Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal

Safari i Tanzania

Tanzanias sydlige højdepunkter

11 dage fra kr. 24.950,- pr. person

Inkl. flyrejse samt Safari rundrejse

 

  • Mulighed for tilvalg af f.eks. badeferie ved Det Indiske Ocean

  • Guide:  Engelsktalende chauffør.

  • Afrejse: Afrejse hverdag året igennem dog ikke april og maj

 

Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde områder, der kun i meget begrænset omfang er mærket af turismen. I mægtige Tanzania, og med udgangspunkt fra den store havneby Dar es Salaam, finder den kræsne safarigæst oplevelser som er forbeholdt de ganske få, der har søgt til fantastiske safariområder, hvor vildtet stadig er vildt, som på Karen Blixens tid.
 

Denne safari kombinerer kørsel og flyvning, som giver fordelen af at nyde en uendelig smuk del af Tanzania, hvor turister er et mere sjældent syn end i landets nordlige parker. Flyvningen retur sparer en for at køre retur af de samme veje. På denne safari opleves en natur, som mange ikke ved findes. Her møder man næppe naboen fra Danmark, men dejlige lodges og camps med udsøgt placering i området, dejlig mad i en uformel stemning med fokus på gæsternes trivsel på alle områder. Stærke safaribiler - naturligvis med 4-hjuls- træk - vil foruden sejl- og vandreturene få os tættest muligt på elefanter, løver og måske de sjældne vilde hunde.

 

Har du været på safari i Kenyas og det nordlige Tanzanias vildtrige parker, er dette den oplagte efterfølger på safarieventyret. Der er afrejse hver dag i de fleste måneder året igennem, og vi har mange andre safaris at vælge imellem bl.a. også til Katavi og Mahale. Unikke ture i den mest positive betydning af ordet.

 

 

Rejseplan:

 

 

 

Dag 1: Danmark - Dar es Salaam

 

Fly fra Danmark til Dar es Salaam med flyskift i Amsterdam. Ankomst sidst på aftenen. Overnatning på Southern Sun Hotel.

 

 

Dag 2: Dar es Salaam – Selous

 

Efter morgenmad køres der mod Selous, der i 1982 blev erklæret for "World Heritage Site". Dette, Afrikas største reservat på godt 55.000 km2 (Danmark er blot 43.000 km2), er domineret af ikke mindst den store Rufiji flod, som Rufiji River Camp ligger med uhindret og betagende udsigt til. Selous har en utrolig masse at byde på, men foruden et rigt og meget varieret fugle- og dyreliv, er der også spor af kultur i området. Lige fra klippemalerier af forhistoriske mennesker, til slavetransporter og tyske krigsskibe fra 1. Verdenskrig. Verdens måske største storvildtjæger, Frederick C. Selous, døde i 1917, 66 år gammel, for en tysk kugle. Tyskere og englændere begræd hans død, og området blev opkaldt efter ham. Ved Beho Beho i reservatet, ligger hans grav. Vi er fremme i tid til frokost og safari aktivitet om eftermiddagen.

 

Tre nætter i Rufiji River Camp med vandresafaris, sejlture, lidt fiskeri og naturligvis masser
af safari er dagsordenen disse dage.

 

 

 

Dag 3-4: Selous Game Reserve

 

To hele dage med to aktiviteter om dagen

 

 

 

Dag 5: Selous – Mikumi

 

Der køres mod Mikumi med frokost under vejs. Kørslen er en god kombination af transport og safari kørsel på samme tid. To nætter på Vuma Hills Tented Camp.

 

 

 

Dag 6: Mikumi eller Udzungwa Mountains National Park

 

 

Dagen er til safari eller (mod tillæg) til heldagsudflugt til den godt 1900 km2 store Udzungwa Mountain National Park, der blev anlagt så sent som i 1992. Området er domineret af skov startende i lavlandet for til sidst at nå op i godt 2000 meters højde.

 

Frodigheden er utrolig, og der findes her blomster, planter, fugle og aber bl.a. Iringa Rød Kolobus, som kun findes her. Elefanter og bøfler ses også, men dagen er især udvalgt til vandring i denne smukke natur, der bl.a. byder på vandfald af stor skønhed. Sidst på dagen køres der retur til campen i Mikumi.

 

 

 

Dag 7: Ruaha National Park

 

 

Efter en dejlig morgenmad køres der mod Ruaha dybt inde i Tanzania. Indkvartering på Ruaha River Lodge for tre nætter. Lodgen har sublim beliggenhed ved Ruaha floden. Om eftermiddagen er der tid til safari i den smukke, men til tider også barske natur, som præger Ruaha, Tanzania næststørste National Park.

 

 

 

Dag 8-9: Ruaha National Park

 

To hele dage i et af Afrikas mest uspolerede vildtområder. Her er det safari, som før i tiden, hvor man opsøger dyrene, og med tilpas tålmodighed kan få safarioplevelser i særklasse. Der er mulighed for vandresafaris samt safarikørsel i åbne 4-hjulstrukne biler.

 

 

Dag 10: Hjemrejse

 

 

Der flyves fra Selous i tide for flyvningen om aftenen fra Dar es Salaam mod Europa.

 

 

 

Dag 11: Danmark

 

Ankomst til København midt på dagen

 

 

 

>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning

>> Bestil tilbud på safari rejser til Tanzania
>> Mail: safari@team-benns.com

 

 

 

Priser for ture til Tanzanias sydlige højdepunkter

 

INDIKATIONSPRISER 2011 i kr. pr person

 

Lavsæsonen januar - maj

Antal personer
6 pers. 4 pers. 2 pers.
Kilimanjaros elefanter 24.950 25.900 29.400
Tillæg for eneværelse 3.400 3.400 3.400

 

Højsæson juni - oktober

Antal personer
6 pers. 4 pers. 2 pers.
Kilimanjaros elefanter 26.650 27.200 31.100
Tillæg for eneværelse 5.100 5.100 5.100

 

 

Prisen inkluderer:

  • Forventet flypris inkl. skatter og afgifter
  • Rejsen som beskrevet
  • Kørsel og fly mellem parkerne
  • Alle måltider samt kaffe og the på safarien og morgenmad i Dar es Salaam
  • Vask af tøj
  • Udflugter og safari som beskrevet samt lufthavns transport
  • Bidrag til rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke:
  • Ikke nævnte måltider, drikkevarer, drikkepenge
  • Ekstra udflugter der betales på stedet.
  • Forsikringer, visum, vaccinationer samt medicin

 

 

Bemærk: Ved 2 deltagere kan det til tider prismæssigt være en fordel at vælges en safari, hvor alle strækninger mellem områderne tilbagelægges med fly. Vi laver naturligvis gerne tilbud på dette.

 

 

>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning

>> Bestil tilbud på safari rejser til Kenya
>> Mail: safari@team-benns.com


 



Billeder fra Tanzanias sydlige højdepunkter

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Tanzanias sydlige højdepunkter. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.

 

 

 


Afrika nyt
Kunderne fortæller