Katalog

Katalog

Se eller download vores katalog.

Din huskeliste

Tilføj den aktuelle side til huskelisten

Interview med Mette

Mette fortæller om Geilo

 

Mette startede hos TEAM BENNS i august 2007, som sælger i skiafdelingen. Mettes første skiferie var i 1996 og siden da har hun nydt at komme på disse aktive skiferier, som for det meste har været med familien og vennerne. Mette har altid været på skiferier i Norge, da hun nyder den hurtige transport, hyggen, nature og det alsidige skiløb.

Interviewer: Hvad kan du fortælle om byen Geilo?

Mette: Det er en rigtig hyggelig by der har sjæl og som emmer af ægte norsk stemning. Jeg har altid synes, at der er sådan en evig julestemning over Geilo. Byen ligger i en dal omkranset af høje fjelde, og det er meget idyllisk og smukt at se på. Der er mange der kører i kane rundt i byen ved aftenstid - hestene har bjælder på og der er fakler på kanen, alt dette er med til at det bare er ekstra hyggeligt og det skaber en vis hygge.

Bygningerne i Geilo er i norsk stil, og der er masser af små hyggelige butikker, restauranter og caféer. Der er også et lille butikscenter, hvor man kan finde alt hvad man mangler - i det hele taget er der mere by i Geilo, end man finder på mange andre norske og svenske destinationer.

Interviewer: Hvad kan du fortælle om skiløbet i Geilo?

Mette: Geilo tilbyder noget til alle. Både nybegynderen og den garvede ski entusiast finder udfordringer her. Der er nogle rigtig gode røde pister, og mange grønne og blå begynder pister. Derfor er der en del, der tager til Geilo for at lære at stå på ski - forholdene til det er perfekt. Udover de mange pister er der også en fantastisk snowboardpark, med både Superpipe og diverse hop. Dette anlæg trækker snowboardere fra hele Europa, så det fortæller lidt om kvaliteten. Sneen på Geilo er også noget for sig. Det stabile indlandsklima gør at bakkerne hele sæsonen har en meget god snekvalitet med fin og tør sne.

Er man til aftenskiløb er det muligt flere aftner i ugen, der er både røde og grønne oplyste bakker.

Personligt er jeg typen, som foretrækker røde pister, så jeg finder rig udfordring på Geilo! Desuden er der nogle rigtig gode langrendsløjper, til de som foretrækker det. Oplevelsen af at glide derudad med udsigten over Hardangervidder er noget ganske specielt.

Børnefamilier har ideelle forhold i de afgrænsede børneområder. Der er særligt et område der hedder Trollklubben, det er et lille børne-skiparadis, og Geilo tager hele tiden nye initiativer til nye børneaktiviteter, så det er helt sikkert en rigtig familiedestination.

Interviewer: Er der nogen øvrige aktiviteter på Geilo, som du gerne vil pointere?

Mette: Jeg vil i hvert fald gerne anbefale sådan en kanetur eller en tur med hundeslæde. Man bliver ligesom taget med tilbage til gammel tid, med rensdyrtæpper over sig og naturen omkring sig. Derudover er der også bobslædekørsel for dem er til mere fart over feltet.

Vi må endelig heller ikke glemme afterskiing mulighederne på Geilo. Hvis man har lyst til at tage ud og hygge sig nogle aftener, er der rig mulighed for det. Man kan for eksempel tage på Dr. Holms Hotel, som har en rigtig hyggelig pub "Recepten", og hvis man har mod på mere, kan jeg anbefale Cafe Lille Blå, hvor der også er godt gang i den om aftenen.

På Geilo finder man i det hele taget alt på et sted. Der er altid nye aktiviteter og servicetilbud og så er der jo bare en evig skøn stemning døgnet rundt - virkelig et fantastisk sted med både sjæl og charme!

Kort over Geilo

Åbn kort

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.