|
|
Kejserstaden og Den Store Mur
8 dages kulturrejse til Kinas hovedstad,
Beijing - med dansk rejseleder
Tag med til Beijing hvor vi udover at opleve storbyens største kulturelle seværdigheder også overnatter ved Den Kinesisk Mur.
Dagsprogram
| Dag 1 | Afrejse fra København til Beijing, Kina |
| Dag 2 | Ankomst til Kina, De Olympiske Stadions og velkomstmiddag |
| Dag 3 | Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, Kulhøjen, Byplanmuseet, traditionelt te-hus og silkemarkedet |
| Dag 4 | Pandaer i Beijing Zoo, Sommerpaladset, Lama Templet, Trommetårnet og tur med cykeltaxi gennem hutongerne |
| Dag 5 | Den Kinesiske Mur, vandring på muren, picnic frokost og overnatning ved muren |
| Dag 6 | Besøg i landsby, Cloisonné fabrik, ”Åndealleen”, Ming-gravene og Perlemarkedet |
| Dag 7 | Tai Chi, oplevelser på egen hånd og Peking and |
| Dag 8 | Himlens Tempel, hjemrejse og ankomst til Danmark |
Rejseplan:
|
|||||
|
Afrejse fra København til Beijing, Kina
Midt på aftenen sætter vi os til rette i SAS flyet som skal bringe os direkte til Kinas hovedstad Beijing.
Der er denne dag inkluderet forplejning på flyveturen mellem København og Beijing.
|
|||||
|
|||||
|
Ankomst til Kina, De Olympiske Stadions og velkomstmiddag
Sidst på formiddagen lander vi i Beijings internationale lufthavn, og efter indrejseformaliteterne tager vi straks hul på vores omfattende og spændende udflugtsprogram. Første stop er parken foran det imponerende Bird Nest Stadium. Som navnet antyder, har det topmoderne stadium form som en enorm fuglerede.
Det var på dette stadion, at atleterne kæmpede om medaljer ved De Olympiske Lege i 2008. Fuglereden har plads til 80.000 tilskuere og er med et skelet på 110.000 tons stål blandt verdens største stålkonstruktioner. Byggeriet tog fem år og anslås at have kostet omkring 2,5 milliarder kroner. Inden vi kører til vores hotel ser vi også den nye nationale vandsportsarena, der pga. sit design, også kaldes ”Isterningen”.
Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet og velkomstmiddag.
|
|||||
|
|||||
|
Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, Kulhøjen, Byplanmuseet, traditionelt te-hus og silkemarkedet
|
|||||
|
|||||
|
|
|||||
|
|||||
|
Den Kinesiske Mur, vandring på muren, picnic frokost og overnatning ved muren
Det er uden tvivl enhver Kina-rejsendes drøm at bestige Den Kinesiske Mur der er beliggende i bjergene nord for Beijing – en drøm, der virkeliggøres i dage. I modsætning til de fleste andre besøgende, har vi valgt at køre til en del af mure som er knap så besøgt. Nemlig ved Simatai ca. 150 kilometer fra Beijing.
Få steder langs den lange mur fanger storheden af dette bygningsværk som ved Simatai. Den mægtige mur strækker sig gennem landet fra Kinas østkyst til langt ind i Gobiørkenen og er med rette en af verdens mest berømte bygningsværker. Oprindelig blev den mere end 6.000 kilometer lange mur opført som værn mod mongolske nomadestammer. Byggeriget blev påbegyndt efter ordre fra Kinas første kejser Qin Shi Huangdi og en arbejdsstyrke på omkring 300.000 mand knoklede dag og nat i 10 år på at fuldføre projektet. Nogle var soldater. Andre var tvangsudskrevne bønder.
Mange steder ligger muren i ruiner, men sektionen ved Jinshanling regnes for at være et af de flotteste overhovedet. Og til trods for at det meste af muren ligger i ruiner, kan vi tydeligt se de ca. 90 vagttårne, der forsvinder i det fjerne med 60-100 meters interval. Vi spiser picnic frokost på muren og når vi har set os mæt på det storslåede landskab og muren som kilometer efter kilometer følger de stejle bjergrygge for til sidst at fortabe sig i horisonten, kører vi til et lille hyggeligt hotel ved muren hvor vi skal overnatte.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.
|
|||||
|
|||||
|
Besøg i landsby, Cloisonné fabrik, ”Åndealleen”, Ming-gravene og Perlemarkedet
Vi får et sidste glimt af Den Kinesiske Mur inden vi kører en tur på landet. Størstedelen af Kinas befolkning bor på landet, og selvom de økonomiske reformer i første omgang hjalp bønderne til en højere levestandard, er de økonomiske udsigter for befolkningen på landet nu igen dystre, og flere millioner mennesker bryder hvert år op for at drage til byen på jagt efter arbejde. Dagens besøg giver os et levende indblik i de forhold, der hersker på landet i Kina.
Herefter går turen til en fabrik, hvor vi ser, hvordan man laver cloisonné. Cloisonné er navnet på en form for kinesisk emaljearbejde, der kan spores tilbage til det 13. århundrede. Det er et tidkrævende stykke arbejde at belægge de mange vaser og fade med kobbertråd i fantastiske mønstre. Ikke mindst da de komplicerede mønstre senere skal dekoreres med overdådige farver inden det hele til sidst brændes og poleres.
Turen fortsætter til stedet hvor 13 af de 16 Ming-kejsere ligger begravet. Det er nøje udvalgt efter ældgamle principper hvor gravene er omkranset af bjerge mod nord, øst og vest, hvilket gør det nærmest umuligt for de onde ånder, der kommer med vinden fra nord, at trænge ind og forstyrre kejsernes gravfred. Vejen fra syd er derimod åben, men den bevogtes af en æresgarde af stenfigurer. Nogle forestiller generaler. Andre embedsmænd. De har selskab af løver, kameler, elefanter og kinesiske fabeldyr. Vi vandrer ad ”Åndevejen” og begiver os siden til Chang Lings grav hvor kejser Yong Le, der var den tredje kejser af Ming-dynastiet, ligger begravet. Yong Le var manden, der gjorde Beijing til hovedstad, og det var på hans befaling, at Den Forbudte By og Himlens Tempel blev opført.
Sidste stop er ved Hongqiao markedet, eller Perlemarkedet som det også kaldes. Det er et af Beijing mest kendte og spændende markeder, der på trods af navnet sælger alverdens ting. Fordelt på seks etager tilbydes alt hvad hjertet begærer. Lige fra ting man nemt kan undvære til elektronik, tøj, lædervarer, perler og smykker.
Lige bag ved Perlemarkedet ligger legetøjsmarkedet hvor der ligeledes er mulighed for at kaste sig ud i forhandlingens kunst når der skal købes nyt legetøj med hjem til børn eller børnebørn.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.
|
|||||
|
|||||
|
Tai Chi, oplevelser på egen hånd og Peking and
I den tidlige morgenstund kan de morgenfriske tage med i den lokale park hvor man hver morgen opleve et fantastisk folkeliv hvor især den ældre generation dyrker gymnastik, folkedans, Tai Chi, kortspil, korsang, badminton og drageflyvning.
Tilbage på hotellet er der morgenmad og oven på nogle intense og begivenhedsrige dage med den ene oplevelse efter den anden er dagen i dag afsat til at man på egen hånd kan gå på oplevelse i Beijings gader. Der er masser at tage sig til. Besøg fx de spændende kunsthaller 798, hvor der er rig mulighed for at se hvad der rør sig på den kinesiske kunstscene. Tag en tur med metroen eller bevæg dig ind i virvaret af små gyder hvor der er mulighed for et spændende kig ind i den menige kinesers hverdag. Lej en cykel og cykel over Den Himmelske Freds Plads eller besøg en af byens parker.
Eller hvad med en slentretur ned af Qianmen Dajie, der er opført præcis som gaden så ud under kejsertiden. Ønsker man gøre de sidste indkøb, kan dagen bruges på et af byens mange markeder hvor de mest kendte og populære er silkemarkedet, perlemarkedet og det russiske marked, eller man kan besøge byens eksklusive butiksstrøg, Wangfujing.
Får man nok af stormagasiner kan man i stedet søge tilflugt på antikvitetsgaden, Liulichang. Engang lå her de fabrikker, der producerede glaserede tegl til Den Forbudte Bys tage. Senere fandt bogtrykkerne og boghandlerne på at slå sig ned her. I dag har man rekonstrueret og genopført husene langs gaden, hvor man finder den ene boghandel og kunstbutik efter den anden som bugner af malerier, kalligrafiske værker og antikviteter. Mulighederne er mange og for enhver smag.
Om aftenen sætter vi punktum for vores spændende rejse med en af Kinas kulinariske oplevelser, når vi sætter os til bords på for at smage den berømte Peking and. Mange timers forberedelse er gået forud, før det sprøde andeskind- og kød kan serveres med små tynde pandekager, hoisin-sauce og friske forårsløg.
Der er denne dag inkluderet morgenmad og afskedsmiddag.
|
|||||
|
|||||
|
Himlens Tempel, hjemrejse og ankomst til Danmark
Det er tid at sige farvel – eller på gensyn – med Kina, men vi skal naturligvis også lige nå at se byens vartegn, Himlens Tempel, der er det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, som tidligere lå omkring det gamle Beijing. I kejsertidens Kina mente man, at dette var universets centrum, og to gange om året drog kejseren hertil for at bede til de himmelske guder og forfædre. Årets første besøg blev aflagt for at bede om en god høst, og årets andet besøg når høsten var i hus. Templet er bygget i træ helt uden brug af søm, og på en terrasse af hvid marmor hæver det cirkelrunde tempel sit blå-glaserede tegltag mod Beijings himmel. Indenfor i templet findes mange af de forfædre tavler, røgelseskar og musikinstrumenter, som blev brugt, når kejseren kom for at bede til Himlens Søn.
Midt på dagen sætter vi os til rette i flyet mod Danmark med kufferten fuld af håndfaste minder efter en uforglemmelig rejse til ”Kejserstaden og Den Store Mur” forventer vi at lande i Københavns Lufthavn først på aftenen.
Der er denne dag inkluderet morgenmad på hotellet og forplejning på flyveturen mellem Beijing og København.
|
|||||
|
|
|||||
|
|||||
|
>> Kontakt os på tlf. 65 65 65 60
Læs mere om vores:
|
|||||
Priser på Kejserstaden og Den Store Mur
Afrejsedatoer og priser pr. person
| Datoer 2012 | Pris |
| 31. marts - 7. april | kr. 9.990,-/ Udsolgt |
| 23. - 30 juli | kr. 9.990,-/ Garanteret |
| 21. - 28. september | kr. 11.990,- |
| 12. - 19. oktober | kr. 11.990,- |
Tillæg for enkeltværelse:
Pris per person kr. 1.490,-
| Rejsens pris inkluderer: | Prisen inkluderer ikke: |
|
|
Betaling:
Depositum er kr. 3.000,- pr. person som skal indbetales 7 dage efter bestilling. Restbeløb betales 60 dage før afrejse.
Deltagerantal:
Rejsen gennemføres med min. 15 deltagere og maks. 32 deltagere.
Forlængelse og ændringer:
Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement.
Sikkerhed og garanti:
TEAM BENNS er medlem af rejsegarantifonden nr. 1400.
Billeder fra Kejserstaden og Den Store Mur
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Kejserstaden og Den Store Mur. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.







Pandaer i Beijing Zoo, Sommerpaladset, Lama Templet, Trommetårnet og tur med cykeltaxi gennem hutongerne


