Job hos TEAM BENNS

TEAM BENNS er et af Danmarks største rejsebureauer med p.t. ca. 80 ansatte. Da vi er inde i en rivende udvikling med meget stor vækst har vi hele tiden brug for flere ansatte.

Har du rejseerfaring fra nogle af vores produktområder og er interesseret i at videregive dem til nogle af vores mange tilfredse kunder, hører vi gerne fra dig. Vigtige egenskaber er, at du er engageret og serviceminded og brænder for at give vores kunder gode oplevelser. TEAM BENNS er en spændende arbejdsplads med mange spændende og levende mennesker, der alle værdsætter vores unikke virksomhedskultur, som bygger på:

 

1) Vi har kun 1 arbejdsgiver, og det er kunderne. Kunderne er i centrum for alt, hvad vi laver, og intet er vigtigere end at give kunderne gode oplevelser.

 

2) Vi skal opføre os etisk korrekt overfor alle vores partnere – kunder, leverandører, medarbejdere og andre partnere. Internt siger vi, at vi skal kunne ride igennem byen 2 gange!

 

3) Vi tror, at mennesker i vækst skaber virksomheder i vækst, hvorfor vi investerer meget i at udvikle vores menneskelige ressourcer. Vi har bygget en organisation op, hvor ingen er mere eller vigtigere end andre. Derfor har vi skabt en utrolig flad organisation, hvor glæden ved arbejdet er den primære drivkraft, og dermed årsagen til at vi kan levere god service og rådgivning overfor vores kunder.

 

Har du lyst til at blive en del af en spændende og levende arbejdsplads, så send din uopfordrede ansøgning til:

 

TEAM BENNS

Nørregade 51

7500 Holstebro

Att: Salgschef, Lars Olsen

Mail: laol@team-benns.com eller ring på tlf. 46 91 02 00.

 

 

Ledige jobs hos TEAM BENNS

 


Togguide / togsupervisor

 

Vi søger i øjeblikket modne og ansvarsbevidste togsupervisore. Som togsupervisor skal man besidde:

 
  • Overblik
  • Modenhed
  • Gode samarbejdsevner
  • Lysten til at tage fat
  • Være resultatorientet
  • Evnen til at gå forrest
 

Arbejdsopgaverne ombord på toget deles mellem vores guider og togsupervisoren. Jobbet indebærer indcheck af gæster ved toget, klargøre morgenmad/kupeer, smil og service for vores gæster samt diverse ad-hoc opgaver. Jobbet er til tider hårdt fysisk.

 

Turen starter fredag kl. 15 fra København H hvor der er info møde mellem DSB og togsupervisorne fra de forskellige selskaber. Herefter kommer guider og gæster på toget, hvor bagagen skal sorteres alt efter hvilken station de skal af på, samt deres kupeer skal tildeles.

 

Undervejs på turen, skal du sørge for, at vores gæster har det så godt som overhovedet muligt.

Turen slutter efter endt klargøring til næste tur, søndag eftermiddag i København.

 

Vi tilbyder attraktiv løn, lån af lækker Spyder uniform, ordnede forhold og masser af sjove timer.

 

Det er ikke nødvendigt at tage afsted hver weekend, og er derfor et oplagt studie/fritidsjob.

 

Er du interesseret i jobbet, så kontakt Guidechef Daniel Hansen på nedenstående kontaktoplysninger :

 

 

Daniel Hansen
Guidechef
daha@team-benns.com
Direkte tlf/direct phone +45 46 91 02 39

 

Send en mail med din ansøgning vedhæftet et vellignende billede.

 

Husk du kan altid læse sidste nyt omkring guidesæsonen på www.guidejob.dk



Til toppen



Distriktschef

Som Distriktschef hos TEAM BENNS:

Til sæsonen 2009, har vi brug for en distriktchef for Østrig, Italien og Tyskland. Jobbet bliver store dele administrativt, med store dele af personalepleje og motivation. Vedkommende vil som udgangspunkt ikke få en decideret guidefunktion, men vil hjælpe til hvis det brænder på.

Distriktschefen bliver indkvarteret centralt i Østrig, sammen med de guider som varetager den pågældende destinationen. Du vil populært sagt arbejde som guidechefens højre hånd under udsendelsen, og skal ugentligt rapportere til guidechefen.

Vi forventer følgende


• Selvstændighed
• Tålmodighed
• Modenhed og ansvarsbevidsthed
• Overblik
• Serviceminded
• Én positiv indstilling og at udfordringer tages med et smil
• Fleksibilitet og forståelsen af vigtigheden af et godt forhold til gæster og samarbejdspartnere
• Ambitiøs
• Behersker tysk, engelsk og evt. italiensk
• Solid guideerfaring - gerne fra flere destinationer
• Det er en fordel hvis du har den østrigske skilærer uddannelse
• Minimum 21 år
• Ren straffeattest

Vi tilbyder:
• Stor frihed
• Egen bil/telefon
• Mulighed for senere ansættelse på hovedkontoret
• Faste rammer
• Attraktiv løn
• 55 glade guidekolleger
• Personale ansvar og ledelse


Ønskes yderligere information er du velkommen til at kontakte Guidechef Daniel Hansen på 46910215 eller pr. mail dha@team-benns.com. Se også www.guidejob.dk for yderligere informationer.

Passer du ind i profilen?
Har du lysten til at arbejde på alle tider af døgnet, så send din ansøgning med vellignende billede til:

TEAM BENNS
Nørregade 50
7500 Holstebro
Att.: Daniel Hansen
eller mail til dha@team-benns.com
www.guidejob.dk


Til toppen

TEAM BENNS er en fusion af Team Travel og Benns Rejser. Hovedkontoret er beliggende i Holstebro med 65 ansatte. TEAM BENNS består af 5 afdelinger: Skirejser, Eksotiske Rejser, Safari, Storbyrejser samt Grupperejser for skole- og uddannelsessektoren. Vi er markedet s største udbyder af skirejser for grupper og individuelle rejsende til Norge, Sverige, Østrig, Tyskland og fra næste sæson også til Italien. Vi tilbyder skirejser med fly, tog, bus og kør-selv.

 

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.