Kristine fortæller om Skeikampen
Interviewer: Hvorfor er Skeikampen god til børnefamilier?
Kristine: Skeikampen er udelukkende blevet til, på baggrund af at forholdene lige her er ideelle som ski destination, og derfor er alle faciliteter og omgivelser også baseret på netop dette. Og derudover så valgte området at satse på børnefamilier, hvorfor det så netop er denne målgruppe, der har de bedste forhold deroppe. Det afspejles i blandt andet det særlige område for børn, muligheder for at kælke, de enkelte aktiviteter såsom kanefart, hundeslæde, gokart-kælk med videre og en rigtig god skiskole.
Men Skeikampen er ikke blot god for børnene. Det er simpelthen generelt en god familiedestination, og derfor er der også familier der rejser sammen til Skeikampen på tværs af generationer. Dette skyldes for eksempel de gode langrendsløjper, der er deroppe. Der er jo ikke mindre end 220km langrendsløjper, så bedstefar og bedstemor kommer heller ikke til at kede sig imens resten af familien løber alpint eller prøver kræfter med snowboard parken, som også er et af de nyeste skud på stammen deroppe.
Endelig så er det et meget overskueligt område, hvilket igen er en fordel, hvis man har børn med - det er meget let at få et overblik over området.
Interviewer: Hvad kan du ellers fortælle om pisterne i Skeikampen?
Kristine: Det er meget varieret deroppe, og det havde også udviklet sig meget, fra de første par gange jeg var deroppe, til jeg igen var deroppe her i år. Det er blevet langt bedre for alle skiløbere uanset niveau, men der er helt sikkert flest grønne, blå og røde pister, så alle nybegyndere har gode forhold, og derfor er der også mange, der tager herop for at lære at stå på ski.
Også indenfor liftesystemet har destinationen udviklet sig meget. Og som det nyeste, præsenterer de i år en 8 personers stoleheis, som går fra bundstationen til toppen, så det bliver jo bare endnu bedre til næste vinter
Interviewer: Hvordan oplevede du indkvarteringen?
Kristine: Vi tilbyder både hotel, hytter og lejligheder i Skeikampen, og alle vores indkvarteringssteder ligger i gå-afstand fra pisterne. Jeg synes desuden, at de er meget servicemindet i Skeikampen.
Gausdal Højfjeldshotel er et virkeligt godt hotel, og det vil jeg meget gerne anbefale. Det er ideelt når man har børn med, for der er mange aktiviteter på hotellet for børnene. Der er blandt andet swimmingpool og legeland for børnene m.m. Der ud over er maden god på hotellet, hvor de bl.a. tilbyder en lækker børne-buffet hver aften, således børnene kan få det de helst vil have. Endelig kan man fra hotellet stå og kigge lige ud på børnebakken, som ligger lige ved siden af, hvilket igen er noget mange sætter pris på.
Der er også mulighed for afterskiing på både Elgen Pub, som ligger nede ved Fjelllandsbyen og Vikingland som ikke ligger langt fra hotellet, hvis man har lyst til den slags. Det er altid rart at der er mulighed for at tage andre steder hen, hvis man vil opleve noget andet en aften.
