|
Hafjell er et af Norges største og bedste alpincentre for såvel begyndere som dygtige skiløbere. Pisterne er meget varierede, og sammen med et stort og avanceret snowboard område, byder Hafjell på udfordringer for alle. På Hafjell møder I det norske og danske skilandshold, der har valgt stedet som base for deres træning - det siger lidt om kvaliteten på Hafjell.
En skiferie til Hafjell byder på god plads til børnefamilierne. Ved bundstationen finder man et stort børneområde, og nybegyndere skal ikke gå glip af en fremragende udsigt fra toppen - tag trygt den nye gondollift op på bjerget! - der er grønne og blå pister hele vejen ned!
Masser af muligheder for hele familien
Hafjell Alpincenter ligger ved byen Øyer. Foruden supermarked, bager og posthus får du her afterski og god mad på Woody’s – og alle tiders pizzabuffet på peppes pizza.
Vil du til en større by, finder du Lillehammer 15 min. kørsel fra Hafjel l . De mindste kan stille og roligt begynde i Hafjell børneområde, inden de kaster sig ud i den virkelige skiverden.
I det indendørs legeland, Lekelandet, kan børnene boltre sig i en lang række forskellige aktiviteter, mens “Trollklubben” og “Juniorklubben” byder på masser af sjov og leg i det fri.
Hafjell skiområdet
Hafjell er et af Norges største og bedste alpincentre. Såvel begyndere som meget dygtige skiløbere finder alt hvad hjertet kan begære af skimuligheder. Populariteten er ikke opstået uden grund. Et veludbygget liftsystem med bl.a. 3 stolelifte samt 1 gondollift og et bredt udvalg af velpræparerede pister gør Hafjell til et naturligt valg for ikke mindst familier når de skal vælge skiferie.
Ski Hafjell
Hafjell Alpincenter byder på i alt 31 alsidige pister og en samlet pistelængde på omkring 39 km. Antal blå 18 km (10 stk), grønne 8,5 km (10 stk), antal røde 7,7 km (7 stk) og antal sorte 4,6 km (4 stk). Har I lyst til utraditionelt skiløb, byder Hafjell også på et skrapt og avanceret snowboardområde med half-pipes, quarter-pipes, fun-box og - for de helt skrappe - "really big, big jump". Vil I løbe på ski om aftenen, har man også oplyste pister til det. Disse er åbne tirsdagtorsdag.
Selvom Hafjell ski anbefales til alpinisterne, har langrendsløberne også gode vilkår, idet løjpenettet strækker sig fra toppen af lifterne og ind over det store fjeld, der også knytter sig til løjpenettet på Sjusjøen og Nordseter.
|