![]() |
A B C D E F H I J K L M P Q R S T V
A
Abyhanga - massage
En form for Ayurveda med blid og rytmisk massage hvor varm olie indarbejdes i huden og hjælper med at genopbygge kroppens immunsystem samt med at udskille overflødige giftstoffer.
After Sun - behandling
Behandling der lindrer og nedkøler hud, der har fået for meget sol. Behandlingen kan indeholde et kølende bad og en blid gang massage med en kølig lotion baseret enten på
agurk eller aloe vera.
Aku-pressure
En speciel teknik med fingermassage, rettet mod at løsne muskelspændinger ved at presse på 'energipunkter' eller 'meridianerne', i kroppen. En gammel teknik opdaget og praktiseret af kinesiske læger, og som løsner blokader i kroppen og lader energien (chi) flyde mere frit i kroppen. En massageteknik der siges at være god til at lindre/mildne stress og anspændthed.
Algeindpakninger
Du smøres med alger, pakkes ind i plastfilm, får et tæppe over og hviler i ca. 20 minutter. Algerne har et stort indhold af proteiner, vitaminer og mineraler, som opfrisker huden og giver næring og fugt.
Aroma-bade
Først et varmt brusebad og derefter den rette æteriske olie til dit bad - med mindre det er en special "pakke", du har købt, som f.eks. rosenbad. Du hviler i det kropsvarme vand i cirka 20 minutter.
Aromaterapi
En gammel healing metode som kan dateres tilbage til 4500 f. k. Refererer til brugen af æteriske olier fra planter og blomster i behandlingsformer som facials, massage, body wraps,
Fodbade og hydro-bade.
Aromaterapi massage
Massage hvor æteriske olier anvendes til kroppen, typisk i forbindelse med anvendelse af Swedish massage.
Ayurveda
Veda betyder 'Viden (knowledge) Ayu er defineret som 'liv (life) og Ayurveda defineret i daglig tale derfor som 'knowledge of life'. Overordnet betegnelse for en indisk gammel livsfilosofi (mere end 5000 år gammel filosofi), der stadig dyrkes. Filosofien er holistisk og omfatter diæt, massage, øvelser og yoga.
Ayurveda massage
En massage der udføres af en eller flere terapeuter direkte på huden. Fremmer blodcirkulation, smidighed og løsner smerte og stivhed. Udføres med olie fra forskellige urter. En særlig En særlig Ayurveda massage - Shirodhara - udføres med en varm olie, der i en tynd stråle rammer panden. Har en dyb afstressende / afslappende virkning.
B
Balinese Boreh
Traditionel varmende balinesisk maske lavet af urter og krydderier og er velegnet til forbedre blodcirkulation og hudens smidighed. Urte-pastaen fordeles over hele kroppen, som herefter pakkes in i et tæppe. Pastaen og dens urter og krydderier udvirker en varmepåvirkning af kroppen.
Balinese Coffee Scrub
En peeling af kroppens døde hudceller med en pasta af fintmalede kaffebønner.
Balinese massage
Traditionel balinesisk massage, udført med olie. En afslappende massage der udføres med dels lange, rullende strøg med hænderne dels med punkt-pres med såvel fingre som håndflade.
Body mask
Genopbyggende kropsbehandling med mudder. Mudderet påføres hele kroppen og mineralerne i mudderet (som kan blandes med æteriske olier) er såvel fugtgivende til huden som afgiftende. Behandling efterlader huden blød, smidig og blussende.
Body scrub
En kropsbehandling, der tjener til at fjerne tørre, døde hudceller og forbedre blodcirkulationen.
Behandlingen foregår ved at en pasta med småbitte korn fra fx havsalt, kaffebønne, majskorn blidt masseres ind i huden. Kornene er oftest blandet i en pasta med yougurt eller and fugtgivende mikstur. Pastaen bliver siddende på kroppen en lille stund inden den skylles af kroppen.
En Scrub blødgør huden og giver den en bedre glød. En Scrub anvendes som oftest sammen med en massage eller Body Wrap idet Scrub'en har åbnet porene i huden, som dermed er lettere modtagelig for virkningerne af en massage eller Wrap.
Et Herbal Steam Bath kan være en god ide forud for en Scrub idet urte-dampbadet åbner hudens porer, og dermed kan Scrub'en virke endnu bedre.
Body treatment
Den generelle betegnelse for en fuld kropsbehandling.
Body Wrap
Behandling hvor kroppen pakkes ind i 20 min i klæde/varmetæppe/plastikfolie (afhængig af behandlingen) efter at være påført en pasta af fx mudder, aloe vera, urter, tang eller lign.
Behandlingen ledsages typisk af en ansigtsbehandling (facial) eller en hoved og hovedbundsmassage (head & scalp massage)
C
Carrier Oil
Det kaldes den/de olier som blandes med de æteriske olier for at skabe massageolie.
Champissage
Hovedmassage udviklet at den blinde indiske massør Nehendra Mehta, som gjorde den populær i 1980'erne.
Chokolade-terapi
Kakao har en oplivende effekt, den blødgør og stimulerer dannelsen af et hormon, som kaldes "lykke-hormonet", som forbedrer humøret. Du kan få kakaobehandling med tilsætning, f.eks. med kanel- (dybderensende) eller mint-ekstrakt (nærende).
Cleopatra-behandling
Et bad af mælk og honning, mens man bliver blidt masseret af jetstrømme i vandet.
Coconut mangir
Fugtighedsgivende indonesisk scrub baseret på en pasta af blomster, krydderier, riskorn og granuleret kokosnød.
D
Dead Sea Mud treatment
Kropsbehandling med mineralsrigt mudder fra Det Døde Hav. Afgifter hud og krop og lindrer gigtsmerter og ledbetændelse.
Deep tissue massage
Fast og dybdevirkende massage ved brug af specifikke teknikker der tjener til at løsne anspændthed, blokader og muskelknuder. Siges at kunne løsne følelsesmæssige blokeringer.
Kan anvendes på specifikke områder (fx ryg, skuldre, nakke). Behandlingen anvender varme håndklæder til at klargøre huden til behandlingen - deraf navnet deep tissue.
E
Essential oils (æteriske olier)
Olieudtræk fra urter og planter der hver især har helt specifikke karakteristika der er bestemmende for deres brug og virkning. Nogle siges fx at have forførende virkning, nogle afslappende/afstressende, nogle antibakterielle og nogle igen skal være gode for at rense luftveje og slimhinder. Æteriske olier er meget kraftige og bruges ikke alene, men altid blandet op med en 'carrier oil', som oftest bare en alm. vindruekerneolie eller lign.
Af olier kan nævnes: Ylang Ylang som er meget kendt for sin forføreriske egenskab. Eucalyptus for sin rensende effekt, Rosemary, Bergamot, Sandalwood og mange andre.
Disse olier kan man selv købe fx i Body Shop og fylde sit hjem med behagelige dufte. Man køber en olie-brænder og blander blot et par dråber op med alm. vand.
Exfoliation (peeling, scrub)
Fjernelse af gamle, døde hudceller og andre urenheder i huden ved hjælp af blid massage med fintkornet materiale som havsalt, urter, kaffebønne, majskorn ol. Efterlader huden blød, smidig og let blussende. Skal efterfølges af en wrap eller indsmøring i lotion, gerne med aloe vera for at bevare virkningen og smidigheden.
Eye treatment
Behandling der sigter på at udsætte ældningstegn omkring øjnene, mindske sorte rande under øjnene og lindre trætte øjne/øjenområde
F
Facial
Ansigtsbehandling der renser og forbedrer hudens teint ved brug af produkter, tilegnet den specifikke hudtype. Kan inkludere et blid exfoliering, en dampbehandling for at åbne porerne, påsmøring af en ansigtsmaske og en fugtighedscreme og sluttelig en ansigtsmassage.
Flere forskellige former for behandling.
Facial mask
Dybdevirkende ansigtsbehandling hvor produkter påføres ansigtet i en vis tid for at rense porerne og løsne døde hudceller.
Facial scrub
Exfolierende ansigtsbehandling med brug af produkter indeholdende fintkornede ingredienser for at fjerne gamle, døde hudceller og forbedre blodcirkulationen. Blødgør huden og forbedrer hudens teint.
Floral bath
Bad fyldt med blomster og æteriske olier.
Four hand massage
En massage behandling der udføres af to massageterapeuter i forening. Flere af de større Spas bl.a. Mandara Spa har gjort deres 4-hand massage verdensberømt. Massagen udføres som en kombination af forskellige massageteknikker og udføres i et meget rytmisk flow hvor der altid er hænder på kroppen. En særlig variant er Four Hand Hot Stone Massage, som udføres med varme lavasten.
H
Herbal Steam Bath
Dampbad med urter. Ca. 30 min dampbad med urter som er særligt gode for luftvejsproblemer. Dampbadet tjener ligeledes til at åbne hudens porer, som er formålstjeneligt forud for en scrub/wrap eller aromaterapi.
Hotstone-massage
Kropsmassage med olier og 40-55 grader varme sten på dine muskler. Stenene er lavasten. De lægges på kroppens chakrapunkter og lindrer trætte og ømme muskler. Der findes flere varianter af denne massage, som de senere år er blevet meget populær. Six Senses har en variant hvor stenene bruges i massagen, således at det føles som ild der slikker kroppen, varmt og blidt. En fantastisk afslappende oplevelse.
Hydro-massage
Badekar med vandstråler der påvirker alle dele af kroppen. Vandet kan evt. være havvand, og vandet kan påføres æteriske olier eller mineraler/salte. Virker afslappende og stimulerende på muskler og blodcirkulation.
Hydro-terapi
Terapeutisk brug af vand og inkluderer bade, dampbade, damp-inhalering, vand- og undervandsmassage, bad i varme kilder og brugen af varmt og koldt vand.
Thalasso-terapi er en variant af hydro-terapi. Kneipp-terapi ligeså.
I
Indonesisk massage
Den traditionelle indonesiske massageform, der anvender dybdevirkende tryk/pres og særligt blandede massageolier for at løsne anspændthed og forbedre blodcirkulation.
J
Jamu
Betegnelse for den traditionelle indonesiske urtemedicin.
Javanese lulur
En helt særligt duftende scrub, der hidkommer fra gammel tid fra de royale slotte på Java.
En særlig pasta af pulveriserede krydderier, inklusiv gurkemeje og sandeltræ, påføres og gnubbes ind i kroppen. Pastaen får lov at tørre på kroppen hvorefter en blid massage med pastaen foregår. Huden smøres herefter ind i yougurt for at blødgøre. I gammel tid anvendtes lulur som en 'behandling' af bruden i ugen op til brylluppet, for at gøre bruden så 'lækker' og indtagende som muligt.
En oplagt behandling for honeymooners.
K
Kneipp-bade
Urte- eller minralbade af varierende temperatur kombineret med diæt og øvelser. Kneipp terapi bruger varm og kold hydro-terapi for at forbedre blodcirkulationen.
Kropspeeling
Før enhver kropsbehandling bruges peeling for at fjerne urenheder, så den virker optimalt.
L
Lomi lomi massage
Fra Hawaii. Lomi Lomi betyder "at bryde op i mindre dele". Det fysiske aspekt sigter imod at blødgøre muskelspændinger, opløse infiltrationer, skabe "flow" i kroppens kredsløb, stimulere nervesystemet og forøge velvære ved at afslappe den totalt.
Modsat mange massageformer, hvor det er hænderne der bruges, anvender lomo lomi massagen underarme og albuer
M
Malay massage
Traditionel malaysisk massage som anvender tryk og masserende strøg på kroppen. Kan udføres med olie.
Meridians
Linier i kroppen langs hvilke energien i kroppen flyder ifølge gammel østerlandsk filosofi.
Ifølge denne skyldes al sygdom ubalance eller blokeringer af disse energistrømme.
Mud treatment
Som regel med mudder fra Det Døde Hav. Mudder er dybderensende og rigt på mineraler. Det fungerer også som rensning af huden ved stimulering af blodcirkulationen. Du smøres ind i mudder, pakkes ind i plastfilm, får et varmt tæppe over og hviler i ca. 20 minutter.
P
Panchakarma
Ayurveda terapi der hjælper til at frigøre kroppen for giftstoffer.
Pilates
Øvelser bestående af langsomme, præcise bevægelser med specielt udstyr der involverer krop og sjæl, og øger smidighed og styrke uden at 'blive stor'.
Purvakarma
2 Ayurveda behandlinger (snehana og svedana) der blødgør og renser huden som forberedelse til Panchakarma (se dette).
Q
Qi
Urkraften der eksisterer i universet og kroppen. Også kendt som 'ki' på japansk og 'prana' på indisk.
R
Reflexology
Også kaldet zone-terapi på dansk. Massage ved hjælp af fingertryk på zone-områderne under fødderne. Massage på hænderne kan indgå i mindre omfang. Hjælper med at lette smerter, forbedre blodcirkulation, afslappe kroppen og retablere energistrømmene i kroppen. Den underliggende teori er at specifikke områder på hænder og fødder modsvares af specifikke kropsorganer og at påvirkning af områderne på hænder og fødder kan afhjælpe smerter eller lign. ubalance i modsvarende kropsorganer.
Reiki-healing
Reiki er en japansk healings-behandlingsform. Især i udlandet vil man på nogen spa-steder finde behandlere, der tilbyder en kombination af reiki-healing og zoneterapi, akupressur eller massage.
S
Salt Glow
En exfolierende behandling med en blanding af grovkornet salt og æterisk olie med henblik på at fjerne gamle, døde hudceller og stimulere blodcirkulationen.
Shiatsu
Massage der påvirker aku-punkterne (energipunkterne langs energi-meridianerne) ved hjælp af fingertryk, tryk/pres med hænder, underarme, albuer, knæ og fødder.
Shirodhara
Ayurveda massage hvor en tynd varm stråle olie konstant flyder på panden. Afhjælper mental anspændthed og beroliger sindet.
Signature treatment
En behandling særligt udviklet af en specific Spa eller Spa Group ved hjælp af særlige teknikker og særlige produkter.
Spa cuisine
Sunde måltider serveret i en Spa. Fattig på kalorier, fedt og salt.
Swedish massage
Den mest anvendte og for danskere nok mest kendte massageform. Æteriske olier anvendes og indarbejdes i kroppen ved at stryge, massere, gnubbe, presse, ryste og let banken med hænderne. Løsner anspændthed, muskelsmerter og stress. Forbedrer blodcirkulation, smidighed og udvirker afslapning i hele kroppen.
T
Thai herbal massage
Massage hvor man anvender en varm pude med varme urter til at presse mod kroppens meridianer.
Thai massage
Den traditionelle thailandske massage, som er udviklet med indflydelse fra såvel kinesisk som indisk healing metoder. Massagen benytter en kombination af stræk og blide rullende bevægelser, og bruger meget fingertryk på acu-punkterne langs meridianerne.
Massagen gøres uden brug af olie og udføres på traditionelle madrasser på gulvet. Man er iført løst hængende klæder (bomuld).
Thalasso
Udtrykket "thalasso-terapi" bruges til at beskrive behandlinger, baseret på terapeutisk brug af havvand, opvarmet til 34-36°, samt havvands-produkter.
V
Vichy-brusebad
Du ligger på en stenbriks og bliver masseret, mens lunt saltvand strømmer ned over kroppen fra flere brusehoveder.