Campister i Det vilde Vesten
I april 2009 var vi tre uger i det sydvestlige USA sammen med vores søn Hans.
Efter i mange år at have camperet, først med villatelt og senere med campingvogn, i det meste af Danmark og i flere andre lande i Europa, var det spændende at være campister i Det vilde Vesten.
I det sydvestlige USA med de store afstande, er det helt ideelt at køre i autocamper, som må køre med samme hastighed, som den øvrige trafik og det var kun i bjergene det kneb med at holde trit med personbilerne.
Vi kørte i en 25 fods autocamper, hvor der var god plads til tre voksne. Der er rummelig køle- og fryseskab, god kogeplads, godt med skabsplads og et dejligt stort bagagerum.

Campingpladserne er de fleste steder smukt anlagt og pga. de meget store autocampere, som mange amerikanere kører i, er de indrettet med store parkeringsbåse med gennemkørsel, så det er utrolig nemt både at komme ind på pladsen og derfra igen.
På mange campingpladser er der en grill til hver plads og en del steder også en bålplads. De fleste campingpladser har møntvaskeri med vaskemaskiner og tørretumblere, og alle har gode, renholdte toilet og badefaciliteter.
Vi bestilte altid en plads med el, vand og afløb og det tager kun få minutter at tilslutte og afmontere det hele.
Det kan være koldt i bjergene om natten. En aften burde vi have afmonteret vandslangen, for næste morgen måtte vi tage den med i bad for at få den tøet op.
Det var sjovt at se den lille by Solvang, som er grundlagt af en dansk-amerikansk præst.
Der er bygget bindingsværkshuse samt kopi af Rundetårn og Dybbøl Mølle, der er danskprægede gadenavne og butikker med nogle danske varer.

Det er en meget smuk tur langs Stillehavskysten ad Highway 1 mellem Los Angeles og San Francisco, undervejs så vi en stor koloni af søelefanter.
Fra KOA RV Park i San Francisco kører der bus til China Town tre gange hver morgen og tilbage tre gange om aftenen, så det var dejlig bekvemt at komme ind i byen og tilbage.
San Francisco er en flot og spændende by med ekstremt stejle gader, hvor vi lod cabelcars transportere os fra sted til sted. Fra Coit Memorial Tower nød vi den flotte udsigt over byen og til Golden Gate Bridge, Oakland Bay Bridge og Alcatraz. Ved en mole, Pier 39, på Fishermans Wharf så vi en stor flok søløver, som holder til der. Det var også meget interessant at se Alcatraz, hvor USA's farligste forbrydere har siddet fængslet.

I Yosemite Nationalpark så vi verdens fjerde højeste vandfald, Yosemite Falls, på i alt 740m og det meget mindre Bridalveil Fall. Der er meget vand i vandfaldene på denne årstid.
De meget høje træer i Sequoia National Forrest gav os en følelse af, hvordan myrerne ser en dansk nåleskov. Blandt de meget store træer så vi verdens to største, General Sherman Tree, der med sine 84m er dobbelt så højt som Rundetårn, og har en diameter på op til 11m i jordhøjde, og General Grant Tree der er lidt tykkere og knap så høj.
I USA's varmeste og tørreste område, Death Valley, var vi ved den udtørrede saltsø, Bad Water, 85,5m under havets overflade. Det var tidligt på året så temperaturen var kun 31gr.C.

Hoteller og lysreklamer i Las Vegas er så ekstreme, at det skal ses. Her er det ikke pengene, men kun fantasien der kan sætte en grænse i kampen for at overgå hinanden. I kikkert kunne vi fra KOA RV Park ”Circus Circus”, som ligger i gå afstand til centrum, se et par tivoliforlystelser på taget af et skyskraberhotel i nærheden af pladsen.
Grand Canyon er så storslået en natur, med en bredde og dybde så enorm, at det slet ikke kan gengives på billeder.

Langs vejen videre gennem Navajo indianernes reservat var der mange boder, hvor indianerne solgte smykker af perler og sten, lertøjsvaser og stenfigurer, som de selv fremstiller.
Reservatet er gold ørken og husene bærer præg af fattigdom.
I de smukke nationalparker, Zion, Bryce Canyon, Capitol Reef, Arches og Canyonlands er det sand- og kalkstensklipper, som er eroderede, så de danner meget forskellige formationer, der er særegne for hver enkelt af nationalparkerne. Geologerne har helt sikkert en forklaring på sammensætningen af klipperne, som gør at de eroderer så vidt forskelligt, det kan være meget interessant at vide, men det er også en stor oplevelse bare at nyde og undres over den storslåede natur.
Det var en helt speciel oplevelse at overnatte ved randen af Monument Valley og se de store flotte klippeformationer, der har været kulisser i mange cowboyfilm, i lyset fra den nedgående sol og tidlig morgen som silhuetter mod solopgangens røde lysskær.

Det var fantastisk spændende at se ruinerne af de byer, som Anasazi-indianerne byggede i huler i de lodrette klippevægge i Mesa Verde. De levede her fra 500-tallet til de pludselig forsvandt omkring år 1300.
I Santa Fe var det interessant at se husene, der er bygget i den meget specielle Adobe byggestil, som anvendes af Pueblo-indianerne, som man mener, er efterkommere af Anasazi-indianerne fra Mesa Verde. I Santa Fe så vi også USA's ældste kirke og ældste hus.
Den lille landsby, Taos Pueblo, der er optaget på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv var meget interessant at besøge. Her er husene i den traditionelle Adobe byggestil op til fem etager høje og med løse stiger til at forbinde etagerne. Uden for husene står der bikubeformede bageovne.

De enorme vidder i ørkenen og på prærien er med til at understrege storheden i dette fantastiske land. Umiddelbar kan de lange lige landeveje gennem øde områder virke ensformige, men lader man blikket glide ud til siderne, er der bjerge og klippeformationer, i kortere eller længere afstand, som hele tiden ændrer sig.
Benthe og Willy Johansen fra Tarm.





