Seattle
Seattle er hjemsted for USA's kaffebarer. På stortset alle gadehjørner i Seattle findes der en kaffebar. Og de lokale i Seattle elsker at drikke deres morgenkaffe på deres kaffebarer. Men det er ikke kun kaffe byen er kendt for. I Seattle ligger verdens største bygning med Boeings flyfabrik. Fabriksbygningen er en hel by i sig selv med butikker og egen brandstation. Det er muligt at få rundvisning hos Boeing os se de store jumbojets blive bygget.
Seattle huser et af de bedste american football teams, Seahawks. Og som alle andre steder i USA går de meget op i sporten.
Med vandfronten i centrum ligger et hyggeligt marked i bygningerne fra et gammelt fiskemarked.
I den nordlige ende af centrum ligger Space Needle, der er et højt tårn, der mest af alt ligner en stor ufo der er landet på et kæmpe stativ. Man kan komme med elevator op i toppen, hvor den gode udsigt byder på et flot view over Seattle, Olympic nationalpark og Mount Rainier. Desuden finder man også en roterende restaurant i toppen af tårnet, så man kan se udsigten hele vejen rundt under en middag.
Ved siden af Space Needle ligger Seattle Center, der har budt på spændende udstilliger siden åbningen af verdensudstillingen i 1962, og Experience Music Project, der er et musikmuseum til to mia. kr. sponsoreret af Microsoft.