|
All of New Zealand
23 dage fra kr. 15.335,-
Den længste rundtur i New Zealand – start og slut turen i Auckland; en rundtur der omfatter det bedste af såvel Nordøen som Sydøen.
Højdepunkterne er utallige: Besøg i den smukke Bay of Islands; oplev den ægte maori kultur; hike på en vulkan eller gletscher (eller begge); udforsk den betagende Abel Tasman nationalpark; slap af i de termiske bade ved Hanmer Springs: nyd et fantastisk cruise med overnatning ombord på båden i Doubtful Sound og tag på mountain bike tur i guldgravernes spor i Otago. En rundtur derindeholder alt det, der gør New Zealand unikt!
Overnatning fortrinsvis på hostels i delte værelser.
Turen arrangeres af Adventure Tours
Dag 1: Auckland til Paihia.
I kører nordpå til Paihia med enkelte stop undervejs for at se de gigantiske kauritræer og Goat Island marinereservat.
Dag 2: Paihia.
Dagen er til på egen hånd at opleve Paihia området. Der er nogle dejlige strande i nærheden, eller I kan besøge det berømte sted for Waitangi traktaten.
Dag 3: Paihia til Auckland.
Om morgenen er der tid til at besøge Russell eller stedet for Waitangi-traktaten. Om eftermiddagen er der et cruise i Bay of Islands med de 144 øer, med chance for at se delfiner og hvaler.
Dag 4: Auckland til Hahei (Coromandel).
I sætter kursen mod sydøst til Coromandel-området. I styrer direkte til jeres ugenerte strandområde og hiker straks til den bjergtagende Cathedral Cove. I har mulighed for at bade i de varme kilder ved Hot Water Beach (afhængig af tidevand).
Dag 5: Hahei til Rotorua.
I rejser videre gennem det smukke Coromandel kystområde med et par stop for vandreture. Herefter direkte videre til det unikke maori kultursted ’Uncle Boys’. I nyder et ’Hangi’ måltid og en koncert med en lokal maori. I får en chance for at lære ’Haka’ og ’Poi’.
Dag 6: Rotorrua til Waitomo.
Denne morgen skal I opleve Rotorua området med de smukke søer, de fascinerende geotermiske områder og hike gennem Redwood-skov.
Dag 7: Waitomo til National Park.
I fortsætter mod det centrale plateau til vulkanerne i Tongariro nationalparken med mulighed for at hike ’the Tongariro Crossing’.
Dag 8: National Park til Wellington.
I kører nu mod Wellington, New Zealands hovedstad. Om eftermiddagen skal I besøge Te Papa, nationalmuseet.
Dag 9: Wellington/Picton til Abel Tasman.
Fra Wellington går turen over strædet til Picton for en tur gennem Marahau. Vi stopper for at få en vinoplevelse i et af landets førende vinområder, verdensberømt for sin Sauvignon Blanc.
Dag 10: Abel Tasman.
Hele dagen i dag er til at gå på opdagelse i Abel Tasman nationalparken. En bådtur ud af parken er inkluderet, så I får mulighed for at gå en tur ad denne berømte kyststrækning med nogle af New Zealands bedste strande.
Dag 11: Abel Tasman til Hanmar Springs.
Tidligt videre gennem to nationalparker på vejen for at komme frem til dagens endemål: Idylliske og fredelige Hanmer Springs.
Dag 12: Hanmer Springs til Christchurch via Kaikoura.
I kører ud mod kysten og nordpå mod Kaikoura. Fantastisk marineliv i Kaikoura venter.
Dag 13: Christchurch til Franz Josef.
Afgang tidligt for at krydse de vældige Canterbury sletter, over Arthurs Pass og de sydlige Alper. (Mulighed for at tage det berømte transalpinske tog).
Dag 14: Franz Josef.
En hel dag til at udforske dette UNESCO beskyttede område. Masser af storartede vandrestier, men det kan betale sig at tage en guidet tur!.
Dag 15: Franz Josef til Makaroa.
Turen går sydover mod flere fantastiske scenerier (inklusiv New Zealands mest fotograferede sø), nogle flotte gåture, vandfald og storslåede alpine pas.
Dag 16: Makaroa til Queenstown.
I starter med en guidet gåtur om morgenen, hvorefter turen fortsætter mod Queenstown, det spirituelle hjemsted for bungy-jumping!
Dag 17 & 18: Queenstown.
Masser af aktivitetsmuligheder. Bemærk! Ingen måltider inkluderet.
Dag 19: Queenstown til Doubtful Sound.
Denne morgen går turen videre til Fiordland nationalparken. Doubtful Sound er i sandhed et vidunderligt sted; et af de mest uspolerede og uberørte steder på jorden, hvor I vil se pelssæler, delfiner og pingviner.
Dag 20: Doubtful Sound til Central Otago.
Afsked med Doubtful Sound og ombord i en bus, som skal tage jer gennem Otago regionen, hvor I skal se rester fra guldfeberens tid.
Dag 21: Central Otago til Christchurch.
Om morgenen stiger I op på mountain bikes og kører ud og oplever det gamle guldgraver spor i Otago.
Dag 22: Christchurch til Picton/Wellington.
Afsted fra Christchurch om morgenen mod Picton og Wellington. Nyd den pragtfulde Marlborough Sound.
Dag 23: Wellington til Auckland.
Turen går mod Auckland med et stop for frokost i Taupo. En kort gåtur langs søen inden turen går videre til Auckland.
Billeder fra All of New Zealand
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for All of New Zealand. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.




