|
|
Indkvartering i Pangkor Laut
Her finder du en oversigt over indkvartering i Pangkor Laut Du kan søge i listen af hoteller ved at vælge eller fravælge søgekriterier i boksen.Rejser til Pangkor Laut i Malaysia
Pangkor øerne er en gruppe på 9 øer ud for Lumut på vestsiden af Peninsular Malaysia og ca. 200 km. nord for Kuala Lumpur. De to vigtigste øer i ø-gruppen er den største ø, Pangkor, og den mindre nabo-ø, Pangkor Laut.
Pangkor Island
Pangkor er en charmerende blanding af de lokale malays med deres dagligdag og beskæftigelse som for de flestes vedkommende er fiskeri og internationale resort med turister. Stedet er ikke nær så overfyldt med turister, som man kan opleve andre steder, hvilket gør at man her har en efterhånden sjælden mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen og leve sig ind i deres hverdag og livsstil.
De små fiskerlandsbyer ligger spredt langs hele østkysten på øen og man kan se dem fra færgen, der går fra Lumut til øen.
Pangkor er som så mange andre tropiske øer en rigtig bade-ø, med mange dejlige strande og herligt varmt vand. De mest populære strande er Pasir Bogak og Teluk Nipah. Pasir Bogak er den mest udbyggede strand mens Teluk Nipah har bevaret noget af sin oprindelige "kampung" charme og har meget lækkert badevand, især ved Coral Bay, hvor vandet har en flor smaragdgrøn farve.
Andre mindre men ligeledes dejlige strande på øen er:
- Teluk Ketapang eller "Turtle Bay" hvor skildpadder kommer op på stranden og lægger æg. Den bedste periode for at se dette fænomen er i perioden maj-juli.
- Pantai Puteri Dewi, eller "Beach of the Lovely Princess"
En anden af øens attraktioner er Kota Belanda, resterne af et gammelt hollandsk fort fra 1670.
Pangkor Laut Island
Denne lille ø er privat og huser et af verdens bedste resorts, Pangkor Laut Resort. Kun resortets gæster kan få adgang til øen. Øen er en ren jungle-ø med ca. 300 ha. uberørt regnskov.
Samtidig ligger en af Malaysias strande, Emerald Bay, på denne ø.
Andre øer af interesse i området:
- Pulau Sembilan
2 timers bådsejlads fra Pangkor øerne ligger Sembilan, som er kendt for sine enestående fiskerimuligheder (Fishing Safari). Øen har ligeledes flotte strande hvorfor man sagtens blot kan nyde strandene og vandet uden nødvendigvis at skulle fiske.
>> Få et tilbud på rejser til Pangkor Laut
>> Se / download flash-katalog om rejser til Pangkor Laut
>> Tilmeld dig nyhedsbrev og få tilbud/nyheder om rejser til Malaysia og andre rejsemål
Læs mere om andre muligheder for rejser til Malaysia:
Rejser Kuala Lumpur, rejser Penang, rejser Langkawi, rejser Redang, rejser Tioman
Billeder fra Pangkor Laut
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Pangkor Laut. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.
Klima Malaysia

Malaysia er en helårs destination, hvis man ønsker at sol, oplevelser og afslapning.
Kuala Lumpur har en gennemsnits temperatur på 27,5 °C målt på hele året. Til sammenligning har vi i Danmark kun en gennemsnitstemperatur på 7,9 °C. Men i Kuala Lumpur er vejret varmt hele året. Temperaturen ligger meget jævn hele året rundt fra 23 °C op til 33 °C .Kuala Lumpur får i gennemsnit 2409 millimeter nedbør i løbet af året.
Danmark får til sammenligning 712 millimeter. I Kuala Lumpur regner det lidt hver dag, men der er to hoved regntider. Den ene ligger i marts, april og maj, den anden ligger i oktober, november og december.
Malaysia har tropisk regnklima. I den østlige del af Malaysia bestemmer nord øst monsunen vejret og klimaet. Vestkysten er under indflydelse af syd vest monsunen. Vejret er varmt i Malaysia. I de lave områder af vest Malaysia ligger temperaturerne på 27 °C hele året, mens de svinger mellem 22 og 33 °C i det østlige Malaysia.
I bjergene falder temperaturerne med 7 °C for hver 1000 meter. Der kan være store lokale udsving i den årlige nedbørsmængde. Hvor nordøst monsunen hersker, har man regntid om vinteren, mens der er regntid om sommeren der hvor syd vest monsunen bestemmer vejret.
Derfor er det bedst at rejse til vestsiden af Malaysia (Langkawi, Penang og Pangkor Lut) fra november til marts. Og det er bedst at rejse til østsiden af Malaysia (Redang og Tioman) fra marts til oktober.
Fakta om Malaysia
Størrelse
329.758 km2
Antal indbyggere
26,8 mio.
Religion
Islam er den mest udbredte religion. Yderligere er der buddhisme, daoisme og hinduisme.
Sprog
Det officielle sprog er Bahasa Malaysia, men der tales også engelsk, kinesisk og tamil.
Vaccinationer
Det vil anbefales at blive vaccineret, for at forebygge evt. sygdom som følge af de fremmedartede bakterier og levevilkår. Tjek vaccination.dk eller rejsedokter.dk for yderligere information eller kontakt din læge.
Valuta
Maylaisiske ringgit (MYR). Tjek valutakurser.dk for opdatering af kurs.
Visum
Som udgangspunkt er Malaysia visumfrit for danske statsborger i op til 6 måneder. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter forventet hjemkomst. Børn skal som hovedregel have deres eget pas. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved en ambassade eller et konsulat.
Det anbefales at undersøge evt. ændringer i visumregler ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske Udenrigsministerium um.dk
Tidsforskel
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 18.00 i Malaysia.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 19.00 i Malaysia.
Drikkevand
Man kan drikke vandet fra hanerne mange steder i Malaysia, men langt fra alle. Derfor anbefales det for en sikkerheds skyld at købe vand fra flaske. Der hvor der serveres postevand, er det som hovedregel sikkert at drikke, også selvom det smager mere af klor end i Danmark.
Elektriske stik
På Malaysia benytter man 220 volts AC, 60Hz. Se evt. opdatering på kropla.com
Transport på destinationen
Infrastrukturen i Malaysia er udmærket. Det er let at komme omkring, og vejene er i god stand. Skal man rejse over lange afstande, har Malaysia nogle glimrende tog, der lever op til europæisk standard. Man kan også vælge at flyve, da indenrigsruterne dækker stort set hele landet.
Ligeledes findes der et udmærket bussystem til fornuftige priser. Taxakørsel kan også være et alternativt, da det er relativt billigt. Man skal dog altid huske at aftale en pris, inden man kører, da vognene sjældent har taxameter. Priserne varierer meget, alt efter hvilken del af landet man befinder sig i. I Malaysia kommer man nemmest rundt med bil, og der findes mange udmærkede biludlejningsselskaber. Man bør dog være opmærksom på, at alle skilte er skrevet på bahasa malay, og at man kører i venstre side af vejen.
Bådtransport
Man kan også komme rundt med båd eller færge. Der er en lynfærge fra havnebyen Penang til Sumatra i Indonesien. En anderledes transportform er trishaw, som er en farvestrålende cykeltaxi. Den er velegnet til korte ture og husk altid, at aftale prisen først.





