Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Interview med Lisa

 
Lisa har arbejdet i TEAM BENNS gruppeafdeling i 8 år, og hun varetager udelukkende skolegrupper. Hun er konceptansvarlig for de østlige destinationer og har med mange års erfaring både besøgt og udviklet et stort kendskab til størstedelen af TEAM BENNS østlige destinationer.

 

 

 

 

 

Interviewer: Hvad kan du fortælle om Istanbul?

 

Lisa: Istanbul er en rigtig dejlig by, og en studierejse hertil byder på en meget anderledes og fascinerende kultur end man ellers finder i Europa. Istanbul er, af floden Bosporus, delt op i henholdsvis en europæisk og en asiatisk del, hvor der er mulighed for at besøge begge dele med båd. Istanbul har tilmed rigtig gode shoppingmuligheder både hvad angår guld, smykker, tæpper og krydderier, og personligt holder jeg meget af at gå rundt i basaren og shoppe og suge en masse indtryk til mig.

 

Interviewer: Hvilke faglige emner arbejder grupperne med på deres tur til Istanbul?

 

Lisa: På studierejser til Istanbul arbejder mange grupper med historie, som et centralt emne, og her er Istanbul, med sin mere end 3000 år gamle historie, en rigtig spændende og lærerig by med utrolig mange muligheder. Jeg vil anbefale, at man besøger Topkapi Paladset, som har været sultanernes palads fra det 15. århundrede frem til begyndelsen af det 18. århundrede, og som virkelig er et imponerende syn. Af andre historiske og kulturelle steder kan Hagia Sofia kirken samt Den Blå Moske virkelig anbefales. Seværdigheder som begge er ubegribelig smukke.

 

Mange grupper benytter sig, på en studierejse til Istanbul, også at TEAM BENNS’ tilbud om et studiebesøg, som også bidrager med megen lærdom om den tyrkiske kultur og forskellene fra denne til den danske. Grupperne besøger for eksempel en tyrkisk skole, hvor de oplever forskellen mellem danske og tyrkiske skoleforhold. Mange kombinerer også dette med et landbrugsbesøg, hvor man virkelig får indblik i Tyrkiet som landbrugslandet med mange små selvstændige familielandbrug. Jeg har selv besøgt et tyrkisk familielandbrug, og det er virkelig en oplevelse.

 

Interviewer: Hvilket program kan TEAM BENNS tilbyde grupper, som ønsker at besøge Istanbul?

 

Lisa: TEAM BENNS tilbyder et bredt, kulturelt og lærerigt program i Istanbul, og jeg vil samtidig også anbefale, at man benytter sig af nogle af vores sightseeingtilbud, og kommer rundt og oplever hvad byen har at byde på. Her er der også mulighed for at prøve den fantastisk flotte sejltur på Bosporus floden, som er et flot syn, især om aftenen.

 

Hvis man ønsker noget mere erhvervsrelateret arranger TEAM BENNS også ture til en smykkefabrik, hvor man kan komme ind og se fabrikken og opleve produktionen. For en god kulturel oplevelse vil jeg helt sikkert også anbefale et besøg på museet for Tyrkisk og Islamisk kunst, som indeholder mange spændende udstillingselementer.

 

Interviewer: Er der ellers noget særligt, du kan fortælle om Istanbul?

 

Lisa: Istanbul er en fantastisk by med en meget anderledes kultur end den danske, og jeg vil anbefale, at man oplever den specielle tyrkiske stemning og kultur ved at deltage i en tyrkisk aften, hvor man smager på den dejlige tyrkiske mad og oplever deres smukke danse. Sådan en aften er ideel at vælge som afskedsaften, inden turen går tilbage til Danmark.

 

Kort over Istanbul

Åbn kort

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.