Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal

The TranzAlpine

The TranzAlpine

Fra kr. 490,-

The TranzAlpine – fra Christchurch til Greymouth, en af verdens smukkeste togrejser!

Det transalpinske tog kører fra Christchurch til Greymouth – fra den ene side af Sydøen til den anden! Fra jeres vogn kan I se sletterne ved Canterbury efterfulgt af spektakulære slugter og floddale ved Waimakariri floden. Herefter stiger toget op gennem de sydlige alper for på den anden side at køre ned igennem frodige, grønne bregneskove til Greymouth – det ideelle udgangspunkt for at udforske Punakaiki området med de altid populære gletschere. Togturen med TranzAlpine er perfekt for en forlænget weekendtur eller for en bryllupsrejse. En åben udsigtsvogn giver jer mulighed for at fornemme naturen tættere på og for at få nogle flotte billeder af den enestående natur. Turen starter i Christchurch, er knap 225 km lang og varer ca. 4 ½ time. Toget passerer gennem 16 tunneler og over 5 broer, hvor den højeste er 73 m.
Toget afgår dagligt fra såvel Christchurch som Greymouth. Togturen er en perfekt måde at slappe af på, alt imens de fantastiske naturindtryk passerer forbi.

Billeder fra The TranzAlpine

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for The TranzAlpine. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.