|
All North Island
9 dage fra kr. 3.900,-
Hvis I vil se og opleve Nordøen, så er denne tur lige noget for jer. Her oplever I såvel den unikke kiwi-kultur og den enestående natur.
Start og slut jeres tur i Auckland og oplevelserne undervejs er mange: Den sceniske, smukke Bay of Islands med masser af dyreliv; de smukke strande på Coromandel halvøen; grotterne ved Waitomo; lær ’Haka’ fra en lokal maori; gåturen hvor I krydser Tongariro (regnes for den bedste gåtur i verden) og ikke mindst nationalmuseet Te Papa i Wellington.
Dag 1: Auckland til Paihia (A).
Vi kører nordpå fra Auckland mod Paihia og stopper undervejs ved Goat Island Havreservat for at se de gigantiske kauritræer. Vi bor begge nætter blot 100 m fra vandet i en lodge lige midt i Paihia.
Dag 2: Paihia.
Dagen er til egen disposition. Masser af aktivitetsmuligheder udover afslapning.
Dag 3: Paihia til Auckland.
Morgenen er på egen hånd og om eftermiddagen tager vi et cruise gennem Bay of Islands og nyder de mange smukke øer og – måske – synet af delfiner og hvaler.
Dag 4: Auckland til Hahei (Coromandel) (A).
Vi kører sydpå gennem Waikato til Coromandel-området. Fra vores afsidesliggende strandområde går vi til den imponerende Cathedral Cove, udforsker Stingray Bay og har mulighed for at bade i de naturligt, varme kilder ved Hot Water Bay.
Dag 5: Hahei til Rotorua (A).
Vi fortsætter mod vores unikke maori-kultur stop ved ’Uncle Boys’. Vi nyder et ’Hangi ’ måltid og en koncert med en lokal maori. For mændene er der en chance for at lære ’the Haka’ og for kvinderne ’the Poi’.
Dag 6: Rotorua til Waitomo (M, A).
Vi udforsker Rotorua området med de smukke søer, de geotermiske områder og vandrer i skovene med de røde kæmpefyr. Et udvalg af aktiviteter iøvrigt.
Dag 7: Waitomo til National Park (M, A).
Vi starter tidligt om morgenen og kører sydpå til det centrale højland og til vulkanerne i Tongariro nationalparken. I dag har I mulighed for at hike ’the Tongariro crossing’.
Dag 8: National Park til Wellington (M).
Vi kører mod Wellington, New Zealands
hovedstad, og ser Te Papa museet. Vi går en tur langs Oriental Parade og op til Mt. Victoria for at få den bedste udsigt over byen.
Dag 9: Wellington til Auckland (M).
Vi kører tilbage til Auckland via Lake Taupo med en kort gåtur i dette område.
Billeder fra All North Island
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for All North Island. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.




