Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal

Hvornår skal man rejse?

 

Klimaet i Afrika og ved Det Indiske Ocean

 

Der er ingen tidspunkter, hvor man ikke kan eller bør rejse til Afrika. Vejret er ofte gjort til grund for, hvornår man ikke bør rejse, men uanset hvornår man vil til Afrika, kan man ikke undgå at få store oplevelser med hjem. Der er alle grunde til at rejse til Afrika året rundt.

Læg dertil at Afrika, som på alle steder på kloden, oplever, at vejret også er blevet mere på "tværs" af statistikker og "normale" forventninger. Vel kan der komme de vanlige meget tørre perioder, og tørke eller for meget vand er stadig et problem for de lokale i udsatte dele af kontinentet.

For gæsten betyder det dog "blot", at man skal væbne sig med den erkendelse, at der kan komme såvel regn som masser af sol uanset periode og land. Husk dog at man i de lande, vi har med her, har den omvendte varme periode i forhold til os i Norden. Har vi varme og sommer er det køligt i Afrika og omvendt. Nu er køligt ikke nødvendigvis koldt for os, men forskellene kan dog mærkes.

Her et par korte punkter om gode perioder for de enkelte lande, og hvornår der er noget helt ekstraordinært at opleve året igennem, eller hvordan vejret kan forventes:

 

Kenya

Den store gnu og zebra vandring er på toppen fra omkring juli/august til omkring oktober. Januar til marts er årets varmeste måneder, men juli til oktober er oftest de tørreste. De måneder er ekstra gode i Samburu og Tsavo. Bestigning af Mount Kenya er også bedst i disse måneder. Mest regn omkring april-maj og november.



Tanzania

I Serengeti har man fra december til omkring juni den store gnu og zebra vandring her. Tarangire National Park, Selous, Mukumi og Ruaha er bedst i vores sommer/efterårsmåneder, om end det kan blive umådeligt varmt omkring oktober. Som ved Kenya er bjergbestigning bedst, når det er tørt, så for Kilimanjaro er det mest optimalt omkring januar-februar og august til oktober. Mest regn omkring april-maj og november i nord, men vores vintermåneder kan være ganske regnfulde i Selous og Ruaha samt Mikumi.



Uganda og Rwanda

For de fleste er det trekket til gorillaerne, der i særdeleshed lokker. Her er rådet enkelt - gør det man kan få de fat de meget få billetter til parkerne, hvor disse kæmper holder til. Uanset årstid vil der oftest være godt fugtigt eller småregn, men generelt set så er det marts til maj og omkring november, at  den største mængde regn falder. Det kan gøre trekket en tand mere udfordrende.



Botswana

For safarien er det atter de tørre måneder, der vinder. Vores sommer og efterår er optimalt for dels safari, men også for vandmængden i Okavango deltaet. Vandmængden i Victoria Falls i nabolandene Zimbabwe og Zambia er dog højst omkring marts til maj, og markant, omkring 95%, mindre i vores efterår.



Namibia

De tørre og kølige måneder omkring vores sommer er for mange den bedste tid. Mest regn omkring januar til april. I den centrale del af den tørre Namib-ørken kan temperaturerne i deres sommerperiode svinge fra over 40o om dagen til under frysepunktet om natten - altså indenfor blot 12 timer.



Sydafrika

Dette enestående land har et par ting at tage højde for. Ud over at have sommer når vi har vinter, så har man desuden to meget forskellige regnperioder. I vores vinter er Cape Town regionen i syd varm og solrig, mens man i nord, bl.a. ved Kruger parken, oplever den varme, men meget ustadige og mest regnfulde periode. Omvendt bør man nok ikke planlægge de store vandreture omkring juli til september i Cape Town. Her er vejret køligt, blæsende, diset og ganske regnfuldt. Som en sur dansk efterårsdag.

 

Mod nord er det nok køligere, ned til frost i visse områder om natten, men flot vejr med en del sol. Den bedste tid for safari i Kruger Parken er omkring vores sommermåneder. De store flokke af hvaler ved Cape regionens kyster er i vores sensommer og efterår.



Seychellerne

Mest regn i vores vintermåneder, men det er især Mahe, der står for skud. De øvrige øer slipper normalt med mindre nedbør. Vindretningen betyder også en del for tang på stranden.

 

Hør nærmere på tlf. 65 65 65 68.

 


Mauritius

Regn og perioder med cyklonvarsel er typisk fra december til marts, som også er den varmeste periode. Det betyder dog ikke, at man ikke godt kan finde fint vejr på dele af øen - især vestsiden, mens andre dele af øen har regn og blæst. Den østlige side af øen og især den centrale del af øen får mest nedbør.



Kenya kysten samt Zanzibar

Mest regn omkring april og maj samt november. Varmest i vores vintermåneder, hvor der er mest ro på vandet. Det er optimalt for dykning, snorkling og fiskeri. 

 

 

K l i m a t a b e l

 

Nairobi, Kenya Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  58  50  92  242  190  39  18  24  31  61  150  108
Dagtemperatur  26  27  27  25  24  23 22  23  25  26  24  24
Nattemperatur  11  11  12  13  12  10  9  9  10  11  13  12

 

 

Mombasa, Kenya Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  34  13  56  154  236  88  72  68  67  103  105  76
Dagtemperatur  33  34  34  33  31  29  29  29  30  31  32 33
Nattemperatur  22

23

23 23 22 20 19 19 20 21 22 23

 

 

Zanzibar, Tanzania Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  75 74  136  388  241  60 49  41  47  90  207  156
Dagtemperatur  32  32  32  30  30  29  29  29  30  31  31  31
Nattemperatur  22  22  22  23  22 21  20  19  18  19  20  22

 

 

Maun, Botswana Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  12  11  9  4  1  1  0  0  1  3  7  10
Dagtemperatur  32  32  31  31  28  25  25  28  33  35  34  33
Nattemperatur  19  19  17  14  9  6  6  8  13  18  19  19

 

 

Kigali, Rwanda Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  96  82  103  177  132  24 5  25  60  108  107  88
Dagtemperatur  26  26  26  25  25  25  26  27  27  27  26  26
Nattemperatur  15  15  15  15  15  15  14  16  15  15  15  15

 

 

Entebbe, Uganda Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  79  85  170  278  279 113   73 84  77  84  137 115
Dagtemperatur  27  27  27  26  26  25  25  25  26  26  26  26
Nattemperatur  17  17  18  18  18  17  16  16  16  17  17  17

 

 

Cape Town, Sydafrika

Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  14  16  21  41  68  93  83  77  41  3  1  17
Dagtemperatur  26  26  25  23  20  18  17  18  19  21  24  25
Nattemperatur  16  16  14  12  9  8  7  8  9  11  13  15

 

 

Johannesburg, Sydafrika Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  125  94  90  54  13  9  4  6  27  7  11  103
Dagtemperatur  26  25  24  21  19  16  17  19  23  24  24 25
Nattemperatur  15  14  13  10  7  4  4  6  9 11 13  14

 

 

Mahe, Seychellerne Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  379  262  167  177  124  63  80  97  121  206  215  281
Dagtemperatur  30  30  31  31  31  29  28  28  29  30  30  30
Nattemperatur  24  25  25  25  25  25  24  24  24  24  24  24

 

 

Port Louis, Mauritius Jan Feb Mar Apr Maj
Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nedbør (mm)  251  246  217  221  148  101  113  89  61  67  89  190
Dagtemperatur  29  29  29  28  27  25  24  24  25  26  28  29
Nattemperatur  23  23  23  22  20  18  18  18  18  19  20  22

 

 

 

 


Afrika nyt
Kunderne fortæller