Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Interview med Monika

 

Monika fortæller om Rauris

 

Interviewer: Hvad kan du fortælle om Rauris?


Monika: Jeg må sige at jeg var vildt imponeret over stedet, første gang jeg besøgte det. Området er ikke særligt stort, men meget veludviklet, hvilket gør, at det virker større end det er. Derudover synes jeg, at det er et område fyldt med ægte østrigsk idyl, og der er ikke den samme hektiske stemning, som du finder det på populære steder som blandt andet St. Johan og Saalbach. Det gør det til en god østrigsk skidestination til blandt andet familier. Og så husker jeg, at jeg synes, at der var rigtig flot dernede - de har en skøn natur og nogle virkelig flotte områder.

Interviewer: Hvori ligger forskellen på Rauris og andre ski destinationer?

Monika: Hvis vi for eksempel tager i forhold til de skandinaviske destinationer, så er forskellen faktisk ikke så stor, da man i Rauris finder mange af de samme fordele, som der er ved en skiferie i Norge og Sverige. Jeg tænker her på flere "begynder-pister", mere afslappende tempo og en helt fantastisk natur. Netop derfor synes jeg, at Rauris er et godt sted for folk at tage hen, hvis du tidligere har gode erfaring med Norge eller Sverige, men nu gerne vil opleve indbegrebet af østrigsk tyrolerstemning - for det finder du i Rauris!

Sammenligner vi derimod med andre østrigske destinationer, jamen så er Rauris stadig en destination, som kan prale af at ikke være så turistpræget, som mange andre ski områder i landet. Rauris har endnu ikke det samme image i Østrig, som f.eks. St. Johan og Saalbach. Derfor er der ikke så hektisk, som man kan opleve det andre steder. Det er ligesom mere stille og roligt. Men på den gode måde!

Det har samtidig den fordel, at der aldrig er kø ved lifterne, så man spilder ikke tiden nogen steder, og det er bare fuld fart på fra første dag!

Interviewer: Hvem henvender destinationen sig til?

Monika: Det skal lige siges, at der er super gode muligheder for off pist i Rauris, så hvis man synes, at det er fedt, så er det lige stedet! Og man skal ikke hike op over en bjergkam, for at opleve off pist så tilgængeligheden er god.

Derudover er det også et godt sted for familier med børn, og i det hele taget, hvis man er en flok, hvor familien eller gruppen, har forskellige baggrunde og erfaring med skiløb. Rauris har pister der giver udfordringer til alle uanset niveau, så alle kan være med, og alle kan blive maksimalt udfordret.

Det er blandt andet fordi, at der er en række brede boulevard-pister, som er ideelle at øve sig på. Nybegyndere kan også komme med helt til tops, fordi der er blå pister langt oppe i terrænet, og det er jo en stor fordel, når man er en del af en gruppe. Endelig er der også nogle rigtig gode muligheder for langrend.

Interviewer: Hvilke øvrige aktiviteter er der i Rauris?

Monika: Jamen hvis du for eksempel holder af langrend, så er der en 40km rute, der er anlagt til netop det, og det er en af de ting, som Rauris er stærk på. Desuden er der mulighed for skøjteløb og kælketure, som også er ideel, hvis man rejser sammen med børn.

Interviewer: Østrig er kendt for afterskiing, hvordan oplever man det i Rauris?

Monika: I den forbindelse er Rauris et sted, der ligger mere vægt på ægte østrigsk hygge og tyrolerstemning. Afterskiing foregår på den lokale bierstube, hvor der bliver nydt én, to eller & øl. Det er rigtigt hyggeligt, og stemningen er virkelig god.
På den måde er det meget op til den enkelte, hvad man har lyst til!

Kort over Rauris

Åbn kort

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.