|
|
Vidunderlige Vietnam
16 dages rundrejse fra Nord til Syd - med dansktalende rejseleder
Rejsen slutter i det sydlige Vietnam hvor vi udforsker storbyen Saigon og Cu Chi-tunnellerne inden den står på sejltur, flydende marked og cykeltur i det frodige Mekong-delta. Udover de store klassiske seværdigheder, så byder turen også på mindre særprægede lokale attraktioner og et møde med et venligt og imødekommende folkefærd. Undervejs vil der også være halve og hele fridage til selv at gå på opdagelse.
Dagsprogram
| Dag 1 | Afrejse til Hanoi, Vietnam. |
| Dag 2 | Ankomst til Hanoi, med cykeltaxi gennem den gamle bydel og velkomstmiddag. |
| Dag 3 | Byrundtur i historiske Hanoi. |
| Dag 4 | Bustransport til Mai Chau, rismarker, smukke bjerglandskaber, oplevelser på landet og overnatning hos lokal familie. |
| Dag 5 | Vandretur i Mai Chau dalen, Mo Luong grotten, etniske minoriteter, picnic frokost og bustransport til Hanoi. |
| Dag 6 | Bustransport til Halong-bugten og minikrydstogt. |
| Dag 7 | Sejlads i Halong-bugten, vanddukketeater, bustransport til Hanoi og fly til Hué. |
| Dag 8 | Citadellet – Det Kongelige Palads, Det kongelige Museum, sejltur på Parfume-floden, Thien Mu-pagoden og kejsergrave. |
| Dag 9 | Smuk natur, kørsel over Hai Van-passet, Cham Muséet, Marmorbjerget og spadseretur i Hoi An. |
| Dag 10 | Cykeltur på landet, besøg hos lokal landmand, sejltur til håndværkerlandsby og oplevelser på egen hånd. |
| Dag 11 | Mulighed for udflugt til My Son, afslapning og oplevelser på egen hånd. |
| Dag 12 | Flytransport til Saigon og byrundtur. |
| Dag 13 | Udflugt til Cu Chi-tunneller og oplevelser på egen hånd. |
| Dag 14 | Cao Dai Tempel, sejltur og hverdagsliv i Mekong-deltaet og afskedsmiddag. |
| Dag 15 | Flydende marked, cykeltur i deltaet og hjemrejse. |
| Dag 16 | Ankomst til København. |
Rejseplan:
|
|||||
|
Først på eftermiddagen flyver vi med Thai Airways direkte til Bangkok, hvor vi lander den efterfølgende dag, skifter fly, og flyver direkte til Hanoi. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet.
|
|||||
|
|||||
|
Vi lander i Hanoi midt på formiddagen. Efter indrejseformaliteterne kører vi direkte til vores hotel.
Der er denne dag inkluderet morgenmad på flyet og velkomstmiddag.
|
|||||
|
|||||
|
Efter morgenmad på hotellet tager vi for alvor hul på vores spændende rundrejse gennem Vietnam, og hvad vil være mere naturligt end at starte ved folkehelten, og den tidligere præsident, Ho Chi Minh’s Mausoleum. Onkel Ho, som han også kaldes kæmpede for Vietnams uafhængighed mod stormagterne, og ligger i dag balsameret i et glassarkofag til offentlig skue og beundring. Hvert efterår fragtes Onkel Ho til Moskva for at blive frisket op, så vi går ikke ind i selve mausoleet, men ser den imponerende bygning udefra. Herfra videre til det tidligere franske guvernørpalads og den fredfyldte have med Ho Chi Minhs beskedne pælehus, hvor han boede ind til sin død i 1969. Det er også her vi finder ”En-søjle-pagoden” der er en af byens mest berømte pagoder. På krigsmuseet i Hanoi vises Vietnams vigtigste sejre hvor der især lægges vægt på sejren over kineserne i Bach Dang, franskmændene i Dien Bien Phu og Den Amerikanske Krig – Vietnam-krigen. Størstedelen af museet omhandler Den Amerikanske Krig og udstillingerne stråler af vietnamesernes stolthed over at de har kunnet forsvarer deres land mod store fremmede magter. Under vores rundvisning, er vi måske heldige at møde en af landets ældre krigsveteraner som gerne stiller sig op for at udtrykke deres stolthed over at have tjent Vietnam og kæmpet for Vietnams uafhængighed.
|
|||||
|
|||||
|
I dag forlader vi Hanois myldrende gader til fordel for de betagende smukke omgivelser i Mai Chau dalen ca. fem timers kørsel fra Hanoi. En dagstur til Mai Chau tager omkring 12 timer hvoraf de 10 foregår i bussen, så i modsætning til andre har vi valgt at inkludere en overnatning i landsbyen, så man rigtigt kan få tid til at nyde de smukke omgivelser og kulturen hos de etniske bjergminoriteter!
Efter en lang og smuk køretur ankommer vi til Mai Chau hvor vi tjekker ind hos vores en lokal Thai familie som skal være vores værtsfamilie det næste døgns tid.
Efter frokost tager vi på opdagelse i området, og går på det lokale marked hvor de forskellige minoriteter mødes for at sælge, købe og bytte varer. Eftermiddagen byder også på en flot cykeltur eller vandretur ad støvede grusveje forbi arbejdende bønder og vandbøfler i rismarkerne. Overalt hvor vi kommer frem bliver vi mødt med gæstfrihed og et smil – og måske en smule nysgerrighed.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.
|
|||||
|
|||||
|
Efter en let morgenmad står den på flere oplevelser i den smukke dal. Første går turen til Mo Luong Cave(soldatergrotten), der er en gigantisk hule, som har været brugt af hæren til at gemme våben og ammunition. Efter sigende skulle man komme frem til en smuk sø og en lille sandstrand hvis man bevæger sig tre timer gennem hulen. Det er der ikke afsat tid til, men for de fleste vil tanken også være tilstrækkeligt.
Herefter besøger vi Thai landsbyerne Pom Coong og en ad de lokale landsbyer beboet at H’mong minoriteten. Vi griber de muligheder der opstår, og håber på at blive inviteret indenfor ved nogle af de mange forskellige minoriteter, som i området rummer både sorte og hvide Thai, H’mong, Moung og Yao. Alle har de hver deres kendetegn, klædedragter og traditioner, som adskiller dem fra hinanden.
Efter picnic frokost hos en lokal H’mong familie sætter vi kursen tilbage til civilisationen og vores hotel i Hanoi, hvortil vi ankommer omkring aftenstide. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.
|
|||||
|
|||||
|
Efter morgenmad på hotellet kører vi gennem Hanois morgentrafik til Halong-bugten. Køreturen tager lidt over tre timer og bringer os gennem området omkring den Røde Flod der, pga. sine mange rismarker, er kendt for at været det ene af Vietnams to riskamre. Det andet ligger i Mekong-deltaet.
Ved frokosttid går vi ombord på vores træjunke som skal være vores hjem det næste døgn, og efter en velkomstdrink indkvarteres vi i de hyggelige kahytter som alle har eget bad og toilet. Og alt imens vi nyder en skøn frokost med ”alt godt fra havet” lægges der fra kaj, og sejlturen rundt i den labyrintagtige bugt, der består af mere end 3.000 kalkstensbjerge i særegne udformninger, kan begynde. ”Halong” betyder ”hvor dragen stiger ned i havet”, og en myte fortæller, at bugten blev skabt af en drage, som levede i bjergene. Da den en dag løb mod havet, gravede dens hale jorden op og efterlod kun små områder (kalkstens-øerne) synlige – resten blev fyldt op med vand. Den billedskønne bugt blev i 1994 erklæret bevaringsværdig af UNESCO.
Sejlturen vil bringe os til små fiskersamfund hvor familier bor på flydende ”landsbyer” hvorfra de fisker eller har små muslinge- og perlefarme. Undervejs lægger vi til for at gå på opdagelse i drypstensgrotter og der er mulighed for at få en forfriskende dukkert i det smaragdgrønne vand. Inden middagen serveres er der mulighed for at nyde en drink på skibet imens solen går ned i horisonten. Og til skibets stille vuggen falder vi i søvn oven på endnu en begivenhedsrig dag.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.
|
|||||
|
|||||
|
Vi vågner til bølgernes sagte klukken mod skibets skrog og inden der lettes anker er der mulighed for en forfriskende dukkert, en sejltur i kajak eller morgengymnastik på skibets dæk. Igen i dag sejler vi rundt i bugten og mens vi spiser brunch (kombineret morgenmad og frokost) sættes kursen mod land.
Vi er tilbage i Hanoi sidst på eftermiddagen hvor vi spiser en tidlig aftensmad inden vi kører i lufthavnen for at fly til Hué i det centrale Vietnam. Der er ankomst til hotellet i Hué hen på aftenen. Der er denne dag inkluderet brunch og aftensmad.
|
|||||
|
|||||
|
Hue er tidligere kejserby og hovedstad fra 1802 – 1945. Byen er placeret på Huong-flodens (Duftenes Flod) nordlige bred og er kendt verden over for det kongelige arkitektoniske kompleks, citadellet, som består af fæstningsværker, kongelige paladser, den forbudte by og andre royale bygninger. Opførelsen af Citadellet blev påbegyndt i 1805 under kejser Gia Longs regeringstid, den første af 13 kejsere i Nguyen-dynastiet og blev fuldført i 1832 under kejser Minh Mang. Kejserne fra Nguyen dynastiet ligger i øvrigt begravet i området omkring Hue, hvor der er opført kæmpestore mausoleer til minde for eftertiden.
Vores tur rundt i Hué starter med et besøg til det engang så storslåede kejserpalads – også kendt som “Den Forbudte Lilla By”. Dette engang så vigtige bygningsværk har størrelsesmæssigt kunnet sammenlignes med Den Forbudte By i Beijing. I dag står kun få af de pragtfulde bygninger intakte, men stedet giver stadig et godt indtryk af fordums storhed og den luksus de gamle kejsere omgav sig selv med.
Vi fortsætter til Hué Kongelige Fine Arts Museum der huser en samling på mere end 10.000 relikvier og kunst fra Nguyen-dynastiet – det sidste kejserlige dynasti i Vietnam. Samlingen består bl.a. af 150 år gamle glas malerier, musikinstrumenter, kongelige kjoler, keramik og redskaber.
Herefter går turen til Duftenes Flod hvor vi skal på en skøn sejltur til den 7 etager høje Thien Mu-pagode, der er placeret på en bakke i et naturskønt område med fantastisk udsigt til floden. Den 21 meter høje pagode er en af Vietnams mest kendte bygninger, og det var endvidere herfra den kendte 66-årige munk, Thich Quang Duc, rejste til Saigon den 11. april 1963, hvor han på et gadehjørne satte ild til sig selv og døde i protest mod Præsident Diems politik. En handling der nåede verden rundt takket være fotografierne derfra. Den lille Austin bil, som han brugte til rejsen, er parkeret i en af pagodens bygninger.
Turen fortsætter til Kejser Tu Ducs gravmæle der er kejserligt omgivet at fyrretræslunde. Tu Duc regerede fra 1847 til 1883 – det længste tidsrum for en Nguyen-hersker.
Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.
|
|||||
|
|||||
|
Vi forlader Hué og fortsætter rejsen mod den charmerende fiskerby Hoi An. Turen går gennem et bjergrigt område og over Hai Van-passet – ”Skyernes Pas” – et af de smukkeste pas i Sydøstasien. I Danang, Vietnams fjerde største by, besøger vi Cham Museet der huser verdens fineste samling af stenarbejder fra Cham-kulturen. Cham-folket som stammer fra Indien styrede det centrale Vietnam i perioden fra det 3.-15. århundrede.
|
|||||
|
|||||
|
Vi har kørt i bus og med tog, vandret, sejlet og er blevet kørt rundt i cykeltaxi. Men i dag er dagen hvor vi hver især får udleveret cykler. Herefter kører vi i et adstadigt tempo til en af de nærliggende små landsbyer, hvor vi besøger en lokal landmand for at høre hvordan det er at bo på landet i dagens Vietnam. Vi får en rundvisning på gården og i markerne, og hvis man har lyst til at tage en tørn med i de daglige gøremål er dette også muligt. Måske skal der plantes eller høstes ris, plukkes frugt og grøntsager, vandes afgrøder osv.
|
|||||
|
|||||
|
Oven på nogle begivenhedsrige dage, er dagen i dag afsat til at man rigtigt kan fordøje de mange nye og spændende indtryk. Slap af med en god bog ved hotellets swimmingpool, tag en tur til stranden. Det er muligt at leje liggestole, og servicetilbuddene er opfindsomme – her tilbydes alt lige fra manicure og massage på stranden til kolde drikke og håndlavede smykker. Lej evt. en cykel til turen derud. Man kan også vælge at stå tidligt op og opleve det daglige morgenmarked ved havnefronten i Hoi An, der er en livlig og farverig begivenhed, hvor du kan slentre rundt i ro og mag mellem friskfangede fisk, levende høns i bambusbure, duftende blomster og frisk frugt stablet i sirlige pyramider. Kom helst tidligt om morgenen, hvor der er mest aktivitet.
Der er denne dag inkluderet morgenmad.
|
|||||
|
|||||
|
Det er tid til at forlade det centrale Vietnam til fordel for storbyen Saigon og Mekong-deltaet i syd, så efter morgenmad på hotellet kører vi til Danang hvorfra flyet afgår. Saigon var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 til 1975, hvor landet blev genforenet med Nordvietnam. Og med sine ca. 10 millioner indbyggere er Saigon Vietnams største by og centrum for landets forretnings- og forlystelsesliv.
Turen slutter på et af byens farverige markeder hvor der vil være tid til at gå rundt på egen hånd inden vi returnerer til hotellet.
|
|||||
|
|||||
|
Dagens udflugtsmål er de berømte Cu Chi-tunneller hvor de vietnamesiske modstandsfolk, VietCong’erne, skjulte sig, og hvorfra de udførte overraskelsesangreb på amerikanerne. Cu Chi tunnellerne er et omfattende netværk, bare ca. 60 kilometer fra Saigon, af underjordiske tunneller som blev skabt i 1940’erne. Først som kommunikations tunneller under den franske kolonitid og senere udbygget i 1960’erne af VietCong bevægelsen til at stå imod amerikanerne.
Tunnelsystemet, der rummede hospitalsstuer, køkkener, mødelokaler og ammunitionslagre er over 250 km langt og nogle steder i 3 etager. Tunnelerne var gravet i mellem 3-10 meters dybde, hvilket var nok til at bære vægten af 60 tons store tanks og tilstrækkeligt til ikke at blive ødelagt af bomber på op til 100 kg. Tunnellerne er mange steder kun 60–70 cm bred og 80–90 cm høj, dog er der lavet en særlig turistudvidet udgave, så det er muligt for vesterlandske besøgende at kravle rundt i et afgrænset område af tunnellerne.
|
|||||
|
|||||
|
Tidligt om morgenen sætter vi kursen mod det frodige Mekong-delta i syd. Mekong-deltaet betragtes som det ene og største af Vietnams to riskamre hvor man til forskel fra det subtropiske klima i Nord, her kan høste ris tre gange om året i det sydlige tropiske klima. I Mekong Delta bliver der alene produceret mere ris end Korea og Japan tilsammen, hvilket siger noget om arbejdsbyrden og det store areal. Deltaet er dannet ved aflejringer fra den mægtige Mekong-flod, der har sit udspring i Tibet i 5300 meters højde. Fra dens udspring bugter floden sig vej gennem Kina, Myanmar (Burma), Laos, Cambodja og det sydlige Vietnam, før den flyder ud i Det Sydkinesiske Hav 4880 kilometer senere. Mekongs vietnamesiske navn, Cuu Long, betyder ”Ni Drager”, der henviser til de ni delfloder som leder Mekong-flodens vandmasser ud i havet. Det frodige Mekong-delta er livsnerven for 75 millioner mennesker og op mod en kvart milliard mennesker får deres fødevarer fra deltaet. Fiskeriet er kolossalt og næsten hver en kvadratmeter udnyttes, primært til risdyrkning, men også til dyrkning af kokos, sukkerrør og utallige tropiske frugter.
Om aftenen mødes vi for at spise afskedsmiddag på en af byens restauranter.
|
|||||
|
|||||
|
I dag skal vi tidligt op for at opleve Sydøstasiens største flydende marked. Hver morgen fyldes floden af skibe og både fyldt med farvestrålende frugter og grøntsager, der handles hen over rælingen. Og det er en fantastisk oplevelse at se de hundredvis af både og pramme, der på forunderlig vis formår at sno sig ind og ud mellem hinanden.
|
|||||
|
|
|||||
|
>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 60 for yderligere rådgivning >> Mail: asien@team-benns.com
|
|||||
Priser for ture til Vidunderlige Vietnam
Afrejsedatoer og priser pr. person
| Datoer 2012 | Pris | Tillæg for enkeltværelse |
| 25. januar - 9. februar | kr. 17.990,- | kr. 2.190,-/Udsolgt |
| 29. februar - 15. marts | kr. 16.990,- | kr. 2.190,-/Udsolgt |
| Rejsens pris inkluderer: | Prisen inkluderer ikke: |
|
|
|
Betaling:
Depositum er kr. 3.000,- pr. person som skal indbetales 7 dage efter bestilling. Restbeløb betales 60 dage før afrejse.
Delt agerantal:
Rejsen gennemføres med min. 15 deltagere og maks. 25 deltagere.
Forlængelse og ændringer:
Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement.
Bestil rundrejsen Vidunderlige Vietnam med dansk rejseleder
Billeder fra Vidunderlige Vietnam
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Vidunderlige Vietnam. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.












