Fantastisk safari rejse til de bedste safari områder i det Nordlige Tanzania. Tarangire med de karateriske Baobab træeer, Ngorongoros mange dyr på bunden af krateret, de uendelige sletter med græssende dyr i Serengeti og endelig de træ klatrende løver ved Lake Manyara. Der overnattes på nogle af de første lodges som er bygget. Det betyder, at de ikke er så stemningsfyldte som de nyere lodges, men til gengæld har de en fremragende beliggenhed.
Dag 1: Danmark - Nairobi
I flyver fra Danmark og ankommer til Nairobi næste dag om morgenen.
OBS: Der er også mulighed for direkte fly via Amsterdam til Kilimanjaro. Ring og hør nærmere.
Dag 2: Nairobi - Arusha
Ved ankomst til Nairobi fortsætter I straks med fly til Kilimanjaro. Når I kommer gennem tolden bliver i mødt af en repræsentant og transporteret til Arusha. I Arusha indlogeres I på Impala hotel på bed and breakfast basis. Resten af dagen er til fri disposition.
Overnatning: Impala Hotel.
Dag 3: Arusha - Tarangire National Park
Efter morgenmaden bliver I afhentet på hotellet og turen går mod Tarangire National Park hvor I er fremme til frokost. Om eftermiddagen er der game drive i Tarangire National Park. I parken er der gode muligheder for at se forskellige antiloper, Kudo, løver og giraf gazellen. Parken er også kendt for de mange baobab træer og de træ klatrende løver. Efter game drive er der middag på Tarangire Safari Lodge.
Overnatning: Tarangire Safari Lodge. (M, F, A).
Dag 4: Tarangire - Ngorongoro
Efter morgenmaden går turen til Ngorongoro Conservation Area. Der er frokost på Ngorongoro Wildlife Lodge. Dagens safari går ned i selve krateret med den store dyrekoncentration. Turen går mere end 600 meter nedad til bunden af krateret. I har i dag madpakker med. I udforsker skovområdet som er beboet af aber og elefanter, sø området hvor det ofte er muligt at se flamingoer samt den åbne savanne hvor løver jagter føde. Sidst på eftermiddagen er I tilbage på lodgen.
Overnatning: Ngorongoro Wildlife Lodge. (M, F, A).
Dag 5: Ngorongoro - Serengeti
I køre mod Serengeti National Park. Undervejs passeres Olduvai slugten med de mange fossilfund. I er fremme ved Seronera Wildlife i Serengeti ved frokosttid. Om eftermiddagen er der game drive i den verdensberømte Serengeti National Park med den største koncentration af vildt på jorden.
Overnatning: Serorena Wildlife Lodge. (M, F, A).
Dag 6 + 7: Serengeti
2 hele dage med game drives i dette fantastiske område. Måltider og overnatninger på lodgen. Start en af dagene med den ultimative oplevelse – en ballonsafari over de endeløse sletter (tilkøb) eller tag på morgen game drive. Måltider og overnatning på lodgen.
Overnatning: Seronera Wildlife Lodge. (M, F, A).
Dag 8: Serengeti – Lake Manyara
Start dagen med den ultimative oplevelse – en ballonsafari (tilkøb) over savannen eller en tidlig game drive efterfulgt af morgenmad på lodgen. Ved middagstid er der afgang mod Ngorongoro Highlands. I har frokost ved Gibbs Farm eller lignende. Om eftermiddagen besøger I et nærliggende vandfald. Efterfølgende går turen til Lake Manyara hvor der er middag.
Overnatning: Lake Manyara Hotel. (M, F, A)
Dag 9: Lake Manyara – Arusha
Efter morgenmaden er der game drive i Lake Manyara National Park hvis dyreliv inkludere flodheste, aber, træ klatrende løver, flamingoer og mange andre forskellige fugle. Frokost på Lake Manyara Hotel/Lodge og efterfølgende køres tilbage til Arusha hvor safarien slutter. Fra Arusha køres til Arusha lufthavnen, hvorfra man kan flyve direkte til badeferie på Zanzibar eller via Nairobi til en badeferie ved det Indiske Ocean eller blot vende næsen hjemad. (M, F).