Må man køre en autocamper med et dansk kørekort (B) til almindelig bil?
I USA og Canada må man køre alle tre modeller af autocamper med et almindeligt dansk kørekort. Også selvom kørekortet kun gælder for køretøjer op til 3.500 kg, og amerikanske autocampere vejer mere. I USA og Canada er det de amerikanske kørekortregler, der er gældende. Også selvom det er et dansk kørekort.
Er der selvrisiko på autocamperen?
Selvrisikoen på autocampere er USD 500 i USA og CAD 500 i Canada.
Koster det ekstra at være mere end én chauffør?
I autocamperne koster det ikke ekstra, at der er flere der kører køretøjet.
Kan man køre rundt i storbyer med en autocamper?
Det er tilladt, og i de fleste amerikanske storbyer er vejens meget bredde, så det er let at komme rundt. Vi fraråder dog at man kører i en autocamper i New York, Boston og San Francisco, hvor det er svært at komme rundt på grund af smalle ensrettede veje eller tæt trafik.
Er en autocamper økonomisk at køre i?
De amerikanske autocampere bruger en del benzin. Men til gengæld er benzinpriserne ca. det halve af hvad de er i Danmark. Og stigningen af de amerikanske benzinpriser følger stigningen af de danske benzinpriser i halvt tempo.
Er der vejafgifter i USA?
På udvalgte motorveje og broer er der vejafgifter. Oftest finder man disse veje i det nordøstlige USA, i Florida og omkring Los Angles og San Francisco. Priserne svinger, men oftest betaler man 25 cents pr akse, dvs. 50 cents for en autocamper. Andre steder betaler man for, hvor langt man køre på betalingsvejen. Golden Gate Bridge i San Francisco koster USD 5 den ene vej og er gratis den anden vej.
Hvor hurtigt må man køre i en autocamper?
Hastigheden for en autcamper i USA og Canada er den angivende farthastighed for øvrige køretøjer med mindre andet er angivet. Vi anbefaler alle til at overholder hastighedsbegrænsningerne. I USA og Canada er der væsentlig mere fart kontrol end i Danmark, og man støder let på fartkontrol flere gange på en dag.
Må man campere hvor man vil?
I USA og Canada har man ikke "alle mands ret". Derfor skal man finde campingpladser og overnatte på.
Må man krydse grænser med en autocamper?
Det er tilladt at køre ind i Canada med en amerikansk autocamper og ind i USA med en Canadisk autocamper. Men det er ikke tilladt at krydse den mexicanske grænse. Vil man en tur ind i Mexico, kan man køre til grænsen ved Tijuana syd for San Diego. Her kan man stille autocamperen på den amerikanske side, og gå over grænsen til Mexico.
Hvorfor skal man betale ekstra for at få udstyr med til autocamperen?
Rigtig mange amerikanere lejer autocamper og kører rundt i USA og Canada. Men de tager oftest selv deres udstyr med til autocamperen. Derfor er dette trukket ud af den egentlige lejepris. Men da det vil være besværligt at medbringe disse ting fra Danmark, kan man leje det for et mindre beløb.
Hvor gammel skal man være for at må køre en lejet autocamper i USA og Canada?
Man skal være fyldt 21 år for at må køre et lejet køretøj i USA. Er man fyldt 70 skal man medbringe en lægeerklæring på engelsk.