|
|
Sydafrikas horisonter 14 dage
14 dage fra kr. 23.000,- pr. person
Inkl. flyrejse samt safari rundrejse
Mpumalanga - Kruger parken - Cape Town - Knysna - Garden Route
Velkommen til landet, hvor kontrasterne synes nærmest uendelige. "Regnbuenationen" kalder Sydafrikanerne selv landet, og hvor er det passende.
Denne rundrejse bringer dig til de tre ubetinget vigtigste dele af Sydafrika, hvor oplevelserne er så uendelig forskellige, og derved giver et rigtig godt indblik i en nation, der er kommet så utrolig langt efter det forhadte Apartheid-styres fald.
Fra højlandet ved Mpumalangas panorama- rute og Kruger-parkens muligheder for storvildt som elefanter og løver til syden med uforlignelige Cape Town, vinområderne samt Garden Route.
Turen gennemføres i en optimal kombination af dels kørsel i lejet bil, hvor der er noget at opleve, og dels flyvning over de lange og mere kedelige strækninger.
Der er to niveauer at vælge imellem. Fra det gode, solide 3* niveau til det fremragende 4 - 4+ * niveau, hvor man for alvor bliver forkælet med Sydafrikas fantastiske og charmerende indkvartering og sublime måltider.
I løbet af året vil denne rundrejse også blive tilbudt med dansktalende rejseleder.
Som forlængelse, før eller efter turen, kan vælges et ophold på tre dage/to nætter ved Victoria Falls.
![]() |
Rejseplan:

|
|||||
|
Der flyves med flyskift i f.eks. London, Frankfurt eller München fra Danmark mod Johannesburg. Måltider, drikkevarer, nye film m.m. er med under flyvningen til Sydafrika.
|
|||||
|
|||||
|
Ankomst om morgenen til Johannesburg. Efter at have klaret indrejseformaliteterne fortsættes til indenrigslufthavnen, hvorfra flyet mod Hoedspruit eller tilsvarende afgår. Flyveturen giver et godt indblik i skiftet fra lavlandet til højlandets frodighed og atter lavlandet ved Kruger-parken.
|
|||||
|
|||||
|
Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad køres der ud i det fortryllende landskab, som ofte omtales som panoramaruten.
|
|||||
|
|||||
|
Der køres nu mod ét af verdens mest berømte vildreservater, Kruger National Park. På gode dage er parken fremragende for safari - ikke mindst i vores sommer og efterår. Hele dage kan tilbringes her i søgen efter bl.a. de berømte han-elefanter, der kan nå gigantiske størrelser. Sidst på dagen returneres der til hotellet. Som tillæg kan man for to nætter indkvartere sig på én af de dejlige lodges i et af de private områder, der støder op til Kruger. Vær dog opmærksom på, at der i Sydafrika findes et væld af private safarilodges, der ikke byder på meget andet end yderst middelmådig safari. Vi tilbyder naturligvis ikke disse steder.
|
|||||
|
|||||
|
Som dag 4.
|
|||||
|
|||||
|
Der køres til lufthavnen ved Nielspruit, der ligger lidt udenfor den sydlige del af Kruger- parken. Herfra flyves der direkte til Cape Town med ankomst sidst på eftermiddagen. Herved er der sparet megen kørsel ved ikke at køre til Johannesburg først. I Cape Town venter der en ny bil på Jer, og I har herefter fire nætter i denne vidunderlige by.
|
|||||
|
|||||
|
Tre dage der bør benyttes til nogle af områdets suveræne udflugter. Ikke mindst anbefales kørsel ad den ubeskriveligt smukke rute fra Cape Town via Camps Bay og Hout Bay mod Cape Point og hjem igen via bl.a. Simons Town og pingvinkolonien ved Boulders Beach.
Giv jer god tid her. Hvert et minut kan bruges til at nyde de smukkeste scenerier, man kan forestille sig. Ikke underligt at nogle kalder den for verdens smukkeste køretur.
Af andre udflugter bør bl.a. nævnes en dag til vinlandet, turen til toppen af det godt 1000 meter høje Table Mountain eller Nelson Mandelas fængsels-ø, Robben Island. Er der tid i overskud kan et besøg hos den hvide haj i det kolde vand arrangeres eller en runde golf på én af de mange fremragende baner i området.
|
|||||
|
|||||
|
Den smukke storby forlades, og kursen er sat til Oudtshoorn. I vores sensommer og efterår, bør man forlænge sin dagskørsel via "hvalbyen" Hermanus, for at nyde de gigantiske sydlige rethvaler og pukkelhvaler på 12 til 15 meter, der kommer ganske tæt på kysten. I Oudtshoorn er der overnatning.
|
|||||
|
|||||
|
Dagen er primært til besøg ved én af de berømte strudsefarme, samt ved den nærliggende Cango Caves. Herefter er det tid til en betagende kørsel over den lange bjergkæde Outeniqua, hvor man snor sig ad bjergvejen for til sidst at ankomme til Garden Route og byen Knysna, hvor de kommende to nætter finder sted.
|
|||||
|
|||||
|
Hele dagen til Garden Route, hvor betagende og ofte barske kyststrækninger opfordrer til en god vandretur. Nyd denne sidste hele dag i Sydafrika, evt med en sejltur på Knysna lagunen og et herlig måltid Sea Food.
|
|||||
|
|||||
|
Der køres hen på dagen til George, "hovedstaden" på Garden Route. Bilen afleveres, og der flyves mod Johannesburg og samme aften mod Europa.
|
|||||
|
|||||
|
Efter flyskift i f.eks. London, Frankfurt eller München er der ankomst til Danmark. tlf. 65656568.
|
|||||
|
|||||
|
*) Fly fra Danmark til og fra Sydafrika kan varierer meget i pris, og flere flyselskaber tilbyder disse flyvninger. Vi benytter især. South African Airways, men også British Airways og KLM.
|
|||||
|
|||||
|
|
|||||
|
|||||
|
>> Se prisliste
|
|||||
|
>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning >> Mail: safari@team-benns.com
|
|||||
Priser for ture til Sydafrikas horisonter
2010
| Sydafrikas horisonter | Jan - Mar |
Apr - Jun |
Jul - Okt | Nov - Dec |
Tillæg for lodge dag 4+5 | Tillæg Victoria Falls 2 nætter |
| Pris i kr. pr. person 3* niveau | 25.700 | 26.900 | 23.000 | 26.500 | Kontakt os for tilbud | Kontakt os for tilbud |
| Tillæg for eneværelse | 4.400 | 4.400 | 850 | 3.400 | Kontakt os for tilbud | Kontakt os for tilbud |
| Pris i kr. pr. person 4* niveau | 26.900 | 27.900 | 24.200 | 27.700 | Kontakt os for tilbud | Kontakt os for tilbud |
| Tillæg for eneværelse | 4.400 | 4.400 | 850 | 3.400 | Kontakt os for tilbud | Kontakt os for tilbud |
- Prisen er baseret på 2 personer der deler bil og dobbeltværelse. Afrejse hver dag året rundt.
- I perioden omkring VM i fodbold, 11. juni til 11. juli 2010 bør man nok ikke planlægge at rejse, da Sydafrika bliver udsat for et stort turistpres med tilhørende tårnhøje priser.
- Fly fra Danmark til og fra Sydafrika kan varierer meget i pris, og flere flyselskaber tilbyder disse flyvninger. Vi benytter især. South African Airways, men også British Airways og KLM.
>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning
>> Mail: safari@team-benns.com
Billeder fra Sydafrikas horisonter
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Sydafrikas horisonter. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.




