Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal


Gode råd og nyttlige links

Her finder du gode råd og nyttige links inden du rejser til USA og sætter dig bag rattet. Lars Duelund Sørensen er familiefar og erfaren campist i USA. Han har flere gange rejst rundt i USA i disse autocampere fra Cruise America med hans familie. Her på siden giver han sammen med erfarene rejsekonsulenter fra TEAM BENNS' USA og Canada afdeling gode råd og nyttige links til at opnå den perfekte forberedelse til en drømmeferie i autocamper med kvalitetstid.

 

Beregn din rejserute
Ønsker du ikke at benytte en af de foreslåede rute i dette katalog, men i stedet lave din helt egen rute, kan du på Google Maps nemt lave og beregne din egen rejserute samt udskrive en detaljeret rutebeskrivelse med kort. Google Maps opdateres løbende med alle adresser og seværdigheder i hele verden, og det er nemt at lægge en lang række destinationer eller adresser ind og få den til at udregne afstande i miles, km og tid på en gang. Undgå at køre over 400 km på en dag, når man også skal have tid til at opleve noget under vejs, og undgå at køre over 300 km, når der er børn med i autocamperen. Husk at inkludere mindst en fridag i ugen uden at skulle køre, så der er tid til at
fordøje de mange oplevelser.
maps.google.com


Børn med på ferie
Har man børn med på sin ferie i autocamper i Nordamerika, er Florida den mest anbefalede destination. Vælger man at rejse med børn og benytte nogle af de andre rejseforslag i dette katalog, er det en god idé at lægge flere overnatninger ind på turen. Rådfør dig eventuelt med en rejsekonsulent hos TEAM BENNS. Bemærk også at det er lovpligtigt, at små børn sidder i autostole, men at disse ikke kan lejes sammen med autocampere. De skal derfor medbringes hjemmefra, eller de kan købes billigt i supermarkeder.


Indkøb
Når man har afhentet autocamperen, er det en god ide at køre forbi et stort supermarked og handle ind. Det er en god ide, at du hjemmefra finder det nærmeste indkøbscenter til udlejningsstedet, så du hurtigt og nemt kan finde dem. Det kan du nemt gøre ved hjælp af Google Maps. Der vil ofte være et par ekstra småting der vil være rart at have med, og så kan du samtidig få fyldt køleskabet op.


Walmart har åben 24 timer i døgnet, så det er altid muligt at handle ind. Man finder denne indkøbskæde i alle større og mellemstore byer i hele USA. Butikkerne har afdelinger med fødevarer, tøj, hus og have, campingudstyr, musik og tv, bøger og blade og meget andet. Man kan f.eks. købe en gril til 6 USD, en barnestol til 30 USD og en mobiltelefon (Tracfone) til 10 USD, som man kan ‘tanke op’ med taletid.
www.walmart.com


Target og K-Mart er to andre store indkøbskæder ligende Walmart.
www.target.com
www.kmart.com


Telefoni
Det kan hurtigt blive en rigtig dyr telefonregning, der venter en efter en ferie i USA og Canada, hvis man bruger sin mobiltelefon med sit danske abonnement. Og selvom man benytter sig af deres gratis 1800 numre, skal man stadig betale fuld takst fra et danske telefonnummer. Ligeledes skal man være opmærksom på at brug af Internet og onlineprogrammer fra Iphone og andre smart phones også hurtigt giver en dyr regning med et dansk nummer.
I Wallmart kan man købe en mobiltelfon med Tracfone fra 10 USD. Herefter aktiverer man den enten på Internettet eller fra en anden telefon ved hjælp af et gratis nummer. Der bliver herefter oprettet et telefonnummer ud fra et amerikansk postnummer. Det er ikke et krav, at man har en amerilkansk adresse. Man kan f. eks bruge postnummeret i Beverly Hills som er 90210. Man kan tanke taletid på telefon fra et program i telefonen, fra en hjemmeside eller ved at købe taletid i Walmart eller på tankstationer.


Grill
Nogle campingpladser har grill på alle pladerne, og andre har ikke. Men i Wallmart kan man købe en udemærket grill helt ned til 6 USD. Så med den og en stor pose grillkul i bagagerummet, er man altid klar til at grille.

 

 

GODE RÅD (af Lars Duelund Sørensen)

Nedenstående liste er ikke udtømmende, men kan bruges som inspiration, og give en idé over hvad man kan overveje. Til de mere generelle til såsom tøj, toiletsager, o.lign. så søg på google på ”pakkeliste”. Der er mange lister som er klar til at printe ud, og krydse af. Denne liste er rettet mod en autocamper ferie i USA / Canada, hvor vi har erfaring med Cruise America’s autocampere, og ved derfor hvad vil være godt at medbringe.
 
God ferie!
 
Ting som vi medbringer hjemmefra (om som derfor ikke skal indkøbes på ferien)
  • Køkkenudstyr som ej forefindes: hvidløgspresser, pandekagepande, skarp kniv, proptrækker, ostehøvl, pensel til marinade, etc.
  • Sammenklappelige stole (ej standardudstyr i Camper, kan dog købes rimelig billigt i Walmart / Target, o.lign.)
  • Snorkel og finner
  • Lille økse, som skal bruges til at kløve det brænde man køber i nationalparkerne
  • Tørresnor/klemmer til at hænge op på pladserne når der vaskes
  • Stearinlys og tændstikker
  • Fluesmækker
  • Grillrist til bål (hvis man har en sådan, det er på de fleste pladser, men vores har vist sig at være god at have med)
  • Badevinger og –udstyr til ungerne
  • Lommelygte (gerne pandelampe)– uundværlig om aftenen på de mørke pladser
  • Leatherman tool eller Schweizer kniv
  • Opvaskebørste / skuresvamp
  • Gummihandsker
  • Ekstra humkommelseskort og bånd/dvd til kamera og videokamera
  • Kost og fejebakke, til at feje sand / jord ud af camperen med
  • Gammel voksdug, som kan bruges på campingbordene på pladserne
 
Huskeliste
  • Tag kopier af alle vigtige dokumenter (ex. Pas, forsikring og kreditkortnumre), og gem dem i kufferter hvor originalen ikke er.
  • Opladere til al elektronik
  • Omformer til elstik
  • Husk ikke at pakke for meget tøj, der skal være plads til at have souvenirs med hjem, og tage på shopping især i USA
 
Praktiske oplysninger
Lav en indkøbsliste hjemmefra, så I hurtigere kommer igennem det første indkøb. Så undgår I at gå rundt inde i indkøbscenteret og overveje hvad I mangler, og hvad I skal have at spise – planlæg evt. de første dages madplan. Husk på I starter fra bunden, dvs. helt fra salt og peber, toiletpapir, optændingsvæske til bål, køleboks til at have drikkevarer i (som køles ned med is – bedre end at åbne det lille køleskab hele tiden, og så sparer det plads i køleskabet), ekstra kemikalier til toilettet i camperen, al mad, toiletpapir, køkkenrulle, etc. Så det er en god liste at starte tidligt på.
 
Lav en ruteplan fra der hvor du henter camper til ex. Walmart / Target, så er dine første indkøb på plads (brug evt. www.mapquest.com som er super til dette). Planlæg god tid i starten til at vænne dig til at køre rundt i camperen, som kræver tilvænning. Husk især at køre langsommere og holde god afstand, pga. længere bremselængde.
 
Når I handler ind, er det en god idé at købe en omgang papirtallerkner, som er super at bruge når man holder pause, for så skal man ikke til at vaske op før turen går videre.
 
Og når tallerkner og andet sættes i skabene, så lig evt. et stykke køkkenrulle i mellem, så rasler det ikke når I kører.
 
Hvis man rejser med børn, skal der også medbringes underholdning til både flyvetur, og køreture. Hvis man har helt små børn, er små pakker til flyveturen et stort hit, køb evt. små 10 kr. ting i Søstrene Grenes.
 
Vi har desuden erfaring med, at jetlag kan undgås når man ankommer til USA med små børn. Ofte vil man ankomme først på aftenen USA tid (hvilket så er om natten DK tid). Når ungerne så er lagt i seng, falder de som regel nemt i søvn, men vågner så gerne meget tidligt. Så plejer vi at lave et varmt karbad, og når de så har siddet der 20-30 min. melder trætheden sig som regel igen. På den måde har vi været i stand til, at kunne køre ”normale” dage allerede fra første dag.

 

 

NYTTIGE LINKS

 

Der findes nogle rigtige gode kort på Internettet til at beregne køreruten med.
www.mapquest.com - Her finder du nemt det nærmeste indkøb, restaurant, etc.
maps.google.com - Her beregner du nemt din rejserute samt du kan printe en detaljeret rutebeskrivelse ud med små kort. Denne side er på dansk når du bruger den i Danmark.

Hvor skal du sidde i flyet?
www.seatguru.com - Her kan du finde de bedste pladser i flyet og få dem reserveret

Reserver campgrounds hjemmefra
www.reserveamerica.com - Har et stort udvalg af campgrounds i hele USA
www.koa.com - Har de bedste campingpladser i USA og Canada og her kan du finde dem og reservere pladser. Når du lejer din autocamper gennem TEAM BENNS får du 10 % rabat på alle KOA campingpladser.

Rejseforum
www.tripadvisor.com - Her kan du stille spørgsmål til de lokale for få yderlige informationer om områder du vil rejse i.

Nationalparker
www.nps.gov - Her finder du alle USA' nationalparker

Statsparker
www.parks.ca.gov - Her finder du statsparkerne i Californien
floridastateparks.org - Her finder du statsparkerne i Florida
Du kan finde flere statsparker på google.dk ved at søge efter "states park" + statens navn.

County parker

Du kan også finde county parker på google.dk ved at søge efter "county park" + byens navn. Det er dog ikke altid man får
resultat!

Turisme hjemmesider

Find staternes store attraktioner på deres turist hjemmesider. På google.dk kan du søge efter "visit" og statens navn. Fx. Visit Texas

Indkøb
Når man har afhentet autocamperen er det en god ide at køre forbi et af USA store supermarkeder, der ligner Bilka, bare meget større. Parkeringspladserne her er store og designet efter at man også kommer i en stor autocamper. Endvidere er det på Target's parkeringspladser tilladt at overnatte gratis. Vi anbefaler dog at man benytter sig af campingpladser, hvor man også finder gode faciliteter. Det er en god ide, at du hjemmefra finder det nærmeste indkøbscenter til udlejningsstedet, så du hurtigt og nemt kan finde dem. Der vil ofte være et par ekstra småting der vil være rart at have med og så kan du samtidig få fyldt køleskabet op. I disse supermarkeder er tingene så billigt at det hurtigt kan betale sig at købe cykler, campingstole og -borde, autostole m.m. i stedet for at leje det.

www.target.com
www.walmart.com

www.kmart.com


Specifikke campingpladser
Under Rejseforedrag med Lars Duelund Sørensen viste han flere gode campingpladser, som du kan finde her.

 

Florida

www.floridastateparks.org/lakelouisa/default.cfm - den med krokodillerne
www.floridastateparks.org/stjoseph/default.cfm - den helt fantastiske som vi bare måtte tilbage til

www.floridastateparks.org/bluespring/default.cfm - den med søkøerne og den store naturlige kilde
koa.com/where/fl/09329/ - i Kissimmee, den tæt på Disney og Seaworld
koa.com/where/fl/09335/ - den i Daytona, hvor vi om dagen kørte ned på stranden og camperede

Californien
www.sdcounty.ca.gov/parks/Camping/agua_caliente.html - den hvor vi boede i ørkenen helt for os selv, med eget naturlige spa fra underjordiske kilder
www.palmspringsrvparks.com/happytraveler.html - den i Palm Springs
www.parks.ca.gov/?page_id=651 - den ved den store sø lige udenfor LA
www.parks.ca.gov/default.asp?page_id=660 - den hvor vi camperede med udsigten over Stillehavet