Team Benns facebook Team Benns Twitter Team Benns youtube kanal

Vision of the seas

Unikt polarkrydstogt til Nordkap

fra kr. 9.595 - afr. 09/08 2012

Inkl. 12 nætters krydstogt med helpension samt drikkepenge

 

 

Afrejse 9/8 – Hjemkomst 21/8 - 13 dages oplevelser

 

Tag med Vision of the Seas på et unikt krydstogt til midnatssolens rige. Krydstogtet er en fantastisk rundrejse i et af verdens smukkeste og mest storslåede naturområder med høje bjerge, dybe fjorde, idylliske, fredfyldte byer og enorme gletsjerlandskaber. Hertil kommer
en ligeså charmerende og mangfoldig befolkning, hvor I med indblikket i bl.a. Samer-kulturen får en ekstra oplevelse. De unikke naturoplevelser kompletteres af oplevelsen ved at befinde sig ombord på det dejlige skib Vision of the Seas, der med sin helt egen særlige stil og varme, intime atmosfære sørger for de bedste rammer om oplevelserne. Krydstogtet er en næsten ubrudt perlerække af enestående naturoplevelser, som vil give jer en oplevelse af
en anden verden og for livet. Et super krydstogt med oplevelser på alle planer!

 

 

 Krydstogts ruten

 

Priser pr. person:

Pris p.p. i dobbelt indvendig kahyt kr. 9.595,-
Pris p.p. i dobbelt udvendig kahyt Kr. 12.390,- (Udsolgt)
Pris p.p. i dobbelt balkonkahyt Kr. 16.298,-

 

 

RING OG FORHØR OM DAGSPRISEN PÅ KAHYTTERNE !

 

 

Følgende er inkluderet i turen:

  • 12 nætters krydstogt med Vision of the Seas
  • Alle måltider i hoved- eller buffet restaurant inkl is-café og midnatsbuffet
  • Shows og underholdning ombord samt stort udvalg af aktiviteter
  • 24 timers room service
  • Almindelig kaffe, te og isvand og saftevand
  • Drikkepenge til skibets besætning


 

Følgende er IKKE inkluderet i turen:

  • Afbestillingsforsikring – koster 6% af rejsens pris
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Udflugter

 

 

Information: 

Rederi: Royal Caribbean
Krydstogtsskib: Vision of the Seas

 

 

Rejseplan:

09/08

kl, 17.00

Afgang fra København

Check-in på skibet fra kl. 13 og start med at nyde
frokosten i Windjammer buffetrestauranten på
dæk 9 (indtil kl 15.30)

10/08

 

På havet

11/08

kl. 07.00

kl. 17.00

Ankomst Ålesund, Norge

Afgang Ålesund, Norge

12/08

Cruise Nordkap, Norge

13/08

kl. 09.00

kl. 18.00

Ankomst Honningsvåg, Norge

Afgang Honningsvåg, Norge

14/08

kl. 08.00

kl. 17.00

Ankomst Tromsø, Norge

Afgang Tromsø, Norge

15/08

 

På havet

16/08

 

På havet

17/08

kl. 08.00

kl. 18.00

Ankomst Geiranger, Norge

Afgang Geiranger, Norge

18/08

kl. 08.00

kl. 18.00

Ankomst Olden, Norge

Afgang Olden, Norge

19/08

kl. 08.00

kl. 18.00

Ankomst Bergen, Norge

Afgang Bergen, Norge

20/08

 

På havet

21/08

kl. 07.00

Ankomst til København

 

 

Dagsprogram:

 

Den 09. august (Afgang fra København):

Afgang kl. 17.00 fra København. Benyt jer evt. af muligheden for at komme ombord på skibet fra kl. 13.00 og nyd frokostbuffeten ombord i Windjammer restauranten. En god og afstressende måde at begynde jeres krydstogt på.

 

 

Den 10. august (på havet):

Hele dagen på havet og således masser af tid til at nyde skibets mange faciliteter og lade op til de mange storslåede naturoplevelser, som turen byder på.

 

 

Den 11. august (Ålesund):

Ankomst til Ålesund kl. 07.00. Ålesund er en mindre fiskeriog havneby i midten af Norges populære turistområde mellem Bergen og Trondheim. Byen kan dateres helt tilbage til vikingetiden, men arkitekturen idag er noget mere nutidig og meget i stil med den kendte Art Nouveau stil. Dette skyldes bl.a. en stor brand i 1904, som ødelagde betydelige dele af byen, som herefter blev genopbygget. Byens historiske element forsvandt desværre med branden, men byen bevarede sin charme.

 

Én ting I ikke må gå glip af

Et besøg på Sunnmore museet giver jer et glimrende indblik i byens historie. Det er et friluftsmuseum med 50 originale bygninger fra den sene middelalder. Museet har ligeledes en af de største samlinger af kopier af fiskebåde fra år 400 efter Kristi fødsel.

 

Ålesund forlades igen kl. 17.00, og kursen sættes mod Polarcirklen og et af turens højdepunkter: Midnatssolens land!

 

 

Den 12. august (Nordkap - cruise):

Der sejles hele dagen med masser af tid til at nyde skibets faciliteter samt de smukke omgivelser. Skibet sejler gennem området ved Nordkap på vej mod Honningsvåg.

 

 

Den 13. august (Honningsvåg, Norge):

Ankomst til Honningsvåg kl. 09.00. Honningsvåg er i folkemunde kendt som porten til Nordkap og til Samernes land helt i nord.

 

Et besøg her giver jer muligheden for at lære Samer-kulturen nærmere at kende, se store flokke af rensdyr, deltage i en king crab safari eller måske en udflugt til den 308 m høje Nordkapklippe som ligger blot 50 minutter i bus fra Honningsvåg.

 

Uanset om I er til et aktivt polareventyr eller blot vil nyde roen og stilheden i området, er mulighederne tilstede i overmål.

 

Én ting I ikke må gå glip af

Nordkap er en naturoplevelse af de helt store dimensioner med bjergtagende udsigter og usædvanlige klimatiske forhold. Det kaldes ofte for Europas nordligste punkt og således vinduet til midnatssolens vandring over himlen, hvor den er synlig på himlen 24 timer fra 14. maj til 29.juli.

 

Der er afgang fra Honningsvåg kl. 18.00, og vi fortsætter sydpå mod Tromsø.

 

 

Den 14. august (Tromsø, Norge):

Vi ankommer til Tromsø om morgenen kl. 08.00. Tromsø er en smuk, farverig og livlig by med en fin kulturscene, fin madkultur, levende aftenliv og en venlig befolkning, der er mere end klar til at hjælpe jer med at få så meget ud af tiden som  muligt. Sommertiden giver muligheder for kanosejlads i smukke, stille skove, cykelture og vandreture i Lyngen bjergene.

 

Der er masser at foretage sig i Tromsø, Europas nordligste by, midt i noget af det smukkeste natur, man kan forestille sig: Vejrbidte øer og blå fjorde og gletsjere.

 

Én ting I ikke må gå glip af

Ikke langt fra Tromsø ligger Lyngen Alperne og byder på et fantastisk natursceneri med majestætiske bjerge og dybblå fjorde - noget, der kan imponere enhver.

 

Vi forlader Tromsø kl. 17.00 og skal tilbringe de næste par dage på søen, inden vi når frem til et af verdens smukkeste steder, Geiranger fjorden.

 

 

Den 15 + 16. august (På havet):

Tid til afslapning. Et par dage på havet, hvor der er rig mulighed for at benytte skibets mange faciliteter.

 

 

Den 17. august (Geiranger, Norge):

Ankomst til Geiranger fjorden kl. 08.00. Sørg for, at du har nok af plads på dit kamerakort, for stedet vi nu skal besøge er rent postkortidyl. Kåret flere gange til et af verdens smukkeste steder er Geiranger fjorden den ypperste eksponent for naturægte WOW-oplevelser. Majestætiske, sneklædte bjerge omkransende dybe, blå fjorde og søer, dramatiske vandfald og gletsjere og små, idylliske byer er de naturbrikker, der tilsammen danner et uforglemmeligt indtryk af uovertruffen skønhed.

 

Vi er i dette naturskønne område indtil kl. 18.00 og sætter kursen mod endnu et fantastisk naturområde, Olden.

 

 

Den 18. august (Olden, Norge):

Ankomst til Olden kl. 08.00. Olden er porten indtil en enestående naturverden med Oldedalen, Jostedal-gletsjeren og de 2 glitrende søer, Olden og Floen, som de ypperste juveler i denne perlerække af naturvidundere.

 

Én ting I ikke må gå glip af

Jostedalsgletsjeren er en af de allerstørste gletsjere i Europa med ikke mindre end næsten 50 gletsjerarme, der strækker sig i mange retninger. Den man møder i Olden kaldes Briksdalgletsjeren, og man bliver intet mindre end stum af overvældelse, når man står foran denne enorme gletsjer med den isblå overflade.

Tag en gletsjervandring eller måske en kajaktur på en af gletsjersøerne, - der er mange måder at udforske og opleve dette naturvidunder på. Under alle  omstæmdigheder er I sikret en oplevelse for livet!

 

Vi forlader Olden ved 18.00 tiden om aftenen og fortsætter
mod Bergen.

 

 

Den 19. august (Bergen, Norge):

Ankomst til Bergen kl. 08.00 om morgenen. Oplevelserne er
utallige i Bergen ligefra den smukke, intime havnefront til den
gamle stenkirke, der er det fineste eksempel på Barok kunst i
Norge, alt, som var til stor inspiration og glæde for den store
norske forfatter Edvard Grieg, hvis hjem og have iøvrigt er
åben for gæster.
Én ting I ikke må gå glip af
Tag på opdagelse i Håkonshallen, en del af det gamle fort i
Bergen. Bygningen er fra det 13. århundrede og fungerede
som kongelig ceremonihal. Hallen blev brugt første gang i 1261 til kong Magnus Håkinssons bryllup med prinsesse
Ingeborg af Danmark med intet mindre end 1000 gæster
og varede i 3 dage og nætter!

 

 

Den 20. august (På havet):
Tid til afslapning. Mere end et døgn på havet, hvor der er rig mulighed for at benytte skibets mange faciliteter.

 

 

Den 21. august (Ankomst København):
Vi ankommer til København kl. 10.50 med masser af eventyrlige oplevelser i bagagen.

 

 

Vision of the Seas

Dette skib tilhører Vision-klassen. Vision-skibene har deres helt egen særlige stil med sjæl og personlighed. Om bord finder du masser af hyggelige dæksområder med sol og hvide marmortrapper, en intim, varm atmosfære og spændende tilbud for alle: Tema-restauranter og saloner, kasinoer, svømmebassiner, lukkede og åbne soldæk og minigolfbane på nogle af skibene. Alle skibene i Vision-klassen har deres helt egen stil og personlighed. Deres solfyldte atrium, hvide marmortrapper, varme træsorter, luksuriøse fontæner og udsøgt kunst gør hvert af disse seks elegante mellemstore skibe unikke. I hjertet på hvert skib finder I et 7-etagers atrium med glasinddækkede elevatorer, der bringer jer op til toppen af skibet; helt op til den flotte Viking Crown Lounge med 360 graders panorama-udsigt.

Skibenes smukke, åbne dæk giver jer mulighed for at nyde livet ombord lidt for jer selv, hvis I vil. På det lækre soldæk kan I slappe af med en god bog under det mobile glastag, som sørger for, at en enlig byge ikke ødelægger dagen. Er I blandt dem, der vil have lidt mere aktivitet og fysisk udfoldelse, kan I deltage i aerobic-timer i fitnesscentret. Bagefter kan I passende forkæle jer selv i skibets egen SPA-afdeling. Vi byder selvfølgelig på top-underholdning hver aften og inviterer jer indenfor i et væld af hyggelige steder ombord, hvor I kan træffe nye venner, nyde en aperitif før maden, danse til ud på de små timer eller bare sidde og se skibet sejle i måneskinnet. Vores Vision-klasse skibe er et sikkert valg til det perfekte cruise.

 

Skibsfaciliteter

  • ShipShape fitnesscenter og SPA: Et moderne, veludstyret fitnesscenter og en charmerende spa-afdeling med sauna, massage og skønhedssalon.
  • Adventure Ocean: Aktivitets- og legeområde for børn og unge i alderen 3-17 år, inklusiv det særlige Optix Teen center for teenagerne med musik, diskotek og videoarkade.
  • Solarium: Et indendørs/udendørs bassinområde med et glastag, som kan skydes til side eller afskærme alt efter, hvordan vejret er.
  • Teater: Vores flotte teater over to dæk, som bl.a. opfører Broadway-shows.
  • Royalcaribbean Online: Send eller modtag e-mail eller overrask din familie med et elektronisk postkort.
  • Restaurant: Hovedrestauranten i 2 etager tilbyder varierende menuer og vores berømte Gold Anchor service.

 

Skibsfakta

Længde: 264 meter
Bredde: 32 meter
Bruttotons: 70.000 tons
Strøm: 110/220 volt
Marchfart: 24 knob (44 km)
Antal passagerer: 2.076
Mandskab: 723








 

 

Billeder fra Unikt polarkrydstogt til 'verdens ende'

Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Unikt polarkrydstogt til 'verdens ende'. Når billedet er åbnet i stort format, kan du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet. Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.