Fra New York til Miami

I denne sommer skal jeg sammen med min søster, Anna, min mor, Ane, hendes kæreste, Bjarne, og hans datter, Rebecca, opleve en masse, når vi skal udforske det østlige USA. Vi starter med et par dage i New York i nord, og herefter kører vi i en lejet bil ned igennem landet sydpå til Miami. Efter en tur på sammenlagt 23 dage tager vi hjem herfra.

Fredag den 25. juni 2010: Here we go!
Alt var pakket, og der var styr på det hele, da vi fredag morgen forlod Bjarnes lejlighed i Hellerup for at tage med Øresundstoget til Kastrup Lufthavn. Efter en behagelig og knap så lang flyvetur med British Airways var vi i Heathrow Lufthavn i London. En gigantisk international lufthavn, der kan prale af at have titlen som den travleste i verden. Bagagen så vi ikke meget til, for den blev automatisk transporteret til det næste fly, som vi skulle med et par timer senere.
Jeg brugte ventetiden på at læse i min Dan Brown bog, Det Forsvundne Tegn, indtil vi skulle ombord i den store flyvemaskine, der skulle transportere os helt til New York. Dette var også British Airways, og der var tv-skærme i sæderne, så man undervejs kunne se film eller følge med i, hvor langt vi havde fløjet, se vores aktuelle høje og fart og på et kort se, hvor vi var på det pågældende tidspunkt. Det var en rigtig lang flyvetur, og vi krydsede fem tidszoner. Til gengæld fik vi serveret god aftensmad bestående af kylling, karry, ris og brød og sodavand undervejs. Jeg læste videre i min bog hele vejen, indtil vi landede i lufthavnen Newark ved 18-tiden lokal tid (02:00 dansk tid).
En mand stod klar til at hente os, og pga. kø på vejene tog det 1½ time at nå frem til vores hotel. Chaufføren snakkede uafbrudt, men Anna, Rebekka og jeg sov bagi bilen på turen.
I New York er tidszonen GMT-05:00 og i Danmark er den GMT+01:00, så tidsforskellen er seks timer.

Lørdag den 26. juni 2010 – Mandag den 28. juni 2010: New York City
Vi bor rigtig godt; lige midt i byen på Manhattan i en rigtig fin lille lejlighed med køkken, bad og to værelser. En høj bygning har fået en ny betydning for mig, for her i byen er alle bygninger vildt høje. Vi bor dog kun på femte sal, men til gengæld er der ikke langt til bl.a. Central Park og Times Square.
Vi startede godt ud med en sejltur langs Manhattan og forbi Frihedsgudinden. Det var en fantastisk oplevelse, og helikoptere susede rundt i luften omkring os. Det er åbenbart helt normalt her. Senere gik vi rundt i Central Park, som er et fantastisk grønt område med træer, idrætsarealer og søer midt i den hektiske storby. Selvom mor og Bjarne har rimelig styr på tingene, så gik vi den forkerte vej, da vi ville gå tilbage og endte derfor endnu længere væk fra lejligheden end planlagt. Alle var sult-ne, tørstige og trætte på det tidspunkt, så stemningen var ikke helt i top, men det hjalp, da vi var på restaurant og fik fyldt maverne op. Vi fik amerikansk mad bestående af henholdsvis burgere, pommes frittes og spareribs.
Efterfølgende morgen vågnede jeg med et sæt, da mor kom og spurgte, om jeg ville med ud at løbe. Ti minutter senere var vi sammen med Bjarne løbende på vej mod Central Park iført løbetøj. Det blev til en lille tur på omkring fem km, og det var rigtig varmt!

Søndag formiddag brugte vi i American Museum of Natural History, som er et af verdens største naturhistoriske museer. Vi så blandt andet mammut- og dinosaurskeletter og en ægte meteorit. Stedet var gigantisk, og vi startede ud med at se en film om stjerner i en IMAX biograf. Det var et rigtigt spændende og fascinerende sted, som godt kan anbefales.
Vi har købt såkaldte ”New York City Pass”, så vi til en fin pris kan komme ind og se en masse forskelligt i New York. Det var sådan, vi kom ind på museet, og herefter gik turen så til en anden attraktion, nemlig ”Top Of The Rock”, som er en udsigtsplads på toppen af en af New Yorks højeste bygninger. Der var en fantastisk udsigt over Manhattan og Central Park. Vi fik også taget nogle billeder med Empire State Building i baggrunden, som er den højeste bygning her i byen.
På vej hjem til lejligheden var vi lige et smut i Apple Store, og der fik vi lige prøvet de seneste nye teknologiske vidundere af - heriblandt iPad og iPhone 4, som endnu ikke er kommet til Danmark.
Om aftenen spiste vi Pizza ved Brooklyn Bridge, som vi inden, havde spadseret over. Det var et dårligt sted, men vi blev da mætte.

Mandag morgen startede også med en løbetur. Denne gang kun med Bjarne og også lidt længere. Så var vi oppe i Empire State Building og herefter på et moderne kunstmuseum, Museum of Modern Art (MoMA).
Mit generelle indtryk af New York er blandet. Byen er selvfølgelig meget imponerende med sine enorme bygninger, masser af politi og helikoptere i luften konstant. Man føler sig tryk, og stemnin-gen er god. Der er også ridser i lakken, for alle de mange gadesælgere, og folk der stikker brochurer med alt muligt op i hovedet på en, er rigtig ucharmerende. Vejene er simpelthen elendige. Det er betonblokke, som er sat sammen, og der er revner, huller og buler overalt. Man bliver skør af at køre på de veje i længden, for det bumler hele tiden. Til gengæld er det nemt at finde rundt, og der er taxaer overalt, så man kan altid blive kørt lige derhen, hvor man vil.
Det er rigtig varmt her i New York, men som Anna siger, så ”er der verdens bedste aircondition i bygningerne”, men vi har holdt det ud og gået en hel masse i de vandrette og lodrette gader, der støder vinkelret sammen. Sådan er Manhattan planlagt, og det er derfor endnu nemmere at finde rundt, når gaderne har numre i stedet for navne. Vi bor på 49. gade vest.

I morgen, tirsdag, skal vi videre til Baltimore. Det bliver en rejsedag, for vi skal køre mange timer i bil. Anna og Rebecca ser frem til, at der er svømmepøl på destinationens hotel.

Tirsdag den 29. juni 2010: On the road to Baltimore
Det blev ikke til nogen løbetur den sidste morgen i New York. Alt skulle være pakket, da vi blev hentet og kørt ud til Newark lufthavn ved nitiden. De vi var ved lufthavnen stod vores lejede bil klar til os, og den er faktisk ikke helt ringe. Der er foruden førersædet seks andre sæder. Mor og Bjarne sidder forrest, Anna og jeg sidder i midten på hver vores plads, og Rebecca deler bagsædet med sine bamser og en køletaske. Der er masser af plads, så man sidder ikke klemt ligesom i skodaen hjemme i Danmark. Sådan er det med de fleste biler her i Amerika. De er alle kæmpe store, og man ser stort set ingen, der er så små, som dem i Danmark. Lastbilerne er også store og lidt skræmmende.
GPSen i bilen er en Garmin og taler dansk, så den er nem. Der er ingen problemer i det, så vi fulgte den bare til Baltimore. Det var en lang køretur, men jeg havde heldigvis min gode bog, så tiden gik hurtigt. Vi holdt dog nogle pauser undervejs for at handle ind og gå på picnic.
Da vi endelig nåede frem til hotellet, havde de kun et værelse til os, selvom vi havde betalt og booket to. Det var jo selvfølgelig ikke helt ok, og mens Bjarne og mor fik ordnet det, badede Anna og Rebecca i hotellets svømmepøl. Det var de tilfredse med.
Efter vi havde spist aftensmad gik vi lidt rundt i Baltimore. Det er en meget roligere by end New York uden alle de mennesker og al den konstante larm. Der er heller ikke så varmt, for vi bor tæt på lystbådehavnen, som i øvrigt er rigtig pæn.
Da vi lagde os til at sove om aftenen havde vi været i fire af de i alt 50 amerikanske stater i løbet af dagen (nogle kørte vi også bare igennem): New York, New Jersey, Delaware og Maryland, hvor Baltimore ligger.

Onsdag den 30. juni 2010 – torsdag den 1. juli 2010: Washington D.C.
Ved syvtiden var Bjarne, mor og jeg klar i løbetøjet til en dejlig tur i Baltimore. Vi løb ned langs vandet, som kølede luften. Herefter tjekkede vi ud af hotellet, og kørte mod Washington D.C. i staten District of Columbia. Det tog omkring en times tid, og så var vi der. Passende nok blev jeg fær-dig med min bog, Det Forsvundne Tegn, netop, som vi ankom til vores hotel. Bogen foregår nemlig her i byen, så det er fedt at kunne se lokaliteterne i bogen i virkeligheden.
Det kom jeg også til. Da vi var ude at gå, gik vi nemlig forbi Washington Monumentet, som er en stor obelisk, der spiller en afgørende rolle i Dan Brown bogen. Vi var også forbi Det Hvide Hus og herefter gik vi igennem mindesmærker fra henholdsvis anden verdenskrig og koreakrigen.
Pludselig hørte vi den enorme larm fra en stor helikopter, der kom flyvende. Det viste sig at være Marine One, som blev fulgt af endnu en helikopter af samme type. De landede, og så fløj de væk igen. Den ene kom hurtigere tilbage end den anden. USA's præsident, Barack Obama, havde sim-pelthen lige fløjet over os! Vi så desværre ikke, at de landede, for Det Hvide Hus var et stykke væk omme bag en masse træer.
Om aftenen var vi på kinesisk restaurant i ”Chinatown”. Vi sad ved et rundt bord med en drejeskive. Vi bestilte en familiemenu med en masse forskelligt: pekingand, dybstegte kæmperejer, kampmusling, fisk, kinesiske grøntsager og ris. Det hele blev sat på drejeskiven, og så kun man ellers dreje rundt, ind til det man nu ville have, var ud for en. Det var god mad på en ordentlig restaurant for første gang her i USA. Herligt.
Vi bor rigtig godt – lige midt i byen og med udsigt til en pæn kirke (dog ikke mor og Bjarne, som må nøjes med en hvid mur, når de kigger ud fra deres værelse).
Politi er der også masser af her i byen. Lige meget hvilken retning man ser i, ser man enten en betjent eller en politivogn af den ene eller anden slags. Vi har i dag set politi til fods, hest, på motorcykel, i helikopter og endda en enkelt kørende på en segway. Der gik da heller ikke lang tid, før en betjent bankede på ruden, da vi var stoppet op i bilen et kort øjeblik for at indtaste noget på GPSen – vi holdt nemlig ved en brandhane.

Torsdag morgen løb Bjarne og jeg en tur på 10 km i Washingtons grønne områder, inden vi alle spi-ste morgenmad på hotelværelset. Så gjorde vi os klar til dagens oplevelser, og vi startede ud med at gå hen til ”United States Capitol”, som er det sted, hvor Kongressen i USA holder til. Det svarer lidt til vores Christiansborg. Vi gik kun forbi, for vi kunne ikke komme ind.
Så tog vi på ”Smithsonian National Air and Space Museum”, som er et museum om rumraketter og flyvemaskiner. Vi så bl.a. en udstilling om Apollo-programmet, og den rumkapsel astronauterne landede i, da de vendte tilbage til Jorden fra Månen. Endnu engang var vi inde i en IMAX biograf for at se en film, og denne gang var det så i 3D! Den handlede om at lave store passagerflyvemaskiner. Det var meget interessant og flot, men jeg faldt halvt i søvn i starten af filmen, så jeg fik ikke helt styr på handlingen.
Her i Washington er de fleste museer gratis, så vi var ved middagstid inde på et museum om indianere, og der spiste vi frokost. Det foregik sådan, at man fik en bakke, og så var der rundt omkring i restauranten ”boder”, hvor der blev lavet indiansk mad fra henholdsvis Nord- og Sydamerika, som man så kunne tage af. Når man havde taget det, man nu syntes så godt ud samt drikkevarer, betalte man og fik så lov til at spise sin mad.
Om aftenen spiste vi picnic i det fri på en bænk imellem Capitol og Washington Monumentet. Vi fik kalkunbryst, salat, brød og jordbær til dessert. Herefter løb Anna, Rebecca og jeg om kap, og det endte altid med, at jeg vandt – også selvom Anna snød de fleste af gangene.

Fredag den 2. juli 2010: Shenandoah Nationalpark
Fredag morgen startede med en løbetur i Washington med mor og Bjarne. Halvvejs vendte mor om pga. sit knæ, men Bjarne og jeg fortsatte hen over Potomacfloden og op til Arlington kirkegården og videre op til Iwo Jima monumentet, som er et krigs monument. Det blev til en tur på 13 km. Det var en hård tur, og alle turene kl. 7 hver morgen har gjort mig rigtig træt, så jeg går tidligt i seng i aften.
Jeg sov også lidt i bilen, da vi kørte op i bjergene til Shenandoah Skyline Resort, som er en masse små hytter, man bor i, i Shenandoah Nationalpark. Inden vi ankom, spiste vi frokost ved en lille kirke i en landsby. Udsigten var rigtig god fra vores lille hytte udover en bjergkæde og en dal, og vi befandt os i omkring 1.000 meters højde. Nu var vi i staten Virginia.
Om eftermiddagen tog vi med en guidet tur igennem skoven, der omgav os, sammen med Ranger Julia. Det var en spændende tur, som tog lidt over en time, og vi fik en masse at vide om plante- og dyrelivet i området. Bjarne har i flere måneder lovet, at vi skulle se en bjørn, når vi kom til USA, men det kom vi altså ikke til.
Vi spiste aftensmad på den eneste restaurant i miles omkreds, og i øvrigt også det eneste sted, man kunne få mad, for den nærmeste købmand, var mange mil væk. Morgenmaden efterfølgende morgen spiste vi også her.

Lørdag den 3. juli 2010: Roanoke
Vi startede lørdag morgen med en rask gåtur igennem skoven i nationalparken til et rigtig flot ud-sigtspunkt. Så kørte vi af sted mod Roanoke, og jeg havde ikke nogen fornemmelse af, hvor langt vi kørte, for jeg sov meget af vejen. Vi spiste picnic ved et lille sted med bænke ved motorvejen undervejs på turen. De fleste amerikanere spiser mad ved nogle af de mange restauranter, der er overaltved de store veje. Det er hovedsageligt fastfoodkæderne, der holder til der: McDonald, PizzaHut og BurgerKing, men der går vi ikke ind, for vi er nemlig altid på picnic i det fri. Så får vi hjemmelavede smørrebrødsmadder, sandwicher og frugt.
Da vi langt om længe kom til den lille by Roanoke, tog vi i et stort supermarked, som kan sammenlignes med Bilka hjemme i Danmark. Bilka har dog ikke en afdeling med geværer og pistoler, som dette supermarked. Der hang endda et skilt ved afdelingen, hvor der stod, at hver person maksimum måtte købe seks håndvåben pr. dag, for at de kunne betjene så mange kunder som muligt, men vi fem klarer os dog uden nogle som helst.
Vi ville også på picnic om aftenen, så vi købte to kyllinger, noget brød og salat. Vi ville finde et hyggeligt sted, men efter en lang køretur rundt i Roanoke gav vi op. Det eneste vi kunne finde i de grønne områder var kæmpe store private villaer og golfbaner, så vi endte med at sidde et stykke væk fra vores motel på en græsplæne i vejkanten.

Søndag den 4. juli 2010: USA's nationaldag i Asheville
Så gik endnu en dag med at køre igennem landet i vores bil. Som altid holdt vi ind undervejs på turen for at spise frokost i det fri. Det eneste der ellers er værd at skrive om er, at en af de store last-bilers dæk eksploderede lige foran os. Det er åbenbart ikke unormalt, for rigtig mange steder på de store veje ligger der dækrester. Nu er vi så i staten North Carolina i en hyggelig by ved navn Asheville. Det nye ved dette hotel er poolen, som især Anna og Rebecca har set frem til. Jeg syntes også, det var lækkert at slappe af i vandet efter en lang dag på vejene, og det bedste var spabadet.
I dag, 4/7, er det USA’s nationaldag, hvor amerikanerne fejrer deres uafhængighed fra England på samme dag i 1776. Det blev fejret her i Asheville med en masse arrangementer i byen, som var spærret af i dagens anledning. Der var musik, boder, hoppeborge og diverse underholdning. Det var hyggeligt at være med til, og vi spiste mad fra en stand, der solgte græsk mad. Dog ikke Anna og Rebecca, som var til henholdsvis hotdog og pomfritter.
Lige siden 1777 har det været en tradition, at byerne i USA laver et kæmpe festfyrværkeri om afte-nen for at slutte uafhængighedsdagen af. Desværre var det først klokken halv ti, at det begyndte i Asheville, og der var vi tilbage på hotellet lidt uden for byen, fordi Rebecca skulle i seng. Derfor så vi ikke mere end et par raketter i horisonten. Til gengæld så vi efterfølgende morgen flotte billeder af fyrværkeriet fra Washington D.C. og New York på CNN News, der kørte på fladskærmen i bag-grunden under morgenmaden.
Det var ikke kun fjernsyn, som støjede, på hotellets morgenmadsrestaurant, der var anderledes her. Vi spiste også mad af tallerkner, skåle og kopper af pap og bestik af plastic. Når vi var færdige blev det hele til skrald. Sådan er det bare her i USA – ikke ret miljøvenligt.

Mandag den 5. juli 2010: Gatlinburg
Morgenen startede kl. 7:00 med en hård løbetur sammen med Bjarne op og ned af en masse bakker i 10 km. Så gentog mønsteret sig; vi kørte, holdte ind ved en kirke og spiste picnic og kom herefter frem til hotellet og hoppede i poolen, inden vi udforskede byen.
Denne gang var vi så havnet i Gatlinburg i staten Tennessee. Byen lever af turismen, og hovedgaden var fyldt med skøre butikker og forlystelser. Vi spiste aftensmad på en restaurant, der havde speciale i BBQ-mad, og vi valgte at få en familiemenu med det hele: BBQ Ribs, kylling, oksekød, bønner og som altid fulgte pommes frittes med. Der var rigeligt mad, men vi spiser heller ikke så meget som amerikanerne.

Tirsdag den 6. juli 2010: Great Smoky Mountains
Det blev kun til en lille og hurtig løbetur på fire km i Gatlinburg denne morgen, for så skulle vi af sted igen i bil. Vi kørte mod Great Smoky Mountains nationalparken, og kørte i hårnålesving op af det højeste bjerg i bjergkæden. Bjergkædens navn er opstået, fordi bjergene næsten altid er indhyllet i tåge og dis. Det højeste bjerg i bjergkæden, som vi kørte op af, hed Clingmans Dome og var 2.025 meter. Vi kørte op indtil vejen sluttede ved en parkeringsplads, og herfra skulle man så selv gå til toppen på en asfalteret sti.
På toppen var der lavet et udsigtstårn, så man kunne se hele vejen rundt på alle de andre bjerge i området. Der var ganske rigtigt tåget, da vi var der, og da indianerne holdt til i Amerika, troede de, at det var røg fra deres forfædres lejrbål.

Tirsdag den 6. juli 2010 – onsdag den 7. juli 2010: Atlanta
Efter vores besøg i Great Smoky Mountains kørte vi videre mod vores egentlige mål, Atlanta i sta-ten Georgia. Undervejs holdt vi ind ved en flod og en grønt areal med borde og bænke for at spise frokost. Der var mange børn, som badede i den 30 cm dybe flod, og vi gik også i vandet, efter vi var blevet mætte.
Da vi nærmede os storbyen, som har flere indbyggere end Danmark, blev motorvejen bare bredere og bredere. Til sidst var der i alt otte spor i hver retning, og vi kørte i den såkaldte ”Diamond Lane”- bane, fordi vi var mere end to personer i bilen. Da vi ankom til vores hotel, hoppede vi i poolen, inden vi tog ud at spise på en restaurant. Vi fik hver især en masse forskelligt at spise. Bjarne fik bøf, jeg fik mexicanske tortillas med en masse forskelligt fyld, Anna fik burger og Rebecca valgte at få pasta og pomfritter.
Det meste af onsdagen tilbragte vi i ”Stone Mountain Park”, som var en lille forlystelsespark ved en af verdens største sten, Stone Mountain. Vi startede med at tage en lift op til toppen af stenen, og herefter gik vi ned af den ad en - til tider stejl - sti. Herefter så vi bl.a. en rigtig vild og uhyggelig film i 4D, ”Rejsen til jordens indre”. Det ekstra ”D” var fysiske effekter, som vand, luft og rystende sæder.
Coca Cola er opfundet og har hovedsæde i Atlanta, så selskabet dominerer sodavandsmarkedet her i området. I Stone Mountain Parken havde vi et bæger, som vi frit kunne fylde Coca Cola produkter op med. Ingen har i dag været i nærheden af at dehydrere med alt det cola, der er blevet drukket - selvfølgelig har vi kun drukket produkterne uden sukker, for vi vil helst ikke komme til at ligne amerikanerne.
Da det blev aften, gik vi på en mexicansk restaurant.

Tordag den 8. juli 2010: Anes 40 års fødselsdag i Savannah
Min mor, Ane, fik lov til at være i 30’erne seks timer længere end ellers, for hun fyldte nemlig 40 år her i USA, faktisk i dag. Vi vækkede hende med fødselsdagssang, imens vi alle viftede med medbragte dannebrogsflag. Så åbnede hun gaver, og der var mange flotte ting i dem: øreringe, et ur og en håndblender.
Med en god start på dagen, kørte vi mod Savannah. Undervejs spiste vi frokost, og vi fik også fød-selsdagskage med skriften ”Happy Birthday Ane”. Den var ikke hjemmelavet men til gengæld rigtig amerikansk.
Om aftenen spiste vi middag på en fin restaurant ved vandet i Savannah. Vi fik lov til at pynte op med det danske flag og hænge et to meter langt banner op på væggen ved vores bord med teksten ”Happy 40th birthday!”. Vi fik en masse rigtig lækker mad. Til forret delte vi et fad med tun, rejer og forskellige muslinger. Så kom salaten, og herefter fik vi vores individuelle retter. Jeg fik en rigtig lækker, tyk og mør svinemørbrad med moste søde kartofler. Det var virkelig lækkert. Til dessert fik vi is.
Herefter gik vi hjemad, men vi var først inde i en butik, der solgte billige tasker. Der blev ballade med Anna og Rebecca, som ville have den samme taske, men det forstod jeg mig ikke helt på.

Fredag den 9. juli 2010: St. Augustine
Fredag morgen løb jeg sammen med mor og Bjarne fem kilometer langs havnen i Savannah.
Om eftermiddag ankom vi til staten Florida, som er den sidste af de i alt 10 stater, vi skulle opleve. Nærmere præcist kom vi til St. Augustine, som er den ældste by i USA. Byen blev grundlagt af spanierne i 1565, og et gammelt spansk fort fra den tid stod ved vandet sammen med kanoner.
Anna, Rebecca og jeg fik hotellets suite at bo i med bl.a. sofaer, to fjernsyn og to håndvaske. Om natten blev Anna dårlig, for hun havde mavesmerter. Heldigvis gik det over næste dag.

Lørdag den 10. juli 2010: Shop amok
Lørdag var sat af til at handle. Vi kørte ud til et storcenter med en hel masse forskellige butikker, der alle lå ud til en rigtig stor parkeringsplads. Der var mange af de store mærker og butikskæder repræsenteret, heriblandt Nike, Adidas, Levi’s og Converse. Alt var rigtig billigt i forhold til prisen i Danmark. Nogle mærkevarer kunne man få til en femtedel af den pris, vi er vant til eller sågar en tiendedel! Det skyldes bl.a., at momsen i Florida kun er seks procent (25 procent i Danmark). Sam-tidig ligger butikkerne et stykke væk fra byen lige ud til motorvejen, så huslejen er billig.
Jeg har aldrig købt så meget tøj som den dag. Jeg købte mig et par nye Converse sko til kun 20 dollar (120 kroner)! Så købte jeg et par Levi’s shorts, to par bukser, tre t-shirts, to skjorter og to sweat-shirts! Mor kunne ikke lade være med at købe en stor Kitchen Aid-køkkenmaskine, som kun kostede 200 dollar (1200 kroner). Hvordan hun får den med hjem, er vist lidt af et problem. Rebecca og Anna fik også nye sko og nyt tøj, og Bjarne købte sig et Seiko ur.
Om aftenen, efter syv timers shopping, kørte vi mod Orlando, og Walt Disney World, som vi alle har set meget frem til. Vi kørte hen til vores hotelkompleks midt i Disneys enorme område, og fik herefter tildelt vores værelser, der var udsmykket med disneyfigurer. Vi boede på hotellet ”All Star Music Resort”, som er et hotel med musik som tema. Bygningerne var derfor dekoreret med noder, guitarer, mikrofoner, trompeter og andre instrumenter, og de to store pools, der hørte til, var formet som henholdsvis et flygel og en guitar. Sejt sted!
Vi badede lidt i piano poolen, inden vi gik i seng.

Søndag den 11. juli 2010 – mandag den 12. juli 2010: Walt Disney World
Vi spiste morgenmad på vores hotelværelse, inden vi tog hen til Walt Disney-parken ”Magic Kingdom” med en bus, der afgik fra vores hotel. Vi var der, da parken åbnede op for dagens gæster med et flot velkomstshow med mange af de mest kendte Disney figurer – heriblandt Mickey og Minnie Mouse. Inde i den magiske park, startede vi ud i delen ”Tomorrowland”, hvor vi blandt prøvede en rigtig vild indendørs rutsjebane i mørke, hvor vi kun kunne se en fiktiv himmel, imens vi fløj af sted med enorm fart! Det var nok en af de vildeste forlystelser, jeg nogensinde har prøvet. Vi kørte også speedway og prøvede en Toy Story forlystelse, hvor man skulle skyde onde figurer med en laserpistol.
Så gik vi videre til ”Mickey’s Toontown Fair”, hvor vi blandt andet så Mickeys hus og Minnies hus og andre ting fra Andeby. I ”Fantasyland” fløj vi over scenerier fra en masse af de smukke verdener fra de mange Disneyfilm i ”Peter Pan’s flight”. I ”Frontierland” prøvede vi en klassisk rutsjebane, inden vi blev plaskvåde i en sejltur med masser af fald og flotte figurer. I ”Adventureland” sejlede vi igennem flotte og store scenarier fra ”Pirates of the Caribbean”-filmen i en grotte. Herefter var vi på jungletur i en båd.
Vi sejlede også med en stor hjuldamper inde i parken og så en fantastisk 4D film med mange af de kendte Disneyfigurer. På et tidspunkt kom der duft af mad ud i rummet, da det indgik i filmen.
Midt i parken tårnede det klassiske og flotte Disney slot sig op med de mange tårne. Om aftenen spiste vi på en restaurant i området ”Downtown Disney” (ikke i ”Magic Kingdom”), som er fyldt med spisesteder og butikker.
Vi sov alle godt efter en spændende og magisk dag. Næste morgen var vi tidligt oppe, og klar i den næste Walt Disney temapark, ”Disney’s Hollywood Studios”, som er en park dedikeret til filmver-denen og opført med dette tema. Som en særlig bonus ved at bo på et hotel i Disneyland, fik vi lov til at komme ind en time før normal åbningstid. Sammen med alle de andre hotelgæster skyndte vi os ned ad ”Sunset Boulevard”, hvor de vildeste forlystelser lå. Vi startede ud med ”Rockin Roller Coaster”, som nok er den fedeste rutsjebane, jeg i hele mit liv har prøvet. Den var indendørs, og man startede ud med at accelerere fra 0 – 100 på under tre sekunder, hvorefter man kørte igennem et loop, imens der blev spillet høj rockmusik i sædernes højtalere.
Herefter prøvede vi ”Hollywood Tower Hotel”, hvor man sad i en elevator, der blev kastet ned fra et meget højt spøgelseshotel. Så prøvede vi en Star Wars flysimulator, inden vi så et utrolig flot in-dendørs show om Den Lille Havfrue med bl.a. skuespil, sang, tegnefilm, vand, laser og sæbebobler.
Så gik turen til et af dagens absolutte højdepunkter – nemlig Indiana Jones Stuntshow, hvor vi så farlige scener fra Indiana Jones-filmene blive udført af stuntmen live med eksplosioner, store sten og slåskampe. I løbet af dagen så vi også en flot og god musical om Skønheden og Udyret samt en film om The Muppets i 3D. Derudover kom vi bag om ”kulisserne”, og så lidt om hvordan Disney laver sine tegne- og animationsfilm. En anden vildt god forlystelse, vi prøvede i denne park, var ”The Story Midway Mania”. Et sjovt skydespil i 4D! Man kørte i nogle vogne, imens man havde 3D-briller på hen til nogle skærme, hvor man skød med virtuelle bolde på skydeskiver m.m..
Vi sluttede af med det vildeste vilde show med hurtige biler, ild, eksplosioner og stuntmen live kaldet ”Lights, Motors, Action!”. Der var fart på, da vi så scener fra en actionfilm blive indspillet i ku-lisser, der skulle forestille gader i Frankrig. Undervejs fik vi at vide, hvordan de lavede nogle af trickene.
Walt Disney World er gigantisk. Der er fire store temaparker, to badelandsparker og et indkøbs- og restaurantområde foruden de mange hoteller. Det hele er forbundet af store veje, hvor man kan køre, vandkanaler, hvor man kan sejle og en monorailjernbane. Man siger, det tager en hel dag at opleve en af de store temaparker, og det var sandt. Ingen af de forlystelser vi prøvede var dårlige; de overraskede alle sammen på den ene eller anden måde. Nogle af forlystelserne mindede om lig-nende hjemme i Danmark, men her i Disney World var de bare meget større og flottere. Temaparkerne er nogle af de mest besøgte forlystelsesparker i hele verdenen.
Ved de fleste forlystelser var der meget lang kø – helt op til en halvanden times ventetid, men mor løb rundt til de forskellige ting og trak ”Fastpass”, så man i et bestemt tidsinterval kunne springe køen over i forlystelsen. Det var grunden til, vi fik prøvet så meget.

Tirsdag den 13. juli 2010 – Fredag den 16. juli 2010: Miami Beach
Den sidste lange køretur på denne ferie foretog vi os tirsdag, da vi kørte fra Orlando til Miami. Det tog over fire timer og undervejs ramte vi ind i et uvejr. Det stoppede heldigvis, da vi nåede Miami, som er endnu en storby med høje bygninger, larm og masser af liv.
Vi boede på et hotel med pool og sti lige ned til stranden og det varme hav. Efter vi havde fået os indkvarteret den første dag, tog vi ned til vandet, som var roligt, varmt og ikke særlig dybt. Det var virkelig lækkert at bade i. De andre dage badede vi også i poolen, og ellers har den bare stået på afslapning de sidste dage i USA. Solen har skinnet, og vi har alle fået nogle brunere kroppe. Vejret har både været godt og skidt, for vi har oplevet store skybrud, tordenvejr og solskin i Miami Beach.

Torsdag morgen løb jeg ni kilometer (syv med Bjarne og to med mor og Anna), og det var en rigtig hård tur! Det var rigtig varmt, og jeg havde ikke fået noget at spise, så da jeg var færdig, havde jeg det rigtig dårligt. Det gik heldigvis over, da jeg fik et bad og noget morgenmad.
Torsdag aften tog vi ud at spise rigtig god middag på en fin italiensk restaurant, fordi det var vores sidste aften i staterne. Vi fik alle rigtig god mad; Anna, Rebecca og jeg fik hver vores pastaret og mor og Bjarne fik kæmperejer.

Fredag skulle vi hjem. Vi fik lov til at sove længe, for vi skulle først være ude af hotellet kl. 12, men alligevel var der pres på den sidste times tid. Vi brugte dagen på at gå og køre rundt i Miami, inden vi tog ud til lufthavnen ved femtiden. I starten var der en del forvirring om, hvor vi skulle aflevere vores bagage, og vi gik frem og tilbage mellem terminalerne. Til sidst fandt vi stedet, og så skulle vi igennem sikkerhedsapparaterne, inden vi kunne sætte os ned og vente på flyet.
Vi fløj kvart i ni, og undervejs på turen fik vi både aftensmad og morgenmad. Det var endnu en-gang British Airways, vi fløj med, og flyvemaskinen var enorm – to etager. Der var en masse un-derholdning, man kunne vælge imellem på den trykfølsomme skærm, man havde i sædet foran sig. Jeg hørte lidt musik, inden jeg lagde mig til at sove.

Næste morgen klokken 5:00 landede vi i London. Der var klokken bare 10:00, for vi havde krydset fem tidszoner. Klokken et fløj vi mod Kastrup, hvor vi landede klokken halv fire. Da vi havde fået vores bagage, stod min far, Rebeccas mor og hendes mand klar til at tage imod os. Anna og jeg tog toget hjem til Middelfart, og var endelig helt hjemme lidt over klokken otte lørdag aften. Rigtig trætte og mærkede af jetlag.

Rejsen i levende billeder
Undervejs på hele ferien har jeg filmet alt, hvad vi har set og oplevet. Ligeledes har mor taget en masse gode billeder med sit kamera. Filmen klipper vi sammen, og ud af fotografierne laver vi en fotobog.

Info om rejsen
Vores rejse er bestilt hos rejsebureauet Team Benns, som har sørget for flybilletter, leje af bil og bookning af alle hotellerne.