Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal

Safari tur | Kenyas Horisonter 2012

10 dage fra kr. 17.990,- pr. person

Inkl. flyrejse samt rundrejse med dansk rejseleder

Velkommen til den klassiske Kenya safari, hvor vi ikke kun byder på fremragende safariparker og førende dansktalende ekspertrejseledere, men også på enestående indkvartering, som de fleste nætter er langt over det niveau, man forventer på en rejse til denne pris og karakter. 

 

TEAM BENNS Afrika har som altid, på vores egne rundrejser, også valgt at give dig god tid på turen til at fordøje de mange indtryk. Vi vil ikke tilbyde stressede rundrejser, blot for at gøre turen lidt billigere. Her kan du nyde oplevelserne på første parket og komme hjem med store oplevelser og ro i sjælen.

 

Det er en rejse, der på alle områder er kvalitet ud over det sædvanlige.

 

Rejseplan:

 

 

 

Vi flyver tidligt om morgenen fra Kastrup eller Billund mod Nairobi. Efter et flyskifte i Europa påbegyndes den godt 8 t. lange dagsflyrejse mod Nairobi i Kenya. Undervejs serveres der måltider, drikkevarer og visning af nye film.

Ankomst til Nairobi om aftenen, hvor man efter indrejseformaliteterne er klar mødes af
TEAM BENNS Afrikas personale. Der køres til Nairobis nye og meget komfortable hotel
Ole-Sereni eller tilsvarende for en velfortjent nattesøvn. Næste dag starter man safarien veludhvilet.

 

  Dag 2 Nairobi - Samburu / Buffalo Springs (ca. 6 t. eller med fly 75 min)

 

Efter en god nats søvn og en pragtfuldt morgenmad er man frisk til de store oplevelser. Fra hovedstaden går det nu mod nord til et af Afrikas mest betagende safariområder, Samburu og Buffalo Springs.

 

Efter at have passeret højlandet ved Mount Kenya og Aberdares med de ofte fugtige skove samt byen Isiolo, hvor et væld af stammer og religioner mødes, foregår den videre færd mod Samburu i et tørt, halv-ørkenagtigt landskab, der forbereder os på det landskab, som vil møde os i Samburu. Samburu reservatet er en del af et større sammenhængende reservatområde på 845 km2 bestående af Samburu, Buffalo Springs og Shaba reservaterne. Reservaterne byder på smukke og varierede naturscenerier, hvor fornemmelsen af 'Old Africa' står tydeligere end andre steder.

 

Området er kendt for at huse flere dyreater, som sjældent ses andre steder end her i det nordlige Kenya. Bl.a. den graciøse langhalsede Gerenuk (giraf-gazellen), der kan leve hele livet uden at drikke og ofte spiser stående på bagbenene, den smalstribede Grevy-zebra, netgiraffen, somalistrudsen og oryxantilopen.

 

Ved ankomsten til lodgen er frokosten klar. Beliggende direkte ved områdets livsnerve,
'The Ewaso Nyiro River' (den brune flod), der især i de tørre måneder tiltrækker mængder af
vildt, er lodgens beliggenhed optimal.  Leoparden er normalt en sjælden gæst på safari, men netop i dette område ses den  hyppigt i træerne ved floden, hvor gazeller og antiloper kommer for at drikke.
 

Om eftermiddagen kører vi ud for at opsøge dyrelivet og for at lade os betage af den utroligt smukke natur. Tilbage på lodgen er det tid til et tiltrængt bad, før en drink ved lejrbålet indbyder til at lytte til nattens mange stemmer. I indtager en vel tilberedt middag, før kaffen  og stjernehimlen sætter punktum for en  oplevelsesrigdag.

 

Indkvartering i to nætter på enten Ashnil Samburu Camp eller tilsvarende niveau. På denne dag kan man mod tillæg om  morgenen blive fløjet fra Nairobi til Samburu. Denne smukke flyvning tager ca.75 min.

 

Mara Ashnil

 

 

 

  Dag 3 Samburu / Buffalo Springs

 

Hele dagen er afsat til safari, enten med et heldags Game Drive = safarikørsel, hvor frokosten tages med og nydes i naturen, eller med tre Game Drives, hvor frokosten nydes på lodgen. Det er især Samburu og Buffalo Springs reservaterne, der køres i. Det giver fin tid til gode Game Drives og mulighed for at komme godt rundt, og måske en svalende dukkert i Buffalo Springs bassinet midt på den solsvedne savanne. Dagens store oplevelse kan komme, når man mindst venter det. Hold øjnene godt åbne. En gepard, der er "stivnet" før det endelige angreb, er utrolig vanskelig at få øje på.

 

Overnatning på lodgen, hvorfra man ofte kan glædes over et væld af forskellige fugle, som samles omkring floden.

 

  Dag 4 Samburu – Lake Nakuru (ca. 6 timer)

 

 Fra det varme Samburu, køres der efter morgenmaden mod det centrale højland, hvor vi kører nord om Aberdare bjergmassivet mod det godt 70 meter høje Thomsons Falls ved byen Nyahururu, Kenyas højst beliggende større by.

 

Efter at have strakt benene og nydt vandfaldet køres der videre til den mest berømte af alle søer i Rift Valley, Lake Nakuru, og til et af Kenyas mest fascinerende billeder dannet af tilstedeværelsen af tusindvis af lyserøde flamingoer i sodasøen. Det er let at forstå, hvorfor Lake Nakuru kaldes 'A birdwatchers paradise'. Vi er fremme til et eftermiddags Game Drive i parken og ved søen, så vi når at komme godt rundt i denne dejlige og vildtrige park.

 

De store "Yellow Fever" akacieskove, tæt ved søen, er hjemsted for bøfler, vandbukke og forskellige antiloper. I trækronerne, eller i den tætte underskov, gemmer leoparderne sig ofte, og vi kan være heldige at se dem i de sene eftermiddagstimer. Nakuru er formentlig et af de bedste steder at opleve såvel det store "hvide" næsehorn, det sjældne og udrydningstruede "sorte" næsehorn, samt den majestætiske Rothschild giraf. Indkvartering i DeLuxe værelser på Lake Nakuru Lodge eller tilsvarende.

 

  Dag 5 Lake Nakuru – Lake Naivasha (ca. 1½ time)

 

Efter en god morgenmad pakkes safaribilerne, for i den smukke morgenstund og de dejlige formiddagstimer at nyde parken i de bedste timer på dagen. De fleste andre biler er nu hastet videre til andre parker, så vi kan i ro og fred nyde det flotte dyreliv og søge områder, som de færreste desværre oplever.

 

Midt på dagen fortsættes ad gode veje til den store nabosø, Lake Naivasha. Vi er fremme i tid til frokost og et lille hvil, før der om eftermiddagen er tid til en stemningsfuld sejltur på søen. Her glider vi forbi kolonier af flodheste og et imponerende fugleliv og nyder roen, som disse sejlture er kendt for.

 

Om aftenen er der middag og overnatning på Lake Naivasha Sopa lodge (eller tilsvarende) der er Sopakædens bedste lodge i Kenya. Der er tid til at nyde den smukke have, som altid har et fint dyreliv på plænen. Giraffer, zebraer, vandbukke og vortesvin ses nærmest altid, men om natten er det især flodheste, der kommer tæt på. Og dem holder man sig meget langt fra!

 

 

  Dag 6 Lake Nakuru - Masai Mara (ca. 5½ time)

 

Efter natten i Naivasha har vi udsigt til en kortere køretur til Masai Mara end fra Lake Nakuru. Den fordel betyder, at vi i fornuftig tid er fremme til frokost på lodgen i Mara. Kursen sættes mod Kenyas mest berømte safaripark, Masai Mara. Vi krydser Rift Valley gravsænkningen, hvor flot anlagte marker snart afløses af Maasaierne og deres kvæghold i søgen efter grønt græs og vand for deres køer og geder.

 

Omkring byen Narok, denne del af Maasai landets hovedby, gør vi holdt før det sidste stræk mod campen, som ligger i et af de mest dyre-rige områder af Masai Mara. Vi skal selvfølgelig have god tid i parken, hvorfor vi har tre spændende nætter med masser af safarikørsel ventende forude. Vi er fremme ved lodgen til frokost og et lille hvil, før det første Game Drive på savannen.


Tilbage på lodgen er der tid til et bad, og hurtigt sænker mørket sig, og Mara's mange nattelyde indfinder sig. Hyæners kalden, løvers brølen - måske i forbindelse med en jagt - jo - fantasien får frit spil. I sover godt efter en lang dag med masser af indtryk.

 

Tilbage på lodgen er der tid til et bad, og hurtigt sænker mørket sig, og Mara's mange nattelyde indfinder sig. Hyæners kalden, løvers brølen - måske i forbindelse med en jagt - jo - fantasien får frit spil. I sover godt efter en lang dag med masser af indtryk. Overnatning på enten Ashnil
Mara Camp, Mara Serena Lodge eller tilsvarende.

 

  Dag 7 - 8 Masai Mara

 

Masai Mara er indbegrebet af den klassiske safari. Masai Mara er Kenyas mest kendte og besøgte safaripark og grænser i syd op til den store Serengeti-slette, der, sammen med Mara-området, danner rammen om den årlige vildtvandring, hvor kæmpemæssige flokke af dyr vandrer fra Serengeti til Masai Mara og retur i en årligt tilbagevendende cyklus.

 

Masai Mara danner sammen med Serengeti et helt enestående økosystem, der er et paradis for millioner af dyr.

 

Koncentrationen af dyr i Masai Mara er uovertruffen, og især koncentrationen af 'The Big Five' (løve, leopard, bøffel, næsehorn, elefant) er ekstraordinær høj her. De store katte - løver, leoparder og geparder - ses i store mængder, og ved Mara-floden lurer krokodillerne. Især under vildtvandringen er Mara-floden rammen om dramatiske scener med de krydsende gnuer, der prøver at undgå de glubske krokodiller.

 

Det er ikke kun vilde dyr, der er masser af på Masai Mara. I alt 452 forskellige fuglearter, heraf 53 arter af rovfugle, stortrives i området. Masai Mara er samtidig et fantastisk naturområde med den vidtstrakte savanne så langt øjet rækker, de grønne, bløde bakker og skovområder, der brydes af den majestætiske Mara-flod, der løber gennem parken fra nord til syd.

 

Masai Mara-området har sit navn efter Maasaifolket, som lever her.

 

Et besøg i en Maasailandsby er oplagt, når man er på disse kanter. Der kan tilkøbes ballonsafari.

 

Hør nærmere på tlf. 65 65 65 68. 

 

  Dag 9 Masai Mara - Nairobi (ca. 6 timer / fly ca.1 time)

 

Efter tre fantastiske safaridage i safariens mekka, Masai Mara, er det tid til at sige farvel. Om morgenen køres der fra lodgen mod Nairobi (mod tillæg kan der flyves til Nairobi eller direkte til kysten på godt to timer. Hør nærmere på tlf. 65 65 65 68).

 

Der gøres holdt undervejs for at få lidt at drikke, strække benene eller købe lidt souvenirs, før der er ankomst til Nairobi med besøg ved Karen Blixens farm inkl. frokost. Herefter køres til lufthavnen for flyet til Mombasa.

 

Ved ankomsten køres man til ens udvalgte strandhotel for 7 nætter. Ønsker man kun safarien, er der overnatning i Nairobi.

 

  Dag 10 Nairobi - Danmark / Det Indiske Ocean

 

Har man valgt hjemrejse er der om morgenen flyvning mod Danmark med flyskift i Amster-dam. Ankomst om aftenen til Billund eller København. Ved opholdet ved kysten har man nu seks hele dage til at slappe af eller deltage i nogle af de mange spændende udflugter.
 

  Dag 16 Mombasa - Nairobi - Amsterdam - Danmark

 

Tidlig afrejse fra Mombasa, hvorfra der flyves mod Danmark via flyskift i Nairobi og Amsterdam. Ankomst til København eller Billund om aftenen.

 

  Mombasa - Nairobi - Amsterdam - Danmark

 

 


 

Rejsen inkluderer:

  • Fly til og fra Kenya med flyskift i Europa
  • Skatter og afgifter
  • Indkvartering som beskrevet med alle måltider på safarien samt halvpension i Nairobi
  • Halvpension på kysten
  • Al safarikørsel bl.a. med heldagsafaris eller tre safarikørsler om dagen på udvalgte dage (afgøres af rejselederen)
  • Garanti for vinduesplads på alle tidspunkter og højst 18 deltagere
  • Dansktalende ekspertrejseleder ved mindst 10 deltagere dog undtagelsesvis ved blot 4 deltagere. Turen kan på alle ugedage gennemføres som privatsafari
  • Udflugt til Karen Blixens museum og frokost på Carnivore
  • Bidrag til rejsegarantifonden
     

Rejsen inkluderer ikke:

  • Afbestillings- samt rejseforsikring
  • Ikke nævnte måltider = aftensmad i Nairobi samt frokost på kysten
  • Vaccinationer (ingen er krævet, men nogle anbefales)
  • Visum til Kenya samt fprivate udflugter og indkøb
  • Evt. safarifly på dag 2 og 9

 

 

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *  

>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning

>> Bestil tilbud på safari rejse til Kenya
>> Mail: safari@team-benns.com

 

 

Priser for ture til Kenyas Horisonter 2012

 

Kenyas Horisonter 2012* - Indikationspriser
Datoer 2012 Safari 10 dage

Safari samt 7 nt. Leopard Beach Resort & Spa

Safari samt 7. nt. Southern Palms

Safari samt 7 nt. Indian Ocean med havudsigt

19. marts 19.900,- 24.950,- 24.600,- 24.200,-
2. april 20.700,- 25.100,- 24.900,- 24.900,-
7. maj 17.990,- 22.400,- 22.300,- 22.100,-
25. juni 21.900,- 25.500,- 26.400,- 25.000,-
4. juli 22.500,- 28.500,- 27.900,- 26.450,-
16. juli 22.500,- 28.500,- 27.900,- 26.450,-
25. juli 22.500,- 28.500,- 27.900,- 26.450,-
13. august 22.500,- 28.500,- 27.900,- 26.450,-
28. august 21.800,- 26.900,- 26.700,- 26.700,-
6. september 21.800,- 26.900,- 26.700,- 26.700,-
17. september 21.800,- 26.900,- 26.700,- 26.700,-
26. september 21.800,- 26.900,- 26.700,- 26.700,-
8. oktober 21.800,- 26.900,- 26.700,- 26.700,-
11. oktober 21.800,- 26.900,- 26.700,- 26.700,-
17. oktober 21.800,- 26.900,- 26.700,- 26.700,-
29. oktober 20.800,- 25.900,- 25.700,- 25.700,-
Tillæg for enkeltværelse fra: Kontakt os for pris på enkeltværelser

 *Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse

 

Bestil safari rejse

 

 

 

 Rejsen inkluderer:

  • Fly til og fra Kenya med flyskift i Europa
  • Skatter og afgifter
  • Indkvartering som beskrevet med alle måltider på safarien samt halvpension i Nairobi
  • Halvpension på kysten
  • Al safarikørsel bl.a. med heldagsafaris eller tre safarikørsler om dagen på udvalgte dage (afgøres af rejselederen)
  • Garanti for vinduesplads på alle tidspunkter og højst 18 deltagere
  • Dansktalende ekspertrejseleder ved mindst 10 deltagere dog undtagelsesvis ved blot 4 deltagere. Turen kan på alle ugedage gennemføres som privatsafari
  • Udflugt til Karen Blixens museum og frokost på Carnivore
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Rejsen inkluderer ikke:

  • Afbestillings- samt rejseforsikring
  • Ikke nævnte måltider = aftensmad i Nairobi samt frokost på kysten
  • Vaccinationer (ingen er krævet, men nogle anbefales)
  • Visum til Kenya samt fprivate udflugter og indkøb
  • Evt. safarifly på dag 2 og 9

 

 

VIGTIGT: med ”indikationspris” menes, at det er den pr. 10. april 2011 forventede salgspris for rejse- og opholdslængde som beskrevet. Ønskes f.eks. kortere eller længere ophold ved kysten vil prisen ændres. Man kan selv vælge dag- eller natflyvninger til og fra Kenya. Dette kan også påvirke prisen. For bedst mulig pris anbefaler vi hurtigst mulig bestilling, da den bedste flypris herved opnås. Booking og endelig pris kan gives 10 måneder før afrejsen. Vi henviser også til Team Benns generelle betingelser på side 47 i Afrika prislisten. Er der tvivl kontakt da Team Benns safariafdeling på tlf. 65 65 65 68 eller på mail safari@team-benns.com.

 

>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 68 for yderligere rådgivning

>> Bestil tilbud på safari rejse til Kenya
>> Mail: safari@team-benns.com



Billeder fra Kenyas Horisonter 2012

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Kenyas Horisonter 2012. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.

 

 

 


Afrika nyt
Kunderne fortæller