Interview med Produktchef
|
Michael fortæller om Åre
Interviewer: Hvorfor er destinationen en del af TEAM BENNS udbud til vore gæster?
Michael: Åre er en destination som mange danskere kender af omtale, men meget få skiløbere har afprøvet.
Vi har set muligheden i at være blandt de første danske skibureauer der kan tilbyde Åre med fly, og den første sæson 2004/2005 er gået over al forventning.
Interviewer: Hvem henvender destinationen sig til? |
 |
Michael: Åre har skiløb for alle på alle niveauer. Hvis man ønsker en kort transporttid til destinationen med fly, og muligheden for en unik skioplevelse, så skal man ikke snyde sig selv for Åre.
Interviewer: Hvad gør denne destination unik i forhold til de øvrige destinationer?
Michael: Åre er Nordens største skiområde, med bl.a en gondollift. Der findes kun én anden destination i Norden med en gondol lift (Hafjell), og det er naturligvis en stor fordel.
Interviewer: Hvorfor skal man vælge denne destination frem for oplagte alternativer?
Michael: Det oplagte alternativ til Åre er skiområder i f.eks Østrig. Rejser man med børn ønsker man tryghed, og sproget kan være en barriere mellem mennesker.
Interviewer: Hvilke overvejelser har I gjort jer omkring indkvarteringen på den pågældende destination?
Michael: Først og fremmest tilstræber vi at tilbyde indkvartering som er tæt på liften. Dernæst ønsker vi også at tilbyde indkvartering så man finder et bredt udbud af kvalitet og typer. Vi tilbyder både hoteller, lejligheder og hytter i flere forskellige prisklasser.