Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Floridas østkyst

Floridas østkyst er fuld af liv og glade dage. Det er ofte her de unge surfere holder til, da Atlanterhavet til tider laver de gode bølger.

Og det er her man finder natteliv på strandbarerne. Fra det sydlige Miami og hele vejen op forbi West Palm Beach ligger hoteller, ferielejligheder og store luksusvillaer tæt side om side langs standene. Det er her det sker vil mange nok sige.

Fort Lauderdale
Fort Lauderdale ligger på den smukke Guldkyst langs oceanet som et kultur- og forlystelsescenter. Den kaldes for Amerikas Venedig med 450 kilometer vandveje, der skærer sig igennem byen og gør den populær for specielt bådfolket.

Strandpromenaden, der er blevet fornyet for 150 mio. kroner, summer af liv med et væld af gadecaféer, dyrere restauranter og butikker.

Kontorbyen med de billige souvenirbutikker er i dag fortid.

West Palm Beach
West Palm Beach er blevet populær blandt unge og ældre for de fine strande og bylivet. City Palace er et stort inkøbs- og forlystelsescenter midt i centrum med butikker, restauranter og eget teater.

Vil man leve det ultimative liv fuldt ud, skal man bo på hotellet The Breakers, der er et 4-stjernet luksushotel i italiensk renæssancestil og tilholdsstedet for de velhavende.

Cape Canaveral
Cape Canaveral er et naturskønt område med mange spænde dyrearter. Men det er ikke dyrelivet folk kommer efter, eller som har gjort stedet kendt. Cape Canaveral huser nemlig Kennedy Space Center, hvorfra alle NASA raketter og rumskibe sendes ud i rummet. Det var herfra at Neil Armstrong tog den lange rejse til månen som den første.

En film på et enormt Imax filmlærred giver et rigtig godt billede af, hvordan livet er ombord på et rumskib ude i rummmet i vægtløs tilstand. Men mest spændende af det hele, er en bustur rundt i området, ud forbi affyringsramperne og store haller, hvor nogle af de gamle rumskibe, raketter og rumbiler m.m. står udstillet. Busturen går også forbi den enorme bygning, hvor de store raketter og rumskibe bliver bygget. Denne bygning har verdens største rumfang, da den selv med kun ét rum har en højde af 82 etager.

Daytona Beach
Daytona er nok mest af alt kendt for den store vædeløbsbane, hvor de store racerløb køres. Men strandene ved Daytona er også eftertragtede. Med gode barer og resturanter er Daytona Beach et godt alternativ til West Palm Beach og Fort Lauderdale for soldyrkere.

 

 

 

  • Kontakt os for rejser til Floridas østkyst, USA
  • Tlf.: 65 65 65 61
  • E-mail: usa@team-benns.com

Fra Denver til Las Vegas

Se Hans' blog fra hans tur gennem USA 22.-31. maj 2008.


>> Læs mere her

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.