker i USA. Kør gennem Capitol Reef National Park, et område med klipper der ligner rev af hvide sandstensformationer. Ankom sidst på dagen til skønne Moab.

 

  Dag 12 Moab

Moab er et godt udgangspunkt for ture med Jeep, fly, rafting, hiking og kanosejlads. I de omkringliggende parker: Canyonland National Park og Dead Horse State Park. Arches National Park har det største antal af naturlige stenbuer og er den perfekte scenografi for solnedgang.
Læs mere om Arches National Park

 

  Dag 13 Moab - Monument Valley (256 km)

Moab - Monument Valley (256 km)
Fortsæt sydpå ind i Arizona, som er hjemsted for Navajoindianerne. Dagens højdepunkt bliver et besøg i Monument Valley Navajo Tribal Park, med et storslået landskab af røde sandsten.
Læs mere om Monument Valley

 

  Dag 14 Monument Valley - Grand Canyon (272 km)

Fortsæt turen tidligt på dagen, for at have god tid til Painted Desert, der er en smuk ørken med et konstant skiftende landskab. Fortsæt her efter til et af for mange turens højdepunkt, Grand Canyon. Kør langs kanten af verdens støreste kløft, og overnat ved South Rim, hvor kløften er over 30 km bred.
Læs mere om Grand Canyon

 

  Dag 15 Grand Canyon - Laughlin (352 km)

Det er perfekt at se Grand Canyon ved solopgang. Fortsæt turen via Williams og vestpå til Seligman, hvor man møder den legendariske Route 66, der går mellem Chicago og Los Angeles. Turen videre til Kingman er ad Route 66. Gør stop i Laughlin for natten.

 

  Dag 16 Laughlin - Los Angeles (448 km)
Fortsæt mod Palm Springs, der ligger som en oase af golfbaner og ressorts midt i Cochella Valley. Dette område benyttes som rekreation for rige og kendte amerikanere. Turens sidste stræk går via San Bernardino og San Gabriel Valley til Los Angeles.

 

Flystrækning
Busstrækning/udflugt i bus
Krydstogt/sejlads
Inkluderede måltider
Overnatning
Forslag til campingplads