|
Det vilde vesten
8.5.2012 & 25.9.2012 (UDSOLGT)
Kr. 20.398,- (rabat når flere end 2 deler autocamper)
TEAM BENNS og Campingferie.dk har fornøjelsen at præsentere campingrejse med danske rejseledere til USA’s vilde vesten.
En spændende gruppetur med danske rejseledere gennem USA's vilde vesten fra Los Angeles i Californien via Grand Canyon til Monument Valley i Utah og Arizona. Turen går gennem en lang række af USA's smukkeste nationalparker med særprægede klippeformationer og store naturoplevelser. Undervejs gør vi stop for at opleve en unik kultur, når vi besøger Hole N the Rock, et dansk hjem bygget ind i en stor klippevæg, og besøger Nevajo-indianerne i deres land, hvor vi også får lov til at overnatte.
Vi får også en hel dag på den gamle og historiske Route 66, hvor vi skal besøge nogle af de gamle byer, fra landevejens storhedstid og se hvordan byerne så ud på den tid i 1950'erne.
Las Vegas og Hollywood byder på spændende og anderledes storbyoplevelser mens søerne Lake Powell og Lake Havasu indbyder til spændende sejlture med smukke omgivelser. Turen går gennem et helt unikt landskab og rejselederen vil løbende informere om de særlige steder, som vi ikke må gå glip af.


Danmark-Los Angeles
Vi mødes i Københavns Lufthavn og flyver til Los Angeles. Efter ankomst til Los Angeles bliver vi transporteret til Hilton LAX, der ligger lige ved siden af lufthavnen. Her skal vi overnatte den første nat. Om aftenen holder vi en briefing om hvad der skal ske næste dag.

Hollywood & Beverly Hills
Vi starter dagen med at se lidt nærmere på Los Angeles. En bus holder klar og kører os til Hollywood, hvor vi skal se det berømte Kodak Theatre, hvor de berømte Oscars uddeles, samt en gåtur ned ad Hollywood Boulevard med de berømte stjernefliser "Walk of Fames". Efter frokost kører bussen gennem Beverly Hills, hvor de kendte skuespillere, instruktører og musikere bor og videre til Carson for at afhente autocamperne. Herefter finder vi den første campingplads.

Los Angeles-Las Vegas
Vi forlader Los Angeles og kører afsted mod Las Vegas. Undervejs kan der gøres stop ved Calico Ghost Town og senere kører vi gennem Mojave ørknen. Vi overnatter på KOA Circus Circus i Las Vegas, der ligger midt på "The Strip". Om aftenen laver vi en valgfri fælles tur til det gamle Las Vegas for at se Fremont Street Experience.

Las Vegas
Vi bruger en hel dag i Las Vegas og omegn til at se de forskellige hoteller og kasinoer og eventuelt til at køre en tur ud for at se Hoover Dam. TEAM BENNS tilbyder billetter til shows om aftenen eller en helikoptertur over Grand Canyon, som skal bestilles hjemmefra.

Zion National Park
Vi forlader Las Vegas og bevæger os nord på til Zion National Park. Parken, der er navngivet af mormonerne, byder på smukke klippeformationer i alverdens farver. Vi starter i Zion Valley og kører op ad hårnålesving og gennem en tunnel til resten af parken. Der er en dejlig vandretur på 2-3 km op til et smukt udkigspunkt ud over Zion Valley. På vej til campingpladsen passerer vi en flok bissons, som vi stopper og fotograferer. Hver autocamper skal selv købe et pas til nationalparkerne, som koster 80 USD og gælder til alle nationalparker i USA i et helt år. Det gælder desuden også til recreation areas.
Læs mere om Zion National Park

Bryce Canyon
Fra Glendale er der ikke langt til Bryce Canyon. Vi bruger hele eftermiddagen til at nyde de mange smukke udsigter inden vi kører videre til campingpladsen. Her tager vi os en god nats søvn inden turens længste strækning.
Læs mere om Bryce Canyon National Park

Capitol Reef
Vi forlader Cannonville så tidligt det kan lade sig gøre, og kører afsted til Moab. Undervejs kører vi gennem den smukke nationalpark Capitol Reef, hvor vi blandt andet skal se på levn fra tidligere mormoners beboelser. Vi ankommer til Moab først på aftenen til lidt sent og sikkert også nem aftensmad.

Arches National Park
Vi har hele dagen foran os til at nyde de smukke klippebuer i Arches National Park. For de friske venter en dejlig vandretur i Devils Garden eller op til foden af Delicate Arch. Har man tid i overskud er der også mulighed for at køre de 50 km til Canyonland National Park, for at se de store smukke kløfter.
Læs mere om Arches National Park

Monument Valley
Dagens strækning kan gøres på en formiddag, så vi har god tid til at opleve noget undervejs. 20 km syd for campingpladsen skal vi holde øje med første stop. Hole 'N' The Rock står der malet med store bogstaver hen over en klippevæg. Her har danskeren Albert Christensen bygget 700 m2 hjem ind i en enorm klippehule. Albert selv lever ikke mere, men vi vil prøve at arrangere en fælles rundvisning med Erik, som er en anden dansker, der har overtaget stedet. Og så skal vi alle have taget et fælles billede til "Danskervæggen", hvor Erik hænger billeder op af de danskere, der kigger forbi. Vi kører videre mod Monument Valley og gør stop undervejs ved Twin Rocks og Mexican Hat. Ved ankomst til Monument Valley kører vi autocamperne i stilling på kanten af kløften, for at nyde den smukke udsigt på første række. Herefter er det mulighed for at tage med indianerne på en guidet tur i bil eller på hesteryg ned i dalen, som har dannet scene til mange store western-film. Det er også muligt at gå en dejlig tur på 5 km ned i dalen rundt om det nærmeste klippemonument. Vi overnatter på kanten af Monument Valley. Entréen er på 5 USD pr. person, som ikke kan betales med nationalpark pas og 10 USD som heller ikke er inkluderet i den samlede pris. Vi nyder den smukke solnedgang inden vi lægger os til ro.

Monument Valley-Page
Vores vej forsætter gennem det vilde vesten til Lake Powell. Undervejs passerer vi en stor dæmning i Page, der har dannet Lake Powell.

Lake Powell
Vi har oplevet meget og tager derfor en velfortjent fridag i de smukke rammer. Dagen kan bruges til ren afslapning, badning eller en sejltur på Lake Powell.

Grand Canyon
Fra Lake Powell kører vi videre sydpå gennem Arizona til Grand Canyon. Vejen starter langs kanten, med mange muligheder for at stoppe undervejs og tage billeder.

Route 66 & Lake Havasu
Dagens strækning starter på den berømte Route 66, hvor vi blandt andet skal besøge den lille western-by Selligman. Fra Route 66 bliver vores næste stop Lake Havasu City.

Lake Havasu
Vi bruger dagen til at se nærmere på omgivelserne og den noget særprægede historie om Lake Havasy City. En dæmning har skabt søen Lake Havasu midt i ørkenen, og herefter blev der opstillet 100 mobilhomes til at bo i, og Lake Havasu City var blevet grundlagt. Men da grundlæggeren hørte, at London Bridge begyndte at synke ned i undergrunden i London, købte han den gamle bro og fik den transporteret hele vejen ud i ørkenen, hvor den nu forbinder en lille ø i søen med fastlandet.

Joshua Tree
Vores tur går videre gennem Californiens ørken til nationalparken Joshua Tree, hvor de meget særprægede Joshua træer gror. Parken er en ørkenpark med lav bevoksning, kaktusser og små vandhuller. Vi forsætter til sidste campingplads, som ligge i udkanten af Los Angeles.
Læs mere om Joshua Tree National Park

Los Angeles
Vi får pakket vores ting i vores kufferter og kører til Carson i Los Angeles og afleverer autocamperne. Der vil holde en bus klar til at transportere os ind til Hilton Lax ved lufthavnen. Resten af dagen er på egen hånd.

Afrejse fra Los Angeles
Vi bliver kørt i små busser over til lufthavnen for at tjekke ind og flyve hjem til Danmark.

Hjemkomst til Danmark
Hjemkomst til København
USA rundrejser | USA rundrejse | Rundrejser USA | Rundrejse USA | Rundrejser i USA
Priser for ture til Det vilde vesten
Priser pr.person:
| Antal personer i autocamper | Pris 2012 |
| 2 personer |
kr. 20.398,- |
| 3 personer | kr. 18.398,- |
| 4 personer | kr. 17.398,- |
| Prisen inkluderer | Prisen inkluderer ikke |
|
|
Vi anbefaler alle at tegne forsikringer. Afbestillingsforsikringen gælder i tilfælde af et afbud på grund af pludseligt opstået sygdom ved en af deltagerne eller ved alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie. Afbestillingforsikringen koster 6 % af rejsens pris.
Rejseforikringen dækker dig på selve turen i tilfælde af et uheld. I USA kan man ikke få et døgn på et hospital for under 10.000 kr. og alene i 2008 havde Gouda Rejseforsikring to sager i USA på over 10.000.000 kr, hvor deres kunder kom til skade. Det er derfor meget vigtigt at du er rigitgt forsikret. Du kan læse mere om Goudas Rejseforsikringer her.
|
|||
|
|||
|
|||
Billeder fra Det vilde vesten
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Det vilde vesten. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.




.jpg)