Planlæg og bestil rejsen til USA

INSPIRATIONEN
På vores hjemmeside finder du mange ideer og inspirationer til din ferie, og vi udbygger løbende hjemmesiden med nye destinationer.
KONTAKTEN
Når du har fundet inspiration og ideer til din rejse på vores hjemmeside, anbefaler vi dig at kontakte en af vores eksperter pr. telefon på 65 65 65 61. Du er også velkommen til at skrive en e-mail til os på usa@team-benns.com. Vi beder dig vedlægge dit telefonnummer, så vi kan ringe dig op, og høre nærmere om dine ønsker, så vi på bedste vis kan lave lige netop den rejse du drømmer om. "Vi gør dine drømme til virkelighed"
Vores rejsekonsulenter er eksperter på de områder de rådgiver om. De har været der og rejser ofte ud for at blive bedre. Det er din sikkerhed for at få den bedste rådgivning til en ferie, der passer netop til dig.
TILBUDET
Når vi kender dine behov, sætter vi et tilbud sammen med en detaljeret rejseplan, så du kan få et godt overblik over din rejse. Har du efterfølgende ændringer til tilbudet, retter vi det gerne til. Det vigtigste for os er, at vores tilbud stemmer overens med dine ønsker.
Vi vil samtidig også gerne lave en uforbeholden reservation til dig, og skal til dette bruge fulde navne som de står i passene på samtlige rejsende.
BESTILLING & BETALING
Hvis ikke du allerede har fået reserveret pladser, er det vigtigt at du har fulde navne klar, som de står i passene på samtlige rejsende. Vær opmærksom på, hvis der senere skal laves ændringer i navnene, kan det koste ændringsgebyr!
Du vil efter få dage modtage en detaljeret rejseplan med alle dine rejseoplysninger og en faktura med de købte produkter, samt hvornår og hvorledes rejsen betales.
Der skal indbetales et depositum 7 dage efter modtagelsen af fakturaen. Herpå vil det fremgå hvornår restbeløbet skal indbetales.
På faturaen er der påført et girokortnummer, som kan benyttes i banker og på netbank. Bemærk girokortnummeret kan ikke benyttes på postkontorer, da vi ikke benytter os af girokort.
Hvis du har købt en rejse, hvor dele af rejsen skal betales med det samme eller i løbet af få dage, vil et kontonummer være oplyst, hvorpå beløbet skal betales.
Ønsker du at betale med Dankort eller Mastercard, skal du kontakte din rejsekonsulent, der har solgt dig rejsen pr. telefon.
Dankort
Hvis du vil betale med Dankort, vil du blive opkrævet kr. 1,45 pr transaktion samt 0,1 % af indbetalte beløb.
Dansk Mastercard
Benytter du et Mastercard, der er udstedt af et dansk pengeinstitut, vil du blive opkrævet 1,25 % af inbetalte beløb.
Udenlandsk Mastercard
Benytter du et Mastercard, der er udstedt af et udenlandsk pengeinstitut, vil du blive opkrævet 5,75 % af indbetalte beløb.
REJSEDOKUMENTERNE
10-14 dage inden du skal rejse, vil du modtage alle dine rejsedokumenter fra os. Det er vigtigt at du går det hele igennem og sikre dig, at du har modtaget det hele. Har du spørgsmål til det fremsendte, er du altid velkommen til at kontakte din rejsekonsulent.
REJSEBETINGELSER
§1 Rejsens pris - Rejsens pris gælder de ydelser, der vil være specificeret for hvert enkelt rejsemål og omfatter flybilletter t/r inkl. skatter og afgifter, et ønsket antal nætter i valgte værelsestype på valgte hotel samt afgift til lovpligtig Rejsegarantifond. Morgenmad er ikke inkluderet i prisen med mindre andet står anført under hotellet. Transfer mellem lufthavn og hotel er ikke inkluderet med mindre andet er anført. På de fleste flybilletter kræves det, at man er udrejsende natten mellem lørdag og søndag samt er udrejsende minimum 2 nætter.
§2 Konkursforsikring - Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2010 ændret Lov om Pakkerejser, hvorved det er muligt at tegne en konkursforsikring på DKK 20,- pr. person ved køb af flybillet uden landarrangement i øvrigt, eller ved køb af et leje køretøj uden yderligere rejsearrangementer.
Konkursforsikringen sikrer den rejsende økonomisk i tilfælde af selskabets konkurs.
§3 Depositum - Efter tilmeldingen indbetales et depositum på 40 % af rejsens pris, dog minimum på DKK 5.500 pr. person med mindre andet er aftalt. Ved køb af flybilletter, der skal udstedes kort tid efter bestillingen af rejsen, indbetales billetternes pris samt DKK 1.000 pr. person. Er depositum ikke betalt inden den angivne frist, bortfalder aftalen.
§4 Slutbetaling - Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 50 dage før afrejsedagen, med mindre andet er anført. Herefter vil billetter og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt således, at du har dem i hænde senest 14 dage før afrejsen.
§5 Ændringer/fly og landarrangementer - Med mindre andet er anført, gælder følgende:
For ændring af fly og landarrangement mere end 50 dage før afrejse, opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 500 pr. person. Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor ændringer ikke er muligt efter bekræftelse. Senere ændringer betragtes som afbestilling og ny bestilling.
Såfremt der kun er foretaget flyarrangement, gælder andre regler. Ved køb af kun flyarrangement, hvor billet skal udstedes kort tid efter bestilling, kan billetter ikke ændres med mindre andet er anført, og der henvises derfor til afbestillingsreglerne. Venligst spørg rejsebureauet. På oversøiske rejsemål skal navnet i flybilletten være identisk med navnet i passet. Navneændringer skal indberettes til pågældende rejsekonsulent senest datoen for betaling af depositum. Navneændringer koster minimum kr. 500 pr. person, der skal ændres og beløbet fastsættes af det pågældende luftfartselskab. Venligst vær opmærksom på, at luftfartselskaberne ikke altid tillader navneændringer. Kan ændringerne ikke lade sig gøre, betragtes det som afbestilling og der henvises til afbestillingsreglerne.
§6 Ændringer/kun hotel - Med mindre andet er anført gælder følgende:
Før afrejse: For ændring af rejser der kun er omfattet hotel, opkræves et ekspeditionsgebyr på DKK 500 pr. booking. Der tages forbehold for højsæson samt højtider, hvor ændringer ikke er muligt efter bekræftelse. Kan ændringerne ikke lade sig gøre, betragtes det som afbestilling og der henvises til afbestillingsreglerne.
§7 Afbestillingsregler/fly og landarrangementer - Med mindre andet er anført, gælder følgende: Mere end 50 dage før afrejsen: Det indbetalte beløb refunderes med et fradrag på DKK 1000,- pr. person. Afbestilling 50-14 dage før afrejsen: Det indbetalte beløb refunderes med et fradrag på DKK 2.000,- pr. person. Ved afbestilling mindre end 14 dage før afrejse, er hele rejsens pris tabt og den rejsende har ikke krav på godtgørelse af nogen art.
Såfremt flybilletter og landarrangementer er behæftet med strengere afbestillingsregler og disse vil blive oplyst ved bestilling af rejsen.
§8 Afbestillingsregler/kun hotel - Ved afbestilling af hotelophold mere end 14 dage før ankomst til hotellet opkræves et annulleringsgebyr på DKK 500,- pr. bestilling. Ved afbestilling mindre end 14 dage før ankomst til hotellet har den rejsende ikke krav på godtgørelse af nogen art.
Såfremt et hotel er behæftet med strengere afbestillingsbetingelser end de her nævnte, vil disse være gældende og vil blive oplyst ved reservationen.
§9 Lavpristilbud - Hvis du ønsker at drage fordel af de mange billige billettyper, der findes på markedet, skal du være opmærksom på, at disse billetter oftest ikke kan afbestilles, ændres og/eller refunderes samt at de i langt de fleste tilfælde skal betales inden for 24 timer.
§10 Afbestillingsforsikring - Det anbefales, at du tegner en sygdomsafbestillingsforsikring, der dækker i tilfælde af akut opstået sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald der rammer den rejsende eller dennes nærmeste familie eller rejseledsager. Forsikringspræmien ved flyrejser/pakke rejser er 6 % af risikoen. Denne beskyttelse forudsætter, at TEAM BENNS kontaktes inden afrejsetidspunktet, og at der senest 1 uge efter afbestilling indsendes lægeerklæring på en D.R.F. godkendt blanket som rekvireres hos TEAM BENNS. Indsendes lægeattest ikke, eller skyldes afbestillingen andre årsager, træder de normale afbestillingsregler i kraft. Forsikringspræmien vil uanset årsag ikke blive tilbagebetalt. Forsikringsvilkår iflg. Gouda Rejseforsikring A/S. Afbestillingsforsikringen skal bestilles med rejsen og senest betales sammen med depositum. Yderlige betingelser for afbestillingsforsikring kan indhentes hos TEAM BENNS eller eller team-benns.com/faq.
§11 Rejse- og ulykkesforsikring - Den danske sygesikring dækker ikke uden for Europa. Det anbefales derfor på det kraftigste at tegne en rejseforsikring, der dækker en række forhold som: Stjålet eller beskadiget bagage, bagageforsinkelse, erstatningsrejse, indlæggelse, sygeledsagelse/ -tilkaldelse, hjemkaldelse m.v. Oplysninger herom fås hos TEAM BENNS.
§12 Evakuering - I tilfælde af nødvendig evakuering forårsaget af naturkatastrofer o.l. er TEAM BENNS ikke ansvarlig for evakueringen. Der henvises derfor til at tegne en rejse- og ulykkesforsikring hos TEAM BENNS, som dækker evakuering.
§13 Ansvarsrisiko - Med Pakkerejselovens ikrafttræden indføres en form for objektiv ansvar (ansvar uden skyld), gældende for rejsebureauet overfor kunden. Loven om pakkerejser gennemføres som følge af et EU-direktiv og medfører tilsvarende lovgivning i EU og EØS lande. TEAM BENNS er forsikringsmæssigt dækket imod denne udvidede ansvarsrisiko og omkostningerne i forbindelse hermed er inkl. i pakkeprisen.
§14 Luftfartsselskabets ansvar - Luftfartsselskabet påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på et tidspunkt, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i det pågældende luftfartselskabs fly. For ansvar for indskrevet bagage henvises til luftfartsselskabets egen bestemmelser.
§15 Kundens pligt - Kunden er forpligtet til at sørge for gyldig pas og de til rejsen nødvendige visa og vaccinationer. Det er ligeledes kundens pligt før afrejse at kontrollere, at for- og efternavn på billetter, rejsepas, og øvrige rejsedokumenter er korrekte og stemmer overens med det i passet indførte navn. Ikke korrekt anført navn kan føre til afvisning ved check-in i flyet eller ved grænsen fra/til Danmark. TEAM BENNS påtager sig intet ansvar for de følger ukorrekte oplysninger måtte medføre. Ændringer i navn skal indberettes til TEAM BENNS inden datoen for betaling af depositum. Herefter vil der blive pålagt et gebyr, hvis navneændringen er mulig.
§16 Reklamationer - Eventuelle reklamationer under rejsen skal straks fremsættes overfor luftfartsselskabet, hotellet, TEAM BENNS eller i rimelig tid efter, at fejlen/manglen opdages, således, at fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe for den rejsende. Såfremt manglen/fejlen rettes indenfor rimelig tid og uden væsentlig ulempe, kan erstatningskrav ikke gøres gældende. Hvis manglen/fejlen ikke kan rettes på stedet og du evt. senere ønsker at rejse erstatningssag mod selskabet, skal dokumentation herfor fremlægges. Rettes reklamationen direkte til det relevante luftfartsselskab eller evt. til hotel, bør du i egen interesse derfor sikre dig bevis herfor. Manglende reklamation på stedet vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav.
§17 Check-in tid/mødetid - Check-in tid fremgår af rejseplanen. Det anbefales dog, at du allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn undersøger de aktuelle check-in tider for hjemrejse/den videre rejse. For oversøiske rejser er check-in tid altid min. 2½-3 timer før afgang.
§18 Flytider i rejseplan og billet - De i billetten og rejseplanen anførte tider er altid lokale tider. Efter udsendelse af flybilletter og rejseplan eller rejsebevis kan der forekomme tidsændringer. Kontroller derfor altid afgangstiderne/-stederne i de fremsendte rejsedokumenter.
§19 Skatter og afgifter ved flyrejser - Alle skatter er inkluderet i selve flybilletten. De enkelte lande har imidlertid suverænt lov til - uden eller med meget kort varsel – at indføre nye skatter eller forhøje de eksisterende, og disse kan derfor ændres mellem bestillingstidspunkt og afrejsen.
§20 Pas, visum, vaccinationer etc. - Oplysninger om forhold vedrørende pas og visum, sundhedsmæssige betingelser, herunder krav om vaccinationer eller lignende betingelser, der skal være opfyldt for, at rejsen kan gennemføres, skal meddeles kunden ved aftalens indgåelse. Alle givne oplysninger gælder for rejsende med dansk pas. Har den rejsende ikke dansk pas, bør dette oplyses til TEAM BENNS ved bestillingen, således at TEAM BENNS kan vejlede kunden og i øvrigt henvise denne til selv at søge oplysninger om de for rejsen krævede formaliteter hos sit lands ambassade, konsulat samt hos Seruminstituttets Udlandsvaccination. Undlades en sådan oplysning overfor TEAM BENNS har TEAM BENNS intet ansvar for de følger evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer etc. måtte medføre for den rejsende.
Der kræves ikke visum for danske statsborgere på turistrejse til Canada i 6 måneder og USA i 3 måneder.
Alle danske statsborgere, både voksne og børn, skal have eget pas ved rejse til USA og kan opholde sig i USA uden visum i op til 90 dage. Skal du opholde dig i USA i mere end 90 dage, skal du søge om visum. Du skal være i besiddelse af et maskinlæsbart (biometrisk) pas, for at få indrejse til USA. Passet skal være gyldigt i min. 6 måneder efter udrejsen fra USA. Er dit pas ikke maskinlæsbart, anbefaler vi, at du får lavet et nyt pas.
Er du tidligere straffet eller er du tidligere blevet nægtet adgang til USA skal du søge om visum.
Bemærk, at immigrationsmyndighederne siden 2004 har taget fingeraftryk og foto af alle passagerer ved indrejse til USA.
Fra den 12. januar 2009 skal alle danske statsborgere søge om forhåndsgodkendelse for at få lov til at rejse ind i USA.
Forhåndsgodkendelsen skal ske online via linket
https://esta.cbp.dhs.gov/ . Det er muligt at søge allerede nu, men er kun obligatorisk for indrejser, der ligger efter 12. januar 2009. Bemærk, at hvis du ikke er godkendt på forhånd kan du fra den 12. januar 2009 blive nægtet indrejse i USA! Du skal ansøge om godkendelse senest 72 timer før afrejse til USA. Vær dog opmærksom på, at det kan tage op til 72 timer at blive godkendt, så vi anbefaler, at du ansøger i god tid inden afrejse fra Danmark. Det er den rejsendes eget ansvar at få forhåndsgodkendelse og at alle oplysninger afgivet i denne forbindelse er korrekte og fyldestgørende. Team Benns fralægger sig ethvert ansvar og kan ikke blive mødt med krav, der måtte udspringe heraf. Godkendelsen er gyldig i 2 år, men udskifter du dit pas i perioden, skal der søges om ny godkendelse.
Der kræves visum for danske statsborgere ved indrejse til Australien og TEAM BENNS kan udstede 3 måneders turistvisum. Danske statsborgere behøver ikke visum til New Zealand. Ved indrejsen gives der opholdstilladelse i 3 måneder, og dette kan i givet fald forlænges i New Zealand. Planlægger du et besøg på mere end tre måneders ophold, skal der søges visum gennem New Zealands ambassade i London for rejser til New Zealand og gennem Australiens ambassade for rejser til Australien. Ved indrejse til New Zealand skal passet være gyldigt mindst 3 måneder efter forventet hjemrejse.
Kontakt evt. TEAM BENNS for nærmere oplysninger eller hold dig orienteret på
www.team-benns.com/faq
§21 Udeblivelse, uudnyttede ydelser m. m. - Har kunden ikke afbestilt rejsen, og/eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan kunden ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, som fx gyldig pas, nødvendige visa og vaccinationsattester etc., har TEAM BENNS ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis kunden udebliver fra anførte transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de uudnyttede ydelser.
§22 Den tekniske arrangørs ansvar - TEAM BENNS optræder som agent for de benyttede transportselskaber, hoteller og øvrige virksomheder, med hvilke der samarbejdes. TEAM BENNS' ansvar for mangler, herunder person- og tingskader, er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner: For internationale skibstransporter er ansvaret begrænset i henhold til Athenkonventionen. Erstatningsbeløbene fastsat i de internationale konventioner er meget lave, hvorfor det anbefales, at der tegnes en rejseforsikring. TEAM BENNS påtager sig endvidere intet ansvar for ændringer, forsinkelser etc. der er en følge af aftalebrud, strejker, vejrlig eller forhold, som TEAM BENNS er uden indflydelse på.
§23 Ændringer og aflysninger - Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer, såsom ændring af transportform, forårsaget af manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, men yderligere krav kan ikke gøres gældende. Bemærk ændringer i rejsetider og ruter berettiger ikke til nogen form for kompensation. Den tekniske arrangør kan med 20 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil herefter blive tilbagebetalt, mens rejsedeltageren herudover ikke kan gøre erstatningskrav gældende.
§24 Prisændringer efter aftalens indgåelse - TEAM BENNS forbeholder sig ret til efter aftalens indgåelse at ændre prisen pga. ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer som lufthavns-/ landings- eller startafgifter, valutakurser eller andre omstændigheder, som TEAM BENNS ingen mulighed har for på forhånd at tage højde for.
§25 Bagageopbevaring - Opbevaring af bagage i hotellets bagageopbevaringsrum er på eget ansvar. Beskadiget eller bortkommet bagage er ikke dækket af TEAM BENNS
§26 Øvrige betingelser - Rejserne gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold.
§27 Tvister - Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan kunden indbringe klagen til Rejseankenævnet, Lyngby Hovedgade 64, 2800 Lyngby.
§28 Lovvalg og værneting - Ethvert krav overfor TEAM BENNS behandles i henhold til dansk ret og processproget er dansk. Værneting er Sø- og Handelsretten i Danmark.
§29 Arrangør - TEAM BENNS er selvfølgelig medlem af Danmarks Rejsebureauforening samt Rejsegarantifonden (Registreringsnr. 1400)