Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Interview med Mette

  Mette startede hos TEAM BENNS i november 2005. Hun sidder som rejsekonsulent og varetager udelukkende skolegrupper til de østlige destinationer. Mette har rejst meget i Australien og i de europæiske storbyer.
Interviewer: Hvad kan du fortælle om Berlin?

Mette: Berlin er en af de destinationer vi sælger rigtig mange studierejser til, og det tror jeg der er en god grund til. Berlin har nemlig rigtig meget at byde på, til studie- eller grupperejser både i forhold til kultur og historie. Og rent økonomisk er den i den billige ende, hvorfor man kan få en meget lærerig studierejse med et stort fagligt indhold til billige penge, og forholdsvis kort transporttid. Samtidig er vores indkvarteringer i Berlin rigtig pæne og gode, og man får eksempelvis en rigtig god morgenmadsbuffet i Berlin.

Jeg har selv været i Berlin, men før jeg kom derned havde jeg nok lidt en fordom omkring Berlin, som en kedelig og grå tysk by. Men jeg blev dog positivt overrasket over det pulserende storbymiljø samt de mange kulturelle og historiske muligheder, Berlin rummer.

Interviewer: Hvilke faglige emner arbejder grupperne med på deres tur til Berlin?

Mette: Mange af grupperne der rejser til Berlin, har arbejdet med faglige emner omkring 2. verdenskrig. Hvilken indvirkning krigen har haft på byen samt hvordan byen siden er blevet udviklet. I den forbindelse vil jeg klart anbefale grupperne, at besøge museet "Story Of Berlin", hvor skolegrupper bliver ført igennem et multimedieshow, der stimulerer alle sanser, og samtidig fortæller Berlins historie. Det er virkelig en oplevelse.

Ellers er det jo et must, at besøge klassiske historiske steder som Checkpoint Charlie og Brandenburger Tor, der også henvender sig til relevante faglige emner for grupperne.

Interviewer: Hvilket program kan TEAM BENNS tilbyde grupper, som ønsker at besøge Berlin?

Mette: TEAM BENNS kan tilbyde et program med stort fagligt og kulturelt indhold. Vi kan endvidere tilbyde danske guider, som kan lede rundt i byen og fortælle om seværdighederne. Jeg har selv oplevet Berlin med en dansktalende guide, der kom fra Østberlin, og det var virkelig en lærerig oplevelse. Der er også god mulighed for at opleve Berlin til fods, og her kan jeg helt klart anbefale turen hen ad Unter den Lenden gaden mod Alexander Platz, hvor man kan komme op i Fjernsynstårnet og opleve den fantastiske udsigt.

Ellers er en oplagt mulighed på en studierejse til Berlin, også at besøge det tyske parlament Rigsdagen, hvor TEAM BENNS, ved henvendelse i god tid, kan være behjælpelige med at booke en guidet rundvisning. Endvidere vil jeg da også anbefale at tage en tur ud af Berlin til Sachsenhausen og opleve en gammel Kz-lejr på nærmeste hold, hvilket er en lærerig og barsk oplevelse.

Interviewer: Er der ellers noget særligt du kan fortælle om Berlin?

Mette: Alt i alt er mulighederne i Berlin rigtig mange, og der er mere end rigeligt til oplevelsesrige studierejser. Det skal dog siges, at Berlin er en meget stor by kun at forcere til fods, så det kan helt sikkert anbefales, at man i nogle tilfælde tager undergrundsbanen rundt, hvilken dog også er nem at bruge og banen fungerer rigtig godt.

Film fra Berlin med bus

Se film i vores galleri.

Kort over Berlin med bus

Åbn kort

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.