Kunderne fortæller...

om deres safari rejser til Afrika
19. juli 2011
Chaufføren, som også var en vidende guide, et udadvendt, smilende, omsorgsfuldt og kultiveret menneske var en kæmpestor del af den gode rejse, han hedder David Karanja Kuria og har mine varmeste anbefalinger.
I det hele taget er jeg imponeret af hvor velorganiseret denne rejse var, afvekslende, tilpas tid hvert sted og lodgene var perfekte både mht. beliggenhed og standard. Der var fuld valuta for pengene! Tak for en perfekt ferie for en familie med to drenge på 18 og 19 år.
Med venlig hilsen
Karin Rasmussen
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
1. november 2010
Vi vil gerne give en stor tak, for en god behandling, samt en fantastisk rejse, hvor der var styr på selv den mindste ting, alt var bare gennemført. Vi så meget mere end vi havde turde håbe på. Vores chauffør var altid glad, og klar til at svare på vores spørgsmål, ham glemmer vi aldrig, en rigtig humørbombe.
Så mener vi selv vi havde verdens bedste, sødeste og mest humoristiske guide, vi følte os virkelig i gode hænder, der var styr på alt, man fik information på de rette tidspunkter og gav os alle de oplysninger man havde behov for. Og så kom han med den ene overraskelse efter den anden, han er bare fantastisk, han skal i hvert fald have æren for den tur vi havde.
Tak Geoffrey.
Vi kan kun sige hvis vi skal rejse igen bliver det med jer.
Venlig Hilsen
Christine og Rune
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Dette har været vores livs rejse største oplevelse. Lige fra dag et af er vi blevet mødt med smil. hjælpsomhed og venlighed. Vi ku` blive ved. Bliver spurgt om alt er okay op til flere gange om dagen, så hvis nogen i "vores" gruppe på 18 personer har været utilfreds med noget, har de haft mere end rig mulighed for at få dette rettet undervejs. Geofrrey og Konana er dybt professionelle. Kender svaret på alt man spørger om. Og var der nogen i gruppen der ikke kunne engelsk, var Geoffrey hele tiden flink til at skifte bil, så alle fik fortalt på dansk. Der blev gjort ALT for at tilfredsstille hele gruppen. De har fantastiske personligheder og humor.
Allerede på 3. dagen havde vi set The Big Five. Vi kan kun sige tak for at vi kom en tur til paradis.
Med venlig hilsen
Jack & Annette
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Hej Malene, Bo og Geoffrey !
|
Endnu engang mange tak for en rigtig dejlig safari-oplevelse og badeferie. Som jeg sagde til Geoffrey da vi forlod hinanden i Nairobi, har vi fået meget mere end vi var blevet lovet. Jeg kan ikke lade være med lige at sende et par ord med omkring vores oplevelser af hvordan TEAM BENNS har håndteret vores tur.
Først var vi til et meget interessant og underholdende inspirationsmøde med Bo i Århus. Vi fik en meget fin gennemgang af de forskellige rejsemål og hvad disse indeholdt. Bo fortalte meget levende og oprigtigt omkring det at være på safari. Vi stillede spørgsmål og fik kompetente svar, som gav os en god tryghed ved TEAM BENNS.
Dernæst skulle vi vælge vores rejse og forhandle pris m.m. Til dette var Malene en rigtig god sparring, og gav sine holdninger til hvad vi burde vælge og fravælge. |
|
|
|
Vi blev hurtige enige om turen og kunne nu bare vente på at skulle af sted.
Hov så kom der et julekort. Det var en lille rar overraskelse, som faktisk var en god ide fra jeres side. I ønskede os en god tur og igen følte vi at valget var rigtigt.
Turen kom, og vi landede i Nairobi og blev vel modtaget af Geoffrey. Han oplyste om de mest basale ting vi burde vide lige her og nu, hvorpå rejsen kunne begynde.
Vi kan slet ikke rose Geoffrey nok for hans bidrag til vores safari. Geoffrey har stor skyld i at vi alle 4 altid vil have en uforglemmelig oplevelse sammen.
Du er en positiv, ærlig og top-proffesionel person som din familie godt kan være stolt af. |
Vi er meget taknemmelig for den tid vi har haft sammen med dig. Hvis/når vi skal af sted igen skal det kun være hvis det bliver med dig som guide. Dette vil vi ligeledes sige til vores venner og bekendte.
Vi må sige at TEAM BENNS (Bo) på intet tidspunkt har oversolgt deres rejse, men vi har fået meget mere end forventet. Tusind tak for denne oplevelse. Næste gang vi tager af sted skal vi nok kigge forbi J. Geoffrey vi har jo en aftale i august når pigerne skal til Etiopien (husk middag m.m.).
Endnu engang tak for denne gang, vi ser frem til at være i kontakt med Jer igen.
De bedste hilsner Lotte, Julie, Cecilie & Michael
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
"Vi har været umådelig tilfredse med rejsen gennem TEAM BENNS. Vi har rejst meget rundt omkring i verden, men aldrig været så tilfredse og begejstret for det hele.
Der er så meget styr på det hele - fra man bestiller og til man er hjemme igen. Vi valgte at tage til Zanzibar i 6 nætter, og det var et paradis på jorden. Alle lodges er til et utal af stjerner og alt klappede til sidste minut, hvor vi forlod Zanzibar med fly.
Der kunne skrives en hel roman om guiden Geoffrey, som er utrolig vidende om alt i Kenya, og fortæller gerne om politik, naturen, befolkningen, dyrene etc. Der var en rød tråd igennem det hele, som viste hvor højt han elsker Kenya og hvilken respekt han har for det hele.
Bo skal også have en stor tak. Vi havde først kontakt til et andet rejsebureau, men efter vi havde snakket med Bo, ombestemte vi os for at tage med TEAM BENNS - stor tak til alle."
Else Vinter Pedersen
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
"Jeg vil blot tilføje, at vi ikke kunne få bedre guide end Geoffrey. Magen til godt menneske skal man lede længe efter. Han var konstant opmærksom på, at vi skulle have det godt og føle os tilpas. Enorm viden om alt i Kenya fra historie, politisk styre, befolkningens levemåder og vilkår, samt alt om dyr og natur. Geofrrey er også i besiddelse af en rigtig god form for humor og fantastisk god til dansk."
Vinni Thomsen
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
"Tak for en super Kenya Safari tur med efterfølgende badeferie. Og en speciel tak til Anne Merrild Kristensen for, at have opfyldt alle vores ønsker med et flot arrangement. Og tak til Malene Vester for orden i alle billetterne og svar på aktuelle spørgsmål".
Agnete Dal
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *






