|
|
Rejsedesigner Tel.: 46 91 02 61
Speciale: USA, Canada, Island, Mexico
Rejseerfaring: USA: Californien, Arizona, Nevada, Utah, Tennessee og Florida. Canada: Ontario (Toronto, Niagara Falls, Whitney og provinsparken Algonquin) Island: Reykjavik, Hafnarfjördur (vikingelandsby), Nationalparken Pingvellir og Islands største sø Pingallavattn, Gullfoss vandfaldet, Geysir med de kendte geyser og Den Blå Lagune. |
USA/Canada
USA og Canada har mange lighedspunkter. Det er store afstande man bevæger sig rundt på, der findes en flot og helt enestående natur. I Amerika er der ikke noget der er småt. I storbyerne er der skyskrabere på 30-40 etager, store biler og 8 sporede veje i hver retning og går man på Mc. Donalds for at bestille en menu, spørger de med det samme om det skal være en "Large" menu eller en "X-large". Det er store forhold og der er nok og se på adskillige ferieture. I USA ændre naturen sig hele tiden fra stat til stat. De har storbyer, hyggelige landsbyer, skovområder, golde ørkenlandskaber, flade sletter, fine badestrande langs kysterne og høje bjerge. USA har noget for enhver smag, både voksne, unge, børn og ældre. Der er dejlige badestrande i Florida med kridt hvide sandstrande som ikke mindst børnene vil elske, flotte naturlandskaber og national parker i vesten og storbyliv med mulighed for at gøre en god handel i den østlige del af USA, omkring New York og Washington.
Canada er et oplagt sted at besøge hvis naturoplevelser står højt på ønskelisten. Ikke mindst området omkring British Columbia hvor man har mulighed for at besøge flere nationalparker og møde et rigt dyreliv. Besøger man først USA og Canada én gang, kommer rejsefeberen op i én igen og igen. Man må bare opleve mere af disse fantastiske steder.
Island
Første gang jeg landede i Island var det som at lande på månen. Så langt øjet rakte var der sorte lava klipper beklædt med mos og alt var meget gold og en helt speciel natur. Når man forlader lufthavnen og kører mod hovedbyen Reykjavik, er det den samme natur der går igen. Reykjavik er en storby som mange andre i Europa. Der er et hyggeligt havneområde med de store fiskekuttere og turbåde som arrangerer hval og delfin safari ud for Islands kyst. Der er en gågade med modebutikker, shoppingscentre, og restauranter med verdens kendte kokke og Reykjaviks vartegn nemlig Halgrimskirken som ligger midt i byen. Hvis man søger en aktiv ferie med en anderledes natur, skal man vælge Island. Udover Hval og Delfin Safari, kan man ride på islandske heste ud i naturen, køre med snescootere op til Gletcherne, Jeep Safari ind i landet, busture til Islands højdepunkter som bl.a. Geyser, Gullfoss Vandfaldet og Pingvellir Nationalpark. Hvis man ønsker en dag med afslapning kan man tage til Blue Lagoon tæt på Keflavik Lufthavn for at bade i de varme kilder og evt. få en gang aflappende massage. De fleste der rejser til Island vælger og gøre det i forlængelse af deres rejse til eller fra USA/Canada. På denne måde slipper man for at betale ekstra for flybilletten og så er det kun indkvarteringen der kommer oveni. Island er et helt specielt sted som næsten ikke kan beskrives med ord, det skal opleves mindst én gang i livet.