|
|
Indkvartering i Boracay
Her finder du en oversigt over indkvartering i Boracay Du kan søge i listen af hoteller ved at vælge eller fravælge søgekriterier i boksen.Rejser til Boracay i Filippinerne
- sej strand med X-factor
Boracay - navnet alene lyder lidt sejt, er ikke alene en af verdens ypperste strande, men livet på og omkring stranden White Beach er nok noget nær det mest charmerende man kan komme ud for. Lækker, lækker sandstrand, smukke, vajende palmer og vande i de smukkeste turkisblå farver danner rammen om et strandliv, der siger spar 2 til alt. Herlige caféer, restauranter, barer/lounges ligger strøet omkring på stranden og mellem palmerne - i så gennemført stil at man kun kan imponeres. Kan man forestille sig noget bedre end at ligge henslængt i bløde puder og kigge op på stjernerne i den kulsorte nat og lytte til havet brusen - nej, vel...
Rejser til Boracay, Filippinerne med TEAM BENNS
På Boracay føler man at man lever livet, lever livet i nuet og lever på stranden. Man er på stranden, lever på stranden. Ja det et er virkelig rigtig at sandet er hvid som sne og lige så finkornet som sukker. Boracay er kun 7 kilometer lang og 1 kilometer bred, men alligevel er her over 200 hoteller/ indkvarteringssteder på denne lille ø. Det er vigtigt at bemærke at næsten hele White Beach (som er beliggende på den sydvestlige langside, og er 4 kilometer lang) er tæt besat med hoteller og restauranter.
Øen er opdelt i Boat Stationer, se tegning af øen.

Boracay er beliggende ud for byen Caticlan på nord spidsen af Panay, - for at komme til Boracay flyver man til enten Caticlan eller Kalibo. Vælger man at flyve til Kalibo, tager transporten til Caticlan omkring 1½ time i bil. Selve sejlturen fra Caticlan til Boracay tager kun 5-10 minutter og afhængig af hvor på øen man skal bo, endnu 5-15 minutters transport.
Rejser til Boracay med overnatning
Her er der noget for enhver smag - fra budgethoteller til de overlækre 5-stjernede men alt med en autencitet og charme, som man kun kan holde af. Masser af herlige restauranter med mad for enhver og for enhver pengepung. Generelt er prisniveauet noget lavere end vi er vant til og også lavere end fx. i Thailand.
Superservice og imødekommenhed er et kendemærke for Filippinerne, og det mærker man overalt. Om man har kopieret smilet efter thailænderne må stå hen i det uvisse, men man føler sig ihvert fald hjertelig velkommen overalt. I tillæg taler de rigtig godt engelsk...
Boracays strande
Boracay har mere en et dusin strande at byde på og alle med samme kendetegn - nemlig det kridhvide, bløde sand, som har gjort øen så kendt i hele verden. Herunder finder du en kort beskrivelse af de mest kendte strande på øen.
White Beach (vestkysten)
White Beach er en ca. 5 km lang strand på vestsiden af øen. White Beach er den strand der har gjort Boracay verdensberømt og er den helt store turistattraktion pga. den fantastiske strand, det kridhvide strand og det charmerende liv, der leves på stranden. White Beach er det perfekte spot at iagttage solen gå ned mens man sipper til sin sundowner...Den brede, flade strand giver masser af muligheder for aktiviteter på stranden.
Bulabog Beach (østkysten)
På Bulabog Beach, finder man den bedste kiteboarding og vandsportsaktiviteters strand i Asien.
Diniwid Beach (vestkysten)
Lige nord for White Beach - og kan nåes til fods fra White Beach - ligger Diniwid Beach - en 200 m. lang sandstrand. Mere rolig end White Beach og samtidig maget idyllisk. Ideelt til en frokost eller snorkeling tur. Der er flere billige lokale barer og restauranter som giver lidt ekstra kolorit.
Baling-Hai Beach (vestkysten)
Denne strand ligger også på vestsiden af øen og ligger efter Diniwid Beach. Kan nåes med Tricycle eller outrigger-båd. Denne meget ugenerte strand er det perfekte Hideaway for dem der ønsker mere ro og ugenerthed. Stranden er perfekt til at snorkle fra, da koralrevet ligger ganske tæt på stranden.
Punta-Bunga Beach (nord-vestkysten)
Nord for Baling-Hai Beach ligger Punta-Bunga og er en pragtfuld strand. I forlængelse af denne strand - man skal klatre lidt over stok og sten - ligger Banyangan Beach med lækkert hvidt sand og perfekt vand til at snorkle i. Ideelt til en picnic.
Boracay rejser - det må du ikke snyde dig selv for!
Lyst til mere Filippinerne?
Læs mere om vores rejser til;
>> Banaue
>> Cebu
>> El Nido
>> Manila
>> Mindoro
>> Palawan
>> Samal Island
Rejser til Boracay | Rejser Boracay | Rejse til Boracay | Rejse Boracay | Boracay rejser | Boracay rejse
Billeder fra Boracay
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Boracay. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.
Klima Filippinerne

Klimaet i Filippinerne er varmt, fugtigt og tropisk. Vandtemperaturen varierer mellem cirka 24 og 32 °C.
Filippinerne har tre årstider. De kaldes Tag-araw (den varme periode som ligger fra marts til maj), Tag-ulan (regntiden fra juni til november) og Tag-lamig (den kølige periode fra december til februar).
Den bedste tid at besøge Filippinerne er mellem november og maj. Mellem juni og oktober kan det regne meget og der er stor risiko for tyfoner. I de koldeste måneder er gennemsnitstemperaturen ca. 28 °C, mens den sniger sig op på 32 °C i perioden april-maj.
I bjergene er det en del køligere end i resten af Filippinerne. Der er meget fugtigt i Filippinerne, og det kan derfor virke varmere end det er. Men generelt kan der være stor forskel på vejret i de forskellige regioner.
Fakta om Filippinerne
Størrelse
300.179 km2
Antal indbyggere
87,9 mio.
Religion
Romersk katolsk
Sprog
Det officielle sprog er engelsk, men det meste af befolkningen taler pilipino.
Vaccinationer
Det vil anbefales at blive vaccineret, for at forebygge evt. sygdom som følge af de fremmedartede bakterier og levevilkår. Tjek vaccination.dk eller rejsedokter.dk for yderligere information eller kontakt din læge.
Valuta
Filippinsk Peso. Tjek valutakurser.dk for opdatering af kurs.
Visum
Som udgangspunkt er Barbados visumfrit for danske statsborger i op til 6 måneder. Passet skal være gyldigt under opholdet og 6 måneder efter forventet hjemkomst. Børn skal som hovedregel have deres eget pas. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved en ambassade eller et konsulat.
Det anbefales at undersøge evt. ændringer i visumregler ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske Udenrigsministerium um.dk
Tidsforskel
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 18.00 på Filippinerne.
Drikkevand
Man bør holde sig fra drikkevand og i stedet købe vand på flaske.
Elektriske stik
På Filippinerne benytter man 220 volts AC, 60Hz. Se evt. opdatering på kropla.com
Transport på destinationen
Der flyves indenrigs mellem alle de større øer på Filippinerne. Der går Fly fra Manila til omkring 50 destinationer ude på øerne. På de enkelte øer kører der som regel busser og jeepneys (deletaxier) mellem byerne. I byerne kan man selv leje en bil eller tage en taxi rundt til seværdighederne. Man finder kun taxier i byerne, og det er vigtigt at sikre sig, at taxameteret kører eller aftale en pris, da man ellers kan blive afkrævet en mindre formue. Til gengæld er det generelt billigt at køre med taxi på Filippinerne. Der findes en jernbane på øen Luzon, men det tager lang tid, og koster cirka lige så meget som bustransport.
Bådtransport
Det er også muligt at komme ud til øerne med båd eller færge. De største havne er forbundet med færger. Der er normalt mulighed for at rejse på tre forskellige klasser. Man skal dog være opmærksom på, at der årligt sker over 100 ulykker med færgerne mellem øerne. Hvis der er tvivl om kvaliteten på den båd, så er det klogt at vælge en anden eller finde et fly.












