(+45) 65 65 65 60
Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Hospes hotel Palacio de los Patos, Granada


Poetisk og luksuriøs velvære i Granada

 
Nogle af de største spanske poeter er fra Granada og har været tilknyttet det tidligere palads og det nuværende fem-stjernede hotel ’Hospes Palacio de los Patos’.


Vær gæst på dette luksus hotel, som en del af en kør-selv  rejse i Andausien. Du sammensætter selv din pakke med din valgfrie kombination af overnatning på vores 3 skønne førsteklasses hoteller i byerne Sevilla, Cordoba og Granada. Flyv til Malaga, afhent udlejningsbil i lufthavnen og tag herefter rundt på egen hånd til de historiske byer. Forkæl dig selv med komfortable hoteller, autentiske spa-oplevelser, lokal stemning og kulinariske oplevelser. Læs nærmere om pakken her.

 

 

Hotellet holder stadig liv i poesien i dets luksuriøse omgivelser - dels med hotellets smukke, romantiske og autentiske indretning, der afspejler fortidens pragt, og dels med månedlige poesioplæsninger, hvor nye og gamle poeter bidrager til en unik atmosfære.

Hotellet består af et nyrenoveret palads fra det 19. århundrede og en ny tilbygning, som blev bygget i 2005. Hotellet er en perfekt blanding af historie og modernitet, og dets karakteristika er bl.a. skønne spa - og wellnessområder, en fantastisk have med arabiske springvand og ikke mindst fantastisk mad. ’Hospes Palacio de los Patos’ er luksus for alle fem sanser – og især for syns-, føle- og smagssanserne. Arkitekturen, interiøret og den omkringliggende natur er så utroligt smuk og ekstraordinær, at man ikke tror sine egne øjne. Hotellet har på grund af sin høje standard og nytænkning modtaget adskillelige priser, bl.a. for ’Most Excellent European Hotel for Design & Innovation’ med den ansete Condé Nast Johansens Award.

 

Smagssanserne stimuleres af hotellets autentiske andalusiske køkken, som igen og igen overrasker med sine originale kreationer. Udover originalitet og kreativitet er hotellets køkken baseret på naturlige og sunde ingredienser, som enten kan nydes i gourmet restauranten eller med roomservice, som tilbydes hele døgnet. Også hotellets mad er så exceptionel god, at den er blevet præmieret. Dette skete senest i Madrid Fusion Summit 2007.

 

På hotel ’Hospes Palacio de los Patos’ føles det som om tiden står stille, alt imens du nyder luksus, spa og behandlinger og genoplever fortidens fantastiske kultur og arkitektur. Derudover er fremtiden helt sikkert nemmere at gå i møde efter et afstressende ophold på dette luksushotel.

 

Bodyna Spa og Wellness

Hotellets spa - og wellness-steder er helliget femstjernede sanseindtryk og nydelse. Følesanserne vil blive tilfredsstillet i de rette elementer, hvilket kan foregå i de forskellige områder for massage - og spa-behandlinger, såvel som for sauna, dampbad og tyrkisk bad. Ligeledes er den overdækkede pool og jacuzzi, hvis loft er glasfundamentet til havens springvand, opsigtsvækkende og exceptionel.

 

Velegnet til:

SPA - MINI-BREAK - KULTUR - HONEYMOON

 

5 gode grunde:

  • Beliggenheden i Granada – tæt på kulturelle skatte og oplevelser
  • Mulighed for fri kombination med ophold i Córdoba og Sevilla
  • Varieret og lækkert spa og behandlingsudbud
  • Luksus for alle sanser
  • Månedlige poesioplæsninger på hotellet

     

Sansebarometer
  • Roligt og ugeneret: 4
  • Intimitet og miljø: 5
  • Spa området: 4
  • Romantisk: 5

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.