Eventkalender
|
Specialture & |
![]() |

En skiferie til Canada er meget mere end kun skiløb. Du kommer helt klart hjem med en masse ekstra indtryk. Naturen er storslået og man oplever virkelig, hvor uberørt et
område kan være. De majestætiske sneklædte bjerge kan få én til at gispe efter vejret, og er du heldig, kan du se noget af Canadas fantastiske dyreliv.
Generelt er befolkningen og personale på de enkelte destinationer utrolig søde og imødekommende. Alle steder møder man mennesker der er der 100% for deres gæster og kun vil gøre den bedste for at man får en god og positiv oplevelse i Canada.
Når man har stået på ski i Europa i mange år bliver man efterhånden vandt til måltiderne der typisk serveres i alperne. Uden måske at have tænkt særligt over det, kommer
man nu til en ny madkultur som jo selvfølgelig er meget præget af det amerikanske og mexicanske køkken. Og helt ærligt… det er faktisk rart ikke at få nudelsuppe og
Wienerschnitzel, hver gang man er på skiferie. Portionerne er store og råvarerne friske.
Det er muligt at kombinere skiferien med et ophold i enten Vancover eller Calgary. Så ønsker du at forlænge ferien med et par dage i storbyen, hvor man kan shoppe og se et par seværdigheder inden man atter vender tilbage til Danmark, kan dette sagtens arrangeres. Kontakt din rejsekonsulent for yderligere information.
Canada er og bliver en fantastisk skioplevelse som bare skal opleves. Det er virkeligt så godt, som man hører! Selve oplevelsen i sneen kan ikke beskrives. Du skal have været der selv.
Følelsen af den bløde lette sne under skiene, som man let kan skubbe rundt giver den perfekte fornemmelse. Generelt er det som dagene i Alperne med 5 cm nysne. I Canada er det bare sådan hver dag.
Da områderne typisk er for store til at alle pisterne kan præpareres over natten, vil typisk halvdelen fremstå upræparerede hver anden dag. Dette er dog ingen begrænsning eller hindring overhovedet. Faktisk er det en meget positiv oplevelse, da man således er garanteret fornemmelsen af ny sne. Sneens konsistens gør også at man faktisk sjældent oplever en hård og iset piste, og det er faktisk lige meget, hvilken destination du vælger.
I Canada er én af de positive oplevelser klart at piste markeringerne ikke er så markante. Pisterne er markeret med farver, som vi kender det fra Europa, men alle områderne er omringet af en såkaldt skigrænse og her indenfor er det så op til fantasien, hvordan skiløbet skal være. Således bliver ens dag aldrig ens, man kører ikke på de samme pister særlig meget og man kan tilføre alt det offpiste kørsel som man selv lyster - Vel og mærket med sikkerheden i orden.
Tager du liften til toppe, er det flere steder muligt at gå op på bjergtinderne, og derefter tage turen ned over et næsten uberørt område. Til dem der bare elsker de brede boulevarder, er det skønt at trætheden ikke melder sig så hurtigt, da man flyver i den gode sne uden at bruge så mange kræfter. Områderne er store og man finder ikke et hav af mennesker på pisten - Dette også selvom man tager af sted i højsæsonen.
Serviceniveauet er i top. Canadierne måler deres serviceniveau i skiområderne på kapaciteten af deres liftsystemer. Derfor oplever man virkelig sjældent kø til lifterne -
Derudover hjælper de faktisk med at sætte ens ski i gondolen… Det viser lidt om hvor højt de prioritere god service.
Skirejser til Canada kan sammesættes helt efter dine ønsker. Du bestemmer selv afrejsedag, varighed, opholdsmåde og antal skidage. Ønsker du at forlænge ferien med et ophold i en storby, arrangerer vi også gerne dette. Transport, hotel og aktiviteter bestilles så det passer med jeres behov. Via vores agent er man sikret praktisk hjælp
derovre og service under hele rejsen.
Rejser til Canada kan laves på mange måder og varierer derfor også i prisen. Generelt kan man få en 9 dages tur med 7 overnatninger og mulighed for 6 skidage til kr. 8999.- ekskl. liftkort og forplejning. Priserne afhænger af flypriser og hotel standard.
Vi anbefaler bestilling inden den 01.11.09, da der typisk er nogle gode "bestil tidlig" rabatter på hotellerne og flypladserne bliver som oftest dyrere jo tættere på afrejsen man kommer. Rejsens længde har naturligvis også en indvirkning på prisen.
Et 6 dages liftkort vil typisk koste ca. kr. 2400,- Der er ofte gode rabatter at hente for børn på både fly og hotel. Ofte er det muligt at få hotel værelser der har mindre køkkenfaciliteter, men som ikke er deciderede lejligheder. Generelt er prisniveauet for restaurant besøg mm lidt billigere end i Danmark.
Generelt udskiller en rejse til Canada sig på den høje standard. Alt er bare større og bedre i Canada. Flyveturen foregår som regel med rutefly, hvor der ikke er sparret på service eller forplejningen ombord. Til de der kun har prøvet standard charterflyvninger på deres hidtidige skirejser er dette en klar forbedring.
Hotellerne ligger generelt en klasse over alt i Europa. Værelserne er større og typisk i bedre stand. På hoteller i Canada er faciliteter som spa, sauna og mulighed for internet adgang mere en selvfølge end en undtagelse. Er du til fest og farver, findes der naturligvis også afterski på nogle af de utallige barer i byerne.
>> Læs mere om skirejser / skiferie til Banff
>> For yderligere information, kontakt os på tlf. 96 750 700 eller mail: ski@tbski.dk