Black Hills
Black Hills i South Dakota er et hyggeligt skovklædt bjergområde med mange spændende seværdigheder og naturfænomener. Her kan man let bruge nogle dage.
Mount Rushmore
Black Hills er et meget spændende naturområde. Her finder man først og fremmest et af USA's største varetegn, Mount Rushmore med USA's fire største præsidenter indhugget. Fra venstre mod højre er det George Washington, som vandt USA's uafhængighed fra England, Thomas Jefferson, der indførte demokrati i USA, Theodore Roosevelt, der markerede USA som en ny stormagt, og Abraham Lincoln, der sikrede et slavefrit USA. Hvert af de fire store ansigter er 18 meter høje, næserne er 6 meter høje og mundene 5½ meter bredde.Udførslen af Mount Rushmore er aldrig blevet fuldendt efter planerne. Arbejdet blev påbegyndt i 1927 og stoppede i 1941, da man løb tør for penge til projektet. Et museum for foden af Mount Rushmore viser tilblivelsen af Mount Rushmore samt en del histore om de fire store præsidenter.
Læs mere om Mount Rushmore her
Crazy Horse
Et par kilometer fra Mount Rushmore er man i gang med en ny stor skulptur af den berømte indianer, Crazy Horse, på hesteryg. Efter 50 års arbejde med at sprænge i bjergsiden, stod ansigtet af Crazy Horse færdigt i 1998. Det vil tage generationer inden Crazy Horse på hesteryg står færdig som verdens største skulptur.
Custer State Park
I området omkring Mount Rushmore og Crazy Horse ligger Custer State Park, der er et naturskønt område i Black Hills med mange vilde bisoner og præriehunde. I foråret kan man se mange dyreunger i statsparken.
Wind Cave
Midt i Custer State Park ligger den vindomsuste hule Wind Cave, der er et stort netværk af smukke underjordiske gange skabt af naturen. Wind Cave er en nationalpark, men da man kun kan komme ned og se dem med guide, skal man betale for entré selvom man er indehaver af et National Park Pass.
Læs mere om Wind Cave her
Hot Springs
Lige syd for Black Hills i byen Hot Springs. Området er et gammelt vandhul hvor mange mammutter og amerikanske løver blev fanget i muderet. I dag graver man de gamle dyr frem af det gamle vandhul i en stor bygning, som man har bygget på stedet. Her kan man få en rundvisning og se udgravningerne.
Devil's Tower
Vest for Black Hills i Wyoming ligger Devil's Tower, der er en stor rund klippesøjle med lodrette sider og som er flad på toppen. Indianernes forklaring er at en lille indianerpige blev jagtet af en kæmpebjørn. Hun stillede sig derfor på en sten, så mod himlen, hvorefter stenen rejste sig med den lille pige op i himlen. Formen på de lodrette sider skal være spor efter bjørnens klør. Den videnskabelige forklaring er, at det er resterne af en gammel vulkan. Det er kun kernen af størknet lava der står tilbage efter at vejr og vind har fjernet vulkanens sider i tidens løb.
Læs mere om Devil's Tower her
Badlands
Øst for Black Hills ligger nationalparken Badlands, der er et stor område hvor lavarester fra en gammel vulkan har lavet et spændende, barsk og inspirerende område.
Læs mere om Badlands her
|
National Park Pass
Køb dit eget National Park Pass ved indgangen til alle nationalparker i USA. Passet koster US$ 80 og gælder for en bil med alle passagerer i et helt år i alle USA's nationalparker. Skal man i min. 3 parker er der allerede penge at spare. Et besøg i en nationalpark i USA koster US$ 20-40 pr. bil.
Sammen med passet får man en bog der viser alle nationalerparkerne.
|
 |
Billeder fra Black Hills
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Black Hills. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.