Katalog
Se eller download vores katalog.
Artikel om Ulla
Afrika under huden
| Udlængsel er noget, mange mennesker kender til. Man drømmer om at se den store vide verden, og så går den ellers af sted på interrail til Sydeuropa, eller man melder sig til at plukke druer i Frankrig, tager på skiferie med vennerne, eller blaffer til Holland. Men vildere bliver det som regel ikke. Det er formentlig en mikroskopisk del af befolkningen, der har arbejdet på en rejetrawler nord for Australien, og der er sikkert heller ikke mange, der har boet fem år i Afrika. Men det har Ulla Hammelev. Og i dag lever hun af de erfaringer, som det eventyrblod, der altid har rullet i hendes årer, har givet hende. Den 42-årige Ulla sælger nemlig safarirejser for rejsebureauet Team Benns, der har specialiseret sig luksusversioner af wellness-ophold og ditto Afrika-rejser. - Safarirejser er ikke uoverkommelige rent økonomisk i dag. Det er ikke forbeholdt de rige. Det er ganske almindelige mennesker, familier såvel som enkeltpersoner, jeg sender af sted på safari til Tanzania eller Kenya, forklarer hun. Håndplukket For et års tid siden blev hun håndplukket til jobbet som safariekspert. Hun sad på en anden plads i rejsehuset under Kilroy Group Travel i Holstebro, da det gik op for hendes arbejdsgivere, at hun havde netop de kompetencer, som man ledte efter til den nye safariafdeling. |
 Det er så fedt at stå op før solen, køre ud på safari og så opleve solopgangen ude i den frie natur sammen med dyrene. Så føler du dig virkelig som et lille menneske i det store univers. Du ser elefanten, der går ned og drikker, du ser. |
|
| - Jeg har boet i Afrika i knap fem år - i Sydafrika og Botswana. Og jeg har rejst rundt i Afrika og klaret mig, hvor jeg kom frem ved at arbejde som f.eks. servitrice, forklarer Ulla, der i løbet af det sidste års tid har været tre gange i Tanzania og Kenya for at finde nye lækre lodges (luksushytter for safarifolket. red.), nye steder at køre på safari og nye idéer i det hele taget til konceptet. Men egentlig begyndte det hele med en rejetrawler langt væk fra Afrika. Det var i 1980erne. Ulla var blevet student, og lige som alle vennerne rejste hun til København. Men det var langt fra "vildt nok" at slå sig løs i hovedstaden. - Jeg har forsøgt at leve i København tre gange, men jeg har aldrig rigtigt kunne finde ud af at bo derovre. Det var først da jeg mange år senere vendte hjem til Holstebro fra Botswana, at det gik op for mig, at det er fordi der er åbent og højt til himlen i både Vestjylland og i Afrika - men det er der ikke i København, fortæller hun.  En glad flok på safari. Ulla Hammelev var rejseleder på en tur med familien Uhrskov og et filmhold. Der skulle laves en film om, hvordan det er at være på safari. Her siger gruppen farvel til deres kenyanske chauffør, inden de fortsætter. Kok på trawler Den 19-årige Ulla tog på interrail og mødte nogle australiere. Næste skridt var at tjene penge til en billet til Sydney. Billetten var åben for hjemrejse i seks måneder - Ulla vendte hjem til Danmark efter 16 måneder down under. - Når du er af sted så længe, rejser du ikke rundt og seightseer. Du forsøger i stedet at skabe et indhold i din hverdag, og netop som jeg havde fundet rytmen i at være backpacker, skulle jeg hjem. Det havde jeg ikke lyst til, og da jeg ikke kunne arbejde på landjorden uden arbejdstilladelse, tog jeg job på en rejetrawler, der sejlede ud fra Darwin. Ulla var ansat som kok og som deckhand, d.v.s. én, der hjælper til på dækket. To dage i kabyssen, to på dækket, to dage i kabyssen o.s.v. Dagene gik bare. - Vi trawlede om natten og tog net op fem-seks gange. Kokken sov imens. Hun stod først op til morgen og lavede et stort måltid til mandskabet, der tørnede ind og sov om dagen, mens kokken så vaskede tøj og forberedte næste måltid. - Kunne du lave mad? - Næh, og da slet ikke sovs. Men vi var to piger om bord, og den anden pige, Cilla fra New Zealand, lærte mig det med de hvide sovse. Det var i det hele taget lærerigt - vi fik jo friske fisk ind i kabyssen og så var det bare om at få dem fileteret og tilberedt, fortæller Ulla, der sejlede med trawleren i tre måneder og tjente gode penge til den videre færd rundt i Australien og Sydøstasien.  Ullas brødre hyrede en lokal fisker med pram, og tager her børn og kærester med ud til koralrevet ud for Kenyas kyst. Til Afrika Efter Australien-eventyret forsøgte Ulla at "slå sig ned". Hun gik på Købmandsskolen i København, men hoppede så på en guideuddannelse, og tog sig af gæster sommer og vinter i Østrig. Hun prøvede også at være guide i Tyrkiet. Men en stor personlig sorg lagde en dæmper på glæden ved guidelivet. - Min mor døde, og jeg vendte hjem. Jeg tog en uddannelse på Eksportskolen og troede, at jeg ville blive hjemme nu, siger Ulla Hammelev. Men sådan kom det ikke til at gå. Mødet med en sygeplejerske, der havde været nogle år i Sydafrika og begejstret talte om den fantastiske livsstil i landet, satte drømmene på højtryk. - Jeg læste en masse om landet, der på det tidspunkt stadig havde apartheid, men var på vej i den rigtige retning. Og så tiggede jeg min far om penge til billetten. Jeg ville ned og se, om det var et sted, jeg kunne tænkte mig at slå mig ned. Den 5. februar 1993 landede Ulla i Cape Town med 500 dollars på lommen, og derfra fortsatte hun til en danskejet lodge på sydkysten, hvor hun begyndte sit arbejdsliv i Sydafrika. - Men jeg følte mig i det daglige enormt provokeret af den forskel, der var på rig og fattig, og det blev sådan, at jeg bare måtte op til Johannesburg, hvor det hele ulmede, for at prøve at forstå, hvad der foregik, forklarer Ulla, der fik job som servitrice i Johannesburg. Der boede hun også - og arbejdede som importassistent for et danskejet firma - da de første frie valg blev afholdt. - Det var en søndag, kan jeg huske, og folk stod i kø for at få lov til at stemme. Det var stort at opleve, siger hun. Ud på tur Men der var ikke så meget Afrika over Johannesburg. Ulla var en anelse skuffet, for selv om klimaet var skønt og livsstilen tilbagelænet, lignede Sydafrika mere Sydeuropa end det Afrika, hun havde drømt om. Så tog hun til Botswana på påskeferie. - Ja, så mødte jeg jo Andrew, blev forelsket, og besluttede mig for, at hvis jeg nogensinde skulle prøve at flytte for en mands skyld, så skulle det være nu, smiler hun. Andrew var englænder, havde haft sit eget PR-bureau og var, ifølge Ulla, en "lykkeridder". En særdeles charmerende én. Han overtalte Ulla til en tur ud i eventyret, og sammen kørte de - i Ullas gamle bil - først til Namibia, hvor Andrew havde fået et job i en mine, noget han ikke udholdt længe, og derfra ind i Zimbabwe, Zambia, Malawi og Tanzania til Dar es Salam. - Vi fik et job på Zanzibar af en forretningsmand, der skulle have ny bestyrer på sin restaurant, men da vi kom derover, var stedet totalt kørt ned. Vi brugte en måned på at male og sætte det i stand, men vi kom aldrig til at tjene nogle penge, og til slut besluttede vi os for at køre hjem til Botswana, siger Ulla, der husker tilbagerejsen som "en forfærdelig tur, hvor Andrew var syg af hepatitis, og jeg måtte køre hele vejen". De nåede Gaborone juleaften 1994, og Ulla forlod ikke Botswana igen før i sensommeren 1997, hvor hendes og Andrews forhold seriøst knagede, og deres firma med chaufførservice for forretningsfolk på besøg i Botswana ikke kunne løbe rundt mere.  Ulla Hammelev med den højt elskede otte måneder gamle kleiner münsterländer Bella - hjemme i Vestjylland, hvor der er højt til loftet. Foto: Tommy Kofoed. Drømmejobbet Så var det Vestjylland igen. Først Holstebro Turistbureau, så Benns Rejser, så Kilroy Group Travel og nu altså safarierne i Team Benns. - Jo, indenfor rejsebranchen er det drømmejobbet for mig. Her er jeg på rette hylde, for det er et område, jeg brænder for. Jeg har vel Afrika under huden, mener hun. Det er primært Østafrika, Ulla sælger rejser til, selv om Namibia, Botswana, Zambia og Sydafrika også er på programmet. - Østafrika appellerer så bredt. Safari-rejserne både for børn, voksne og ældre - jeg har f.eks. lige været af sted med min egen familie, og vi var 12 personer i alderen otte til 75 år. Man gør jo typisk det, at man først tager på safarierne, hvor der er et program hver dag, og hvor man står tidligt op, går tidligt i seng og oplever intenst sammen. Spændingen er der hele tiden; hvad får jeg at se i dag? Og bagefter tager du ud til kysten og får vasket støvet af og tager en slapper på et af de populære feriesteder. Og så gør det heller ikke noget, at du - når du kører mellem de forskellige parker - ser noget af dagliglivet langs vejen og indser, hvor priviligerede vi er i Vesten, siger Ulla, der fremhæver østafrikanernes imødekommenhed, humor og overskud på trods af det lidt, de har. - Om det er farligt? Nej. Jeg har aldrig følt mig udsat eller utryg ude i naturen eller på lodgerne. Det, folk er mest nervøse for, er tanken om eventuelt kryb, og der må jeg sige, at jeg i hele min tid i Afrika kun har set én levende slange. Det var noget helt andet i Australien... Om Ulla kan sælge sand i Sahara er uvist - men hun kan i hvert fald sælge safarier og gør det i stor stil, trods konkurrencen fra mange udbydere. - Hvorfor man skal vælge os? Jamen, fordi vi er go'e! Og vi har en god, erfaren og hæderlig partner i Nairobi, der kan sørge for de gode oplevelser til gode priser, siger Ulla Hammelev og træder helt ind i rollen som sælger. Af Mette Sørensen mejabergske.dk |
||
Inspiration og tilbud
Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.
Telefon (+45) 65 65 65 65 - Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1400 - Rejsebetingelser
