Oplevelser i Kvitfjell
Specielt for Team Benns Ski gæster i Kvitfjell
______________________________________________________________________________________________________________
 |
|
Specielt i Kvitjell
-
Aftenskiløb inkl. i prisen. Tirsdag og fredag kl. 17.30 - 19.00
-
Gratis hjelm til alle ved skileje
-
Book skiskolen hjemmefra og få en overraskelse i uge 7 & 13
-
Alle får Lillehammerkort, som gælder til både Skeikampen, Hafjell og Kvitfjell.
-
Skøjtebane ved Studio H. Pris kr. 50,- inkl. skøjte leje.
-
Ny lift til vinteren 2011 ved studio H, kun ca. 50 m fra lejlighederne.
|
______________________________________________________________________________________________________________
>> Book dit arrangement hjemmefra og SPAR tid og penge
Guideservice i Kvitfjell
En hilsen fra din guide i området
|
Jeg hedder Peder og er destinationschef i Kvitfjell. Jeg har stået på ski on/off siden teenageårene mest i Østrig, men jeg fik for 2 år siden smag for Norden, da jeg var på skiferie i Idre Fjäll. Jeg er meget serviceminded og har stor livserfaring. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og glæder mig meget til at møde jer på de nordiske pister, med fuld fart på de forskellige pistetyper.
|
 |
|
Jeg hedder Thea og er guide her i Kvitfjell. Jeg har stået på ski, siden jeg næsten kunne gå, og elsker derfor skiløbet. Jeg har stået på ski både i Norden og i Syden, men Nordens charme og hygge har betaget mig mest. Jeg kan godt lide at arbejde med børn og lege med jer, så jeg håber at se mange af jer i skiskolen eller til børnearrangementerne. Jeg er meget smilende og imødekommende, og vil altid være behjælpelig. Jeg glæder mig til at møde jer alle og gøre jeres tid i Lillehammer-området til en dejlig tid.
|
 |
|
Mit navn er Christina Larsen og jeg er en af de tre guider her i Kvitfjell 2011/2012. Min passion for skiløb startede i en alder 13 år og i de senere år er det snowboard som har været min helt store passion. Jeg er fuld af energi og har de sidste 10 år brugt meget af min fritid på at undervise både børn og unge. Jeg ser frem til en virkelig spændende og udfordrende vinter i Norden, og jeg glæder mig til at komme ud at løbe med alle jer ski-entusiaster
|
 |
>> Læs mere om Team Benns Ski guideservice
Skirejser / Skiferie til Kvitfjell, Norge
 |
Skiferie Kvitfjell - mød din ekspert Johanne
De gode forhold med en udfordrende alpinbakke og stort langrendsnet, gør området oplagt til familier og andre der rejser sammen, der har ønsker om både at dyrke alpint skiløb og langrend.
Kvitfjell har to gode børneområder med mulighed for masser af sjov, leg og skiløb for de mindste størrelser. |
Ski Kvitfjell - Olympiske oplevelser for store og små
|
I det højtliggende Kvitfjell er du sikker på sne og mulighed for både at dyrke alpint skiløb og langrend. Samtidig giver dit liftkort til Kvitfjell også adgang til områderne Gålå, Hafjell og Skeikampen – og dermed mulighed for at prøve andre områder i Gudbrandsdalen. |
 |
Desuden byder Kvitfjell på aftenskiløb tre gange ugentligt. Af stedets 28 pistekilometers alpinanlæg er den største attraktion uden tvivl den olympiske styrtløbspiste fra OL i 1994. Her kan alpine løbere udfordre sig selv, mens langrends løbere i alt har mere end 600 ki lometer pister at udforske.
Skiområdet Kvitfjell
Tag på skiferie til Kvitfjell med Team Benns Ski. Kvitfjell hører til et af de mest snesikre skiområder i Norge og har åbnet 6 måneder hver sæson. 95% af bakkerne ligger over 650 m.o.h. og med den tidlige snefald allerede i oktober måned, giver det et godt grundlag for den optimale skiferie.
Da der i 1994 blev holdt oplympisk vinterlege i Lillehammer, skulle der findes bakker til styrtløbskonkurrencerne, så satte man en passer på Lillehammer og ville finde et egnet sted indenfor ca. 60 km. Her opstod skisportstedet Kvitfjell, som så siden er blevet udbygget og byder nu på 28 pistekilometers alpinanlæg, som betjenes af et moderne og effektivt liftanlæg samt 100 kilometers langrendsløjper, som er forbundet med Skeikampen og Gålå, hvilket giver over 600 kilometers præparerede langrendsspor. Det betyder at der er fantastiske muligheder for både alpin- og langrendsløberne.
Skiløbet i Kvitfjell
Liftkortet i Kvitfjell gælder i områderne: Gålå, Hafjell og Skeikampen. Det giver mulighed for at prøve flere af de andre områder i Gudbrandsdalen, på en dagsudflugt eller på vej til eller fra Kvitfjell. I Kvitfjell er aftenskiløb muligt 3 gange ugentligt og man kan få en ekstra lang skidag. De gode forhold med en udfordrende alpinbakke og stort langrendsnet gør området oplagt til familier og andre der rejser på skiferie til Kvitfjell sammen, og har ønsker om både at dyrke alpint skiløb og langrend. I skiområdet er der mulighed for at få en lille forfriskning eller et måltid mad på en af deres hyggelige Ski Caféer. Er man til udfordringer kan OL pisten klart anbefales derudover tilbyder Kvitfjell en snowboard park og skicross løjpe. I Norge er Kvitfjell mest kendt for faldhøjden og relativt gode off piste muligheder.
Kvitfjell for børn
Kvitfjell har to gode børneområder med mulighed for masser af sjov, leg og skiløb for de mindste størrelser. For mange familier der skal på deres skirejse er det helt væsentlige, at der er gode forhold for børnene. Det skal man heldigvis ikke bekymre sig om i Kvitfjell med de muligheder stedet tilbyder.
Byen Kvitfjell
Ved Kvitfleffs mellemstation er der er et supermarked samt forskellige spisesteder bl.a. et pizzaria. På vestsiden er der også et lille udvalg af forskellige spisesteder f.eks. kan et besøg på Tyri-Hans klart anbefales. Der er skiudlejning på begge sider af bjerget.
Andre aktiviteter i Kvitfjell:
-
Skøjtebane (medbring selv skøjter)
-
Velvære afdeling på Gudbrandsgård
-
Isklatring
-
Hundeslæde
-
Kanefart
-
Snesko vandring
-
Olympiapark bob-bane
Lift tider
Fra december til 31. januar åbner liften kl. 09:30 til kl. 15:30. Fra 1. februar til sæsonslut åbner liften kl. 09:30 til kl. 16:30. Aftensskiløbet er fra kl. 17:30 til kl. 20:00 muligt tirsdag, torsdag og fredag.
Det kan oplyses at der er tog forbindelse fra Oslo til Kvitfjell.
Derfor skal du/I tage på skiferie til Kvitfjell:
-
Snesikkert område
-
Åbent 6 måneder om året
-
Ligger over 650 m.o.h
-
Børnevenlige områder
-
Sjove aktiviteter for hele familien
Billige skirejser Kvitfjell
Hos Team Benns ski har I muligheden for selv at sammensætte jeres skiferie til Kvitfjell. I kan nemt og enkelt tjekke priser i vores online booking maskine, som præsenterer et udvalg af hoteller, med udgangspunkt i jeres kriterier. Vil I gerne sammensætte en billig skiferie, kan I sammenligne transportformerne og hotellerne, for at finde de billigste priser. Vi tilbyder både skirejser til Kvitfjell som kør selv pakker og busrejser. I kan også løbende holde øje med vores restpladser.
Læs mere om andre muligheder for skiferie i Norge:
Billeder fra Kvitfjell
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Kvitfjell. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.
Pistekort over Kvitfjell

Klik på kortet eller her for en større version af pistekortet over Kvitfjell >