|
| Download og bestil katalog |
Spa og Wellness-trenden er for alvor blevet populær blandt danskerne. Tid til selvforkælelse er efterhånden kendte begreber, der dækker over tidens store mantra: At man i en stadig mere hektisk tid har behov for stilletid, at få sjælen med, afstressning, eller bare unde sig selv lidt ekstra forkælelse.
Det er vigtigt for enhver sjæl, at leve et velafbalanceret liv, hvor der prioriteres personlig tid til sundhed og skønhed kombineret med velvære og hvile. Et pusterum fra hverdagens stress og jag, vil derfor være oplagt i form af mini-breaks og weekendrejser, hvor spa og wellnessoplevelsen vil være i centrum.
Essensen der opnås gennem spa og wellness er meget forskellig og individuel fra person til person. For nogle handler wellness primært om god ansigts- og kropspleje, mens andre efterspørger mental og sjæleligt afslapning. Endvidere forbinder mange også wellness med fysisk træning i form af fitness og sund forplejning – eller et komplet selvforkælelsesunivers med lækre omgivelser, behandlinger og forplejning a la gourmet-style. Det er således op til den enkelte, at definere den personlige ”wellnessfølelse” og derved bringe krop og sjæl i balance.
Grundstenen bag Spa fænomenet
Spa er det nye årtusinde buzzword for sundhed, skønhed, anti-stress, velvære og afslapning. Det er et hipt begreb indenfor rejseverdenen og et mantra for kropslig og sjælelig pleje. Trods den voksende popularitet er Spa på ingen måde et nyt koncept, men derimod hentet frem og redefineret til moderne tid.
Ordet Spa strammer fra latin (salus per aqua) og betyder ”helse gennem vand”. Det originale Spa-koncept opstod i Belgien i 1700-tallet, baseret på de gamle romerske badetraditioner med fokus på helbredende bade mod sygdomme som gigt og lignende. I dag tilfredsstiller Spa den moderne forbrugers behov for nydelse og selvtilfredsstillelse samt ønsket om en sund sjæl, der er i spirituel harmoni.
Selvom Spa-kulturen ikke har sin oprindelse i Østen, så er områdes urgamle praktikker mod sundhed og skønhed grundstenen i den moderne Spa-Kultur. Østens gamle traditioner og filosofi om ”Balancing The Body and mind” koblet med brugen af naturpræparater - til bevarelse af et ungdommeligt og sundt udseende. Det er et perfekt match til den moderne og stadig mere stressende forbrugers søgen efter et liv, som er mere balanceret mellem det fysiske og den åndelige sfære i bestræbelserne på et bedre og mere harmonisk liv.
Hvad er Wellness
Hele Wellness-konceptet er bygget op omkring Spa elementet. Det er derfor svært at finde et korrekt begreb for Wellness, da der ikke eksistere en fast definition af ordet eller fastlagte kriterier for, hvad begrebet indeholder. Ordet Wellness er en kombination af well-being og fitness, der tilsammen danner begrebet Wellness.
Man kan sige, at Wellness er foranstaltninger der skal bringe krop og sjæl i ligevægt, men det skal dog nævnes, at folk associerer ordet med forskellige ting. Traditionelt forbindes Wellness med spa, sauna, yoga, meditation, massage, fitness og badeaktiviteter samt andre former for skønhed og kropslig behandling. Skal oplevelsen være helt unik, er det også vigtigt med fokus på områder som forkælelse, kvalitet, service, æstetik, eksklusivitet og atmosfære.
En helhedsoplevelse
TEAM BENNS tilbyder et stort og lækkert udvalg af skønne Spa og Wellness områder i Europa. Hotellerne er valgt efter at de gennem beliggenhed, sjæl, atmosfære i rolige og perfekte omgivelser sikre, at opholdet bliver en oplevelse for alle sanser. Drømmer man om mental og fysisk afkobling i tropiske omgivelser, har vi ligeledes et bredt sortiment af Spa og Wellness til eksotiske rejsemål. Læs mere her.
En Spa og Wellnessrejse med TEAM BENNS byder på en livsbekræftende helhedsoplevelse, hvor alle sanserne kommer i brug.