
Safari lodges
Tag med TEAM BENNS på safari rejse til Masai Mara Nationalpark, et af de smukkeste naturområder i Kenya og bo midt i parken i luksus safari lodges.
>> Læs mere om vores rejser til Afrika
>> Bestil tilbud på vores rejser til Afrika med ophold på safari lodges
>> Tilmeld vores nyhedsbrev med gode tilbud på rejser til Afrika
>> Bestil / download vores safari katalog
Kontakt
For mere information om TEAM BENNS safari i Afrika:
Tlf.: 65 65 65 68
E-mail: safari@beyondsenses.com
Safari lodges
Du bor i safari lodges midt i nationalparken med udsigt ud over den storslåede og prægtige natur. Herfra tager du så ud på game-drives hver dag. Det er her, på savannen, at du kan møde alt fra løver og giraffer til elefanter, geparder, flamingoer, gazeller, impalaer og mange andre fantastisk smukke og interessante dyr. Om aftenen slapper alle af i deres safari lodges eller nyder hinandens selskab ved bålet.
Masai Mara betyder "det plettede landskab" på det lokale masai sprog og er en vidunderlig blanding af åbent græslandskab, akacietræer, mindre klippeformationer og skov langs vandløb.
Masai Mara Nationalpark ligger i det vestlige Kenya langs grænsen til Tanzania ca. 250 km fra Nairobi og de lokale Masai stammer bor stadig i parken og bruger dele af den til at græsse deres kvæg.
Vores safari koncepter
En safarirejse i Afrika er en meget anderledes oplevelse i forhold til næsten alle andre rejsetyper. Afrika er uden diskussion verdens mest farvestrålende kontinent med mulighed for unikke oplevelser for alle sanser Safari i Afrika er først og fremmest den ultimative naturoplevelse og vores safariprogram giver jer alle de bedste Game Reserves i Afrika lige fra Masai Mara i Kenya og Serengeti i Tanzania som de mere kendte til de fantastiske - og anderledes - parker i Etosha i Namibia og Chobe i Botswana. Et sortiment der byder på produkter for enhver smag og enhver pengepung!
Safari er dog meget mere end dyreoplevelser! Safari er et orgie i sanselige oplevelser lige fra de betagende solopgange og flammende solnedgange, den særegne duft af bushen og de fascinerende lyde i natten - der godt kan give lidt kuldegysninger! - til måltiderne omkring bålet i den kulsorte nat.
Vores program er skabt ud fra idéen om oplevelser der er udover det sædvanlige - oplevelser, som i deres helhed og udfra alle dimensioner vil blive husket - også om 20 år. Vores koncept er baseret på en totaloplevelse for alle sanser lige fra de storslåede dyre- og naturoplevelser, det sociale samvær, de kulinariske oplevelser til de spektakulære safari lodges.
Selvforkælelse/nydelse/afstressning
Efter en lang dag med Game Drives og mange indtryk er en afslappende/afstressende massage lige sagen. På mange af vores lodges og hoteller er der mulighed for massage, aromabade, manicure, pedicure, skønhedsbehandlinger og måske endda yoga.
Golf
Muligheden for at spille golf på nogle af verdens mest spektakulære baner omgivet af enestående natur i Kenya eller på nogle af verdens bedste 18 hullers baner i Sydafrika. Mulighederne er mange og der er noget i alle prisklasser.
Bryllupsrejser
Mange af vores lodges, resorts og hoteller har helt specielle brudesuiter, som vil danne en perfekt ramme for en romantisk bryllupsrejse langt ud over det normale - en oplevelse, som holder for livet. Uanset hvor I vil rejse i Afrika og hvad I ønsker at opleve, vil vi forsøge med udgangspunkt i dette katalog at give jer en skræddersyet oplevelse, hvor vores viden, erfaring og omfattende informationsmateriale, kommer jer til gode. Vores ambition er, at hver dag på jeres rejse bliver brugt på lige netop det, I drømmer om.