Stand-up i Østrig & Italien i uge 5 og 8

I hvert fald når det bliver præsenteret af den uforlignelige og lårklaskende morsomme Dan Andersen.
Efter flere år i branchen som hardcore stand-up komiker, gjorde Dan en gang for alle op med fordommen om, at en standup komiker står alene på scenen med en mikrofon, da han udvidede genren og tog sin guitar med på scenen. Det blev starten på et spektakulært show, der førte op ham op blandt toppen af dansk comedy.
Han er en unik blanding af charme og hardcore stand-up, som ikke er bange for verbalt at tage fløjlshandskerne af, selvom han ofte taber dem på egne fødder, når han glædeligt fortæller og synger om sine inderste hemmeligheder, forhold og sære observationer. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at Dan elsker at stå på en scene - en glæde som meget effektivt spreder sig til det publikum, som han fra første minut har i sin hule hånd!
Hvis du vil se et show, der er lidt udover det sædvanlige, et show med ærlighed og hjerte, fuld fart og frem for alt hylende morsomt, så se Dan Andersens Guitarshow.
Bonus: I april 2007 tog Dan på Danmarksturné med showet "Holder 100", som udkom på Dvd under titlen "Extravaganza" (Artpeople) med tilhørende CD. Om "Extravaganza": "Så hvad enten du allerede er Dan-Fan eller først er det om et par timer, så er "Dan Andersen Extravaganza" et smukt møde med en af landets mest særprægede komikere. Det er overraskende, det er pinligt - og det er fuldkommen smittende vanvittigt. Kort sagt: En buffet af sjov!"
Dan Andersen har desuden optrådt for de danske styrker både i Afghanistan, Irak og I Kosovo - og medvirket i MGP og i flere radioprogrammer, på festivaler og for firmaer. Han har siden 2002 været med i showet "Talegaver til børn".
Turne-program:

Stand-up i Østrig & Italien i uge 5
|
Simon Talbot
Man behøver ikke være ekspert for at kunne se, at Simon Talbot er en lysende stella nova på den danske stand-up himmel. På rekordtid har han slået sit navn fast. Selvom han kun har været i gang som komiker siden 2006, hvor han med sit tiende show nogensinde fik en fjerdeplads ved DM i stand-up, står det allerede klart, at der her er tale om et råt naturtalent.
Simons funnybones er fremavlet af en irsk far og en mor, der er Jehovas vidne - noget som Simon ynder at spinde lange og fuldblods komiske tråde over. Man kan i det hele taget godt forvente en massiv portion selvironi, når Simon indtager scenen.
|

|
|
Hans forklaring...? "Fordi jeg ligner en 15-årig smartass popdreng, og så er selvironien det eneste våben". Intet er hemmeligt, når det kommer til Simon selv. Han gør gerne grin med alt fra hans for korte akillessener og hans blødersygdom til hans mellemnavn Lemming. Udover ham selv er det skæve observationer af hverdagen, der fylder i Simons shows, men man kan under alle omstændigheder forvente et show, der både har noget for øret og øjet, idet han i høj grad bruger sin fysik til at understrege
det verbale.
Hans sans for improvisation og kommunikation med publikum er yderst veludviklet, og derfor ligner to shows med Simon aldrig hinanden. Selv synes han, at voldelige mennesker og folk, der ikke reagerer på logik er nemme ofre for latterliggørelse, og hvis du tror, at man bliver lykkelig af at være kendt som hende fra Paradise Hotel, kan du også godt forvente at få et ord med på vejen.
|
Turne-program:

|
Fakta om Simon:
Simon er fra Skanderborg, men i februar 2007 flyttede han fra sin fødeby til København, for at gøre noget seriøst ved drømmen om at blive stand-up komiker. Det viste sig at være et godt valg, for i maj 2007 vandt Simon Danish Open i Stand-up. Derudover har man kunne opleve ham i Comedy Fight Club 2, som løb over skærmen i efteråret 2007.
En enkelt omgang af Comedy Fight Club var dog ikke nok for Simon, der i foråret 2008 har deltaget i den tredje runde kaldet Comedy Fight Club 3 Udfordringen, hvor de medvirkende komikere på skift har stillet hinanden over for forskellige udfordringer, som de efterfølgende har forfattet et lille comedy-show om.
Dette har Simon vist sig at være overordentlig god til - så god, at han den 21. april 2008 vandt finalen. I maj 2008 har Simon rejst rundt i landet med FBI Comedy Tour og underholdt på landets spillesteder.
|
Torben Chris
Torben Chris debuterede med stand up i sommeren 2003 på en lokal festival i Jylland.
Siden løb han og legede lidt løst med stand up, mens han tog hans læreruddannelse på Jelling seminarium.
Torben Chris kvalificerede sig til semi-finalen i DM i stand-up i 2003 med hans kun 12. show nogensinde. I 2004 blev det til en 4. plads, og i 2005 vandt han en talent konkurrence på VLR (Vejle Lokal Radio), der resulterede i 2 shows på årets Jelling Festival.
Da Torben Chris i 2005 endelig kom i gennem læreruddannelsen, trak han straks de jyske teltpæle op og flyttede til København for at gøre noget alvorligt ved stand-up karrieren.
|
 |
Intensiv 'træning' resulterede i en 3. plads ved sidste års DM - og dermed kom han med på Comedy Tour rundt i hele landet.
Skønt nogle af hans jokes umiddelbart virker grove, sørger Torben altid for at smøre sit show ind i et tykt lag selvironi. Showet tager tit udgangspunkt i hverdags observationer - ting som vi alle kan nikke genkendende til.