|
Tri-State Sampler
8 dage fra kr. 6.298,-
8 dage fra kr. 8.898,-
Denne tur starter i Byen der Aldrig Sover, New York City, og fortsætter til det 7. naturlige vidunder i verden, Niagara Falls, for at ende i nationens hovedstad, Washington D.C.
Dag 1: Afrejse fra Danmark - ankomst til New York City
Ankom til New York og fortsæt ind til hotellet – f.eks. i en taxa. Ved indtjekningen på hotellet udleveres kør-selv-pakken med kort, rute beskrivelse, gode råd til udflugter og voucher til hotellerne m.m.
Der er rigtig meget at se og gøre i denne verdensmetropol. Hvad med et besøg på et af New Yorks mest populære destinationer – Rockefeller Center – i aften. Her summer det af aktivitet med tusindvis af både turister og New Yorkere, der skal ind og se et TV-show eller shoppe i nogle af deres verdensklasse butikker. The Rock har noget for alle. Nyd 2 nætter i New York City.
Overnatning: New York, Wellington New York el. lign. (standard)
Helmsley New York el. lign. (superior)
Dag 2: New York City
Gør jer klar til en uforglemmelig dag med sightseeing. New York City, der meget rigtigt kaldes for ”Byen der Aldrig Sover” tilbyder noget for alle på alle tidspunkter – dag eller nat. Blandt de mest besøgte steder er Times Square, Central Park - som huser byens Zoo, St. Patrick’s Cathedral, The Metropolitan Museum of Art og den berømte Brooklyn Bridge. Efter mørkets frembrud kaster de to gotiske tårne og stærke stålkabler deres skygger mod nattehimlen. En gåtur over broen er et must, især hvis man starter på Brooklyn siden og bevæger sig mod Manhattan med dens flotte skyline som udsigt. Selvfølgelig ville ingen tur til New York være komplet uden et besøg ved USA's højeste repræsentation af frihed – Frihedsgudinden i New Yorks havn og Empire State Building. For dem med interesse inden for kunst, er der rig mulighed for at opleve dans, teater og musik. Hvis man er mere til shopping er man kommet til det helt rigtige sted, for antallet af butikker er ganske enkelt overvældende. Ind imellem alt sightseeingen kan man få stillet sulten med stort set alt, kokkereret på stort set alle mulige måder. Man går bestemt ikke sulten i seng i New York City.
Oplevelsespakke – New York City Hop-on/Hop-off Bustur: Dette er et af de mest populære, sjove og lærerige måder at opleve New York på. Læn dig tilbage i sædet, mens den erfarne guide udpeger forskellige seværdigheder og deler sin viden om New Yorks historie med dig. Hop på og af bussen så tit du vil, når du skal udforske, spise, shoppe osv. Blandt New Yorks attraktioner. Når du er klar til at fortsætte, hopper du bare tilbage på bussen igen. Denne 48 timers billet inkluderer desuden et besøg ud til Frihedsgudinden – inkl. færgeoverfart.
Dag 3: New York City – Niagara Falls (642 km)
Nyd den naturskønne køretur gennem staten New York til den canadiske side af Niagara Falls. Niagara Falls er delt lige på grænsen mellem USA og Canada med det 56 meter høje American Falls på den amerikanske side og det 54 meter høje Canadian Falls på den canadiske side. De er et sandt vidunder. Man kan vælge at køre langs Niagara Parkway, som forbinder byen Niagara-on-the-lake med Niagara Falls. Denne vidunderlige rute tager jer forbi mange attraktioner. Stop evt. ved the White Water Walk – en naturskøn sti der går langs med det buldrende, hvide vand fra Great Gorge Rapids. Fortsæt langs floden med den mægtige strøm, der får vandet til at suse af sted med en gennemsnitlig hastighed på 35 km. i timen. Eller hvad med en tur i en Whirlpool Aero Car – en kabelbane, der svæver 1.097 meter over en kløft mellem 2 punkter i Canada. Højt over Niagaras brusende flod, kan man svæve og nyde den storslåede udsigt. Der er arrangeret 2 nætter i Niagara Falls.
Overnatning Niagara Falls: Best Western Cairn Croft el. lign. (standard)
DoubleTree Lodge & Spa el. lign. (superior)
Dag 4: Niagara Falls – Toronto – Niagara Falls
Dagen er til fri disposition til at fortsætte udforskningen af verdens 7. vidunder. Gå på opdagelse under vandfaldene vha. elevatoren ved Table Rock House, som sænker dig 46 meter gennem solid sten gennem tunnellerne og udsigtsposterne på turen ”Journey Behind the Falls”. Regn-ponchoer udleveres gratis i velkomstområdet. Man kan også vælge at opleve vandfaldene på en helt anderledes måde i ”Niagara: Miracles, Myths, and Magic”, vist på et 6 etagers højt lærred. Denne IMAX film har på en anderledes måde fanget vidunderet Niagara Falls. Man kan også overveje at køre en tur ind til Toronto – ca. 1,5 time derfra. Som hovedstaden i Ontario og Canadas største by, er Toronto blevet kendt for sin underholdning, kultur, sport, mode og forretning. Der er flere end 20.000 detailbutikker og restauranter i byen. Men selvom den er stor er byen usædvanlig ren, sikker og imødekommende. Gå en tur gennem det charmerende Lake Ontario Waterfront distrikt og udforsk de trendy butikker og maleriske caféer langs gaderne College og Queen Street. Bygget som en TV transmissionsantenne tårner CN Tower sig op som byens vartegn. Med sine 553 m. er det det højeste tårn i verden. Det har et væld af attraktioner og udstillinger inkl. digital animerings shop, 3D biograf, glasgulv mm. Alt sammen kan nås via den berømte elevator med vindue, som tager under et minut om at nå observationsdækket fra jorden.
Oplevelsespakke – Maid of the Mist Boat Tour: Kom helt tæt på de bragende vandfald. Tag en sejltur med den verdensberømte båd ”Maid of the Mist” og få et gys for livet. Denne bådtur tager dig fra flodbredden forbi American Falls og hen til bassinet foran det storslåede Canadian Horseshoe Falls. Her holder I stille nogle minutter, så der kan tages billeder og man kan opleve vandfaldet helt tæt på, inden båden sejler jer tilbage på sikker grund igen.
Dag 5: Niagara Falls – Washington D.C. (767 km)
Forlad Niagara Falls og kør sydpå gennem Pennsylvania og Maryland, inden I sidst på eftermiddagen ankommer til Washington D.C. – nationens hovedstad. Overvej en aftentur gennem byen, da mange af monumenterne er oplyst om aftenen/natten, hvilket er ret så smukt. Blandt de mest imponerende er Lincoln Memorial, hvor den højtidelige ynde fra hans historiske tale er udskåret i væggene på dette monument og the Washington Monument, som tilbyder en fantastisk udsigt fra toppen. Det Hvide Hus og Capitol Building er også oplyst om aftenen. Vil man se byen fra en lidt anden side, kan et dinner cuise langs the Potomac River, der går gennem byen, også anbefales. Der er arrangeret 2 nætter i Washington D.C.
Overnatning Washington D.C.: Comfort Inn Alexandria el. lign. (standard)
Omni Shoreham el. lign. (superior)
Dag 7: Washington D.C.
I dag skal hovedstaden for alvor opleves. Washington D.C. tiltrækker næsten 20 mio. turister hvert år, hvilket gør turisme til områdets 2. største industri, lige efter regeringen. Overraskende nok, er entréen til langt de fleste større attraktioner gratis i hovedstaden. Udforsk byens mest berømte seværdigheder, som er koncentreret i området omkring the National Mall, ofte kaldet ”Nationens forhave”. Det strækker sig fra Lincoln Memorial ved Potomac floden til Capitol Building og højesteret på Capitol Hill. Langs National Mall finder man også størstedelen af de 18 museer, der udgør the Smithsonian Institution, krigsmindesmærkerne og Washington Monumentet, som tilbyder ture til toppen og som ligger lige syd for det hæderskronede Hvide Hus. Andre områder af interesse kunne være Arlington National Cemetary – kirkegården syd for byen, hvor alle krigsveteraner og bl.a. John F. Kennedy ligger begravet, the National Cathedral og the National Zoo. Der er naturligvis mere til Washington end historiske seværdigheder. Der er også et rigtig godt natteliv. Udover restauranter i verdensklasse, kan man se et Broadway show, politiske satireshows man ikke finder andre steder og live musik i alle afskygninger.
Oplevelsespakke – Crime of Punishment Museum: Få adgang til dette nationale museum og mød de forskellige karakterer fra USA's kriminalitetshistorie og retshåndhæverne. Besøg det faktiske TV studio fra den amerikanske udgave af ”Station 2” – ”America’s Most Wanted” med vært John Walsh og se hvor meget involveringen af befolkningen har hjlupet til opklaringen af rigtig meget kriminalitet. Lær om træningen, udstyret og teknologien, de bruger i jagten på at holde vores verden så sikker som mulig såvel som det udstyr brugt af Crime Scene Investigators (CSI) som kan matche den kriminelle med et gerningssted. Man kan også her finde de ultimative strafudstyr – som f.eks. den elektriske stol og den dødbringende indsprøjtning.
Dag 7: Washington – Philadelphia – New York City (375 km.)
Forlad Washington D.C. til Philadelphia og videre til lufthavnen i New York. Philadelphia er hjemsted for Independence Hall og Liberty Bell Pavillion, som huser den næsten 1.000 kg. tunge klokke, der blev ringet med, da landets uafhængighedserklæring blev underskrevet tilbage i 1776. Begge dele ligger indenfor National Historical Park området og er bestemt et besøg værd, hvis man er lidt historisk interesseret og tiden tillader det.
Dag 8: Ankomst til Danmark
Priser for ture til Tri-State Sampler
Priser ved 2 voksne og 2 børn (2-11 år) der rejser sammen:
| Pris pr. person | 1/4-20/6 2011 | 21/6-31/8 2011 | 1/9-31/10 2011 |
| Standard | Fra kr. 6.298,- | Fra kr. 7.398,- | Fra kr. 6.498,- |
| Deluxe | Fra kr. 6.898,- | Fra kr. 7.898,- | Fra kr. 7.098,- |
Priser ved 2 voksne der rejser sammen:
| Pris pr. person | 1/4-20/6 2011 | 21/6-31/8 2011 | 1/9-31/10 2011 |
| Standard | Fra kr. 8.898,- | Fra kr. 10.298,- | Fra kr. 9.198,- |
| Deluxe | Fra kr. 9.998,- | Fra kr. 11.398,- | Fra kr. 10.498,- |
Prisen inkluderer (Standard):
- Fly Danmark-København t/r
- Billeje
- Hoteller (standard)
- Administrationsgebyr
- Afgift på rejsegarantifonden
Prisen inkluderer (Deluxe):
- Fly Danmark-København t/r
- Billeje
- Hoteller (deluxe)
- Administrationsgebyr
- Afgift på rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke (begge pakker):
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Ture, udflugter og entrébilletter
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||














