![]() |
En guide til at få mest ud af din Spa oplevelse
En Spa-behandling skulle gerne blive en afslappende, afstressende og fornyende oplevelse, men hvis man er usikker på Spa etiketten, kan det ende med det stik modsatte. Denne lille generelle guide tjener til at informere dig om, hvordan man kan reservere plads, hvordan og om man giver drikkepenge, hvad man skal have på af tøj - om noget, og meget mere. Vær opmærksom på at hver Spa er unik med egne behandlinger, egne måder at gøre tingene på, og du bør således kontakte Spa´en, såfremt du er usikker på noget. Der er ingen ´regler´, når du går i Spa, så brug denne guide med dens forslag som inspiration til, hvordan du får mest ud af din Spa oplevelse.
HUSK altid at du får ikke mere ud af behandlingen end den indgang du har til behandlingen. Jo mere man selv arbejder med i behandlingen jo mere får man ud af det. For mange kan den første behandling være 'grænseoverskridende' idet man overgiver sig selv og sin krop - som oftest i afklædt tilstand - til fremmede mennesker og derfor kan tendere til at arbejde lidt imod. Dernæst er det meget vigtigt at komme afstresset til behandlingen, således at man ikke er 'kørt op' og fuld af alle mulige tanker, som kan distrahere og dermed mindske effekten af behandlingen.
BEMÆRK at en behandling, typisk de forskellige massageformer, berører og påvirker meget sensitive områder i kroppen. En massage har til hensigt at løsne blokeringer, ubalancer ol. i kroppen og har man sådanne ubalancer - uden at man nødvendigvis ved det - kan man i visse tilfælde efterfølgende føle lidt ubehag, let træthed, evt. blive forkølet ol. Dette er blot et tegn på at behandlingen har virket efter hensigten.
Aktiviteter og Spa
Den dag du skal have behandling er det tilrådeligt at holde sig ude af solen og undgå alkohol. Undgå at lave fysisk aktivitet lige op til behandlingen, da man helst skal gå ind i behandlingen så afslappet som muligt. Prøv også at undgå at planlægge fysisk aktivitet efter en spa-behandling.
Aflysning af behandling
Uventede ting sker og det kan gøre at man må aflyse sin behandling. Hvis man må aflyse bør man gøre det så snart man ved at man ikke kan komme. Husk at spørge om man får sine penge tilbage - helt eller delvist. Der er ingen generelle regler ifm. aflysning - varierer fra sted til sted.
Barbering
Det er især mænd såfremt de skal have en facial. foretag en barbering hvis nødvendigt mindst 2 timer før behandling.
Bestil behandlingen forud
Spa-afdelingen på et hotel bliver hurtigt 'fully booked' så det er en god ide at bestille sine(e) behandlinger i så god tid som muligt. Gerne før man ankommer til hotellet, alternativt ved ankomst og check-in til hotellet. På den måde er du næsten altid sikker på at få den behandling som du ønsker på det rette tidspunkt. Prøv evt. at undgå de mest travle tidspunkter på dagen, der kan være rabatter at hente.
Brug af fælles faciliteter
Tag altid et brusebad før man anvender de fælles pools af forskellige typer. Når man går i sauna eller dampbad så tag et håndklæde at sidde på.
Børn
Børn under 16 år har som regel ikke adgang til Spa-området.
Drikkepenge/tips
Dette vil variere fra land til land. Undersøg selv nærmere hvad der er sædvane. Såfremt det er normalt at give drikkepenge er det bedst at aflevere Tips i receptionen, når du betaler regningen og ikke direkte til den enkelte terapeut. Er flere forskellige personer involveret i behandling skal der gives Tips til hver enkelt. I mange lande skal der dog ikke gives drikkepenge - de er inkluderet i prisen, så det forventes ikke. Men som altid, har man fået en ekstraordinær oplevelse, har man lov til at give drikkepenge som tak for dette.
Fysisk tilstand
Man skal oplyse om evt. fysiske skavanker, allergier, om man evt. er blevet opereret for nylig ifm. bookning af en behandling, således at man finder den rette behandling. De fleste større Spa har et spørgeskema som man udfylder desangående. Får man en Facial skal man oplyse om man har kontaktlinser eller ej.
Fortæl om dine ønsker og behov
Sig til hvad du gerne vil have. Alle aspekter afen behandling kan modificeres til dit behov: Om du vil en blidere massage eller om der skal trykkes hårdt, hvis man ikke vil have musik, rumtemperaturen osv. Ofte vil massøren/terapeuten selv spørge dig om niveauet i behandlingen er OK og om man er veltilpas. Hvis ikke så sig til straks.
Kæledyr
Kan ikke medbringes til spa-området.
Mobiltelefoner
Efterlad mobiltelefoner på værelset - alternativt skal de slukkes når man kommer ind på spa-området.
Mødetid
Man møder udhvilet og afslappet op ca. 15-20 min. før behandlingen. Man mødes i Spa-receptionen af personalet, der ofte byder på forfrisken te mens man udfylder spørgeskema vedr. den fysiske tilstand. Hvis man kommer for sent går tiden blot fra behandlingstiden. Efter behandlingen forlader man behandlingsrummet efter 5-10 minutter hvor man lige falder til ro igen. Mange Spa har sauna og dambad, brusebad, hvileområder osv. som man frit kan benytte i forbindelse med behandlingen.
Nøgenhed/hvad tøj skal jeg have på?
Typisk har man IKKE tøj på i Spa idet de fleste behandlinger indeholder enten olie, scrubpasta, wraps hvor det ikke er hensigtsmæssigt at have tøj/klæder på. Ifm. de forskellige bade vil det heller ikke være hensigtsmæssigt. Ifm. flere massageformer vil man dog have klæder på som udleveres af Spa'en idet disse massageformer udføres 'tørre' uden olier ol. Ofte vil man få tilbudt 'engangsundertøj' da man naturligvis er opmærksom på følsomheden på dette punkt. MEN der hersker i de fleste Spa udpræget diskretion og personalet er meget ferm til at holde lagner op foran ifm. at man f. eks. skal vende sig på briksen, således at man faktisk ikke føler sig udstillet.
Rygning
Er som oftest ikke tilladt I Spa-området.
Samtale
Det er tilladt med lavmælt samtale i afslapningsområdet i Spa'en.
Spa-produkter
Mange Spa-steder kan man købe de produkter som anvendes i behandlingen. Flere har en hel lille butik med masser af produkter mm. Man kan ofte gøre et godt køb her.
Spise og drikke
Prøv at undgå at spise senere end 1 time før en behandling. Prøv at undgå alkohol. Drik masser af vand før og efter behandlingen, især hvis dampbad/sauna indgår.
Terapeuter/massører
Hvis man ønsker en mandlig eller en kvindelig terapeut/massør kan man roligt informere om dette til personalet. Ofte vil man dog blive spurgt om dette. Man kan ligeledes udemærket bede om en specific terapeut/massør såfremt man tidl. har haft en god oplevelse med vedkommende.
Værdigenstande
Lad alle værdigenstande blive I værelsets værdiboks.
