|
|
Krydstogt til Østersøens perler
Afrejse 5. august eller 25 august - 8 dages oplevelser
|
Tag med Team Benns på et fantastisk krydstogt ind i såvel nutiden som fortiden med en rundrejse blandt nogle af Østersøens mange byperler, hvor historie, kultur og natur skal opleves på lige fod med attraktiv shopping og byliv. St. Petersburg er højdepunktet på turen med sine mange fantastiske paladser, kirker og borge. Især Eremitagen/Vinterpaladset er en perle at besøge og fremstår efter nylig renovering flottere og mere fantastisk end nogensinde før. Tallinn er endnu en kulturperle på turen, og er med sin fantastisk |
![]() |
velbevarede, gamle bydel på UNESCOs liste over bevaringsværdige byer. Oplev alle herlighederne på første parket ombord på det herlige skib MSC Poesia.
|
Priser pr. person i valgt kahyt:
|
|
Bemærk: afrejsen d. 25 august er med MSC Magnifica hvor skibet kommer til Nynäshamn i stedet for Stockholm.
Følgende er inkluderet i turen:
- 7 nætters krydstogt med MSC Poesia
- Alle måltider i hoved- eller buffet restaurant
- Shows og underholdning ombord samt stort udvalg af aktiviteter
- Heldagsudflugt i Skt. Petersborg inkl. visum
- Almindelig kaffe og te fra automater
- Dansk rejseleder
Følgende er IKKE inkluderet i turen:
- Afbestillingsforsikring – koster 6% af rejsens pris
- Rejseforsikring
- Drikkevarer
- Udflugter
-
Drikkepenge til skibets personale (€7.- pr. person pr. dag)
Information:
| Rederi: | MSC Cruises |
| Krydstogtsskib: | MSC Poesia eller Magnifica |
Rejseplan:
|
Dag 1 |
kl. 13.00 |
Mødetid i København og ombordstigning på MSC Poesia |
|
Dag 2 |
På havet | |
|
Dag 3 |
kl. 08.30 kl. 16.30 |
Ankomst Stockholm, Sverige
Ankomst Stockholm, Sverige |
|
Dag 4 |
kl. 09.00 kl. 16.00 |
Ankomst Tallinn, Estland Ankomst Tallinn, Estland |
|
Dag 5 |
kl. 07.00 kl. 19.00 |
Ankomst Skt. Petersborg, Rusland Afgang Skt. Petersborg, Rusland |
|
Dag 6 |
|
På havet |
|
Dag 7 |
kl. 10.00 kl. 18.00 |
Ankomst Kiel, Tyskland Afgang Kiel, Tyskland |
|
Dag 8 |
kl. 08.00 |
Ankomst København |
Rejsen dag for dag:
Den 05. August (Afrejse København):
Vi mødes kl. 13.00 ved MSC terminalen på Orientkaj i Københavns Frihavn, hvor skibet MSC Poesia venter på at give jer en uforglemmelig krydstogtsrejse til Østersøens perler. Vi tjekker ind på skibet, og efter indkvartering i kahytterne er der tid til at nyde den første frokost og herefter gå på opdagelse på skibet. Klokken 18.00 sejler vi ud af havnen, mens middagen serveres.
Den 06. August (på havet):
Vi tilbringer hele dagen på vandet og der vil være rig mulighed til at benytte de mange skønne faciliteter ombord på skibet og nyde den afslappede og eksklusive atmosfære som MSC Poesia tilbyder. Begynd f.eks dagen med et besøg i fitness centret - herefter kunne det være tid til forkælelse i skønhedssalonen, efterfulgt af en tur i jacuzzien eller swimming poolen. Måske man er mere til at slappe af med en god bog i skibets bibliotek eller på dækket.
Den 07. August (Stockholm, Sverige):
Ankomst til Stockholm kl. 08.30. Man bør opleve indsejlingen til Stockholm, da den svenske skærgård er fantastisk flot, så et godt råd vil være at opholde sig på dækket under indsejlingen. Vi lægger til i Stockholm, som nogle kalder for Nordens Venedig. Byen ligger i det sydlige Sverige på Østersøkysten. Stockholm er bygget på 14 øer. Vandet midt i byen er så rent, at man kan bade og fiske her. Vandområdet er levende af bådtrafik, sejlbåde og yachter, der herfra kan sejle ud i Østersøen eller Mälaren. Stockholm kaldes også Mälardronningens perle, her er bedårende smukt. Stockholm skiller Østersøen fra Mälaren, og det var derfor, at man byggede en ”lås”, et stop for rejsende mellem de to farvande. Man forhindrede også vandet i at løbe ukontrolleret i nogen af retningerne.
Man kan tage med på én af de mange ture som skibet tilbyder eller tage ud på egen hånd og opleve den hyggelige svenske hovedstad.
Oplev bla. Ridderholem og Gamla Stan, som er bygget op omkring det kongelige slot eller besøg Vasamuseet, der er Sveriges mest berømte museum, hvor man bla. kan opleve det gamle svenske krigsskib, Vasa.
Vi forlader Stockholm kl. 16.30 og sætter kursen mod Tallinn på den anden side af Østersøen.
Den 08. August (Tallinn, Estland):
Ankomst til Tallinn kl. 09.00. Tallinn er Estlands hovedstad og ligger ved den vestlige Østersøkyst. Her findes en stor del af det gamle Tallinn bevaret og minder på mange måder stadig om en middelalderby. Torve og stenbelagte gader, smalle stræder, stenhuse i flere etager. Handelsmændenes huse, der blev bygget i 1100- og 1200-tallet, kan man stadig se. På højen oven for citydelen ligger en gammel kirke. Derfra har man en flot udsigt over byen og havnen.
Tallinn har engang været svensk, og også russerne har haft kommandoen over landet. Landet har nu været selvstændigt et stykke tid og er i gang med at opbygge handel og industri. D. 15 juni 1219 faldt Danneborg ned fra himlen, så der er naturligvis dansk historie i at se mindesmærket i Tallinn.
Byens centrum kan sagtens opleves til fods, og en tur gennem den gamle bydel er som at komme tilbage til middelalderen. Afgang fra Tallinn kl. 16.00, og vi retter sigtekornet mod Skt. Petersborg i Rusland.
Den 09. August (Skt. Petersborg, Rusland):
Ankomst til Skt. Petersborg tidligt om morgenen kl. 07.00.
Skt. Petersborg er en af verdens smukkeste byer. Den kaldes også for Nordens Paris. Fra de lyse nætters festival i sommernætternes mystik til de store teatre og balletter, koncerterne eller cirkusaftenerne i vintermånederne tilbyder byen en intensiv kultur, der overgår det meste. St. Petersborg er en ung by og endnu ikke så udviklet som andre europæiske byer, men den har en imponerende historie. Mange fantastiske museer, statelige kirker og paladser ligger tæt ved hinanden.
Vær opmærksom på, at der kræves visum for indrejse til Rusland. Det er derfor kun muligt at komme i land, hvis man deltager i den udflugt som Team Benns har inkluderet i prisen.
UDFLUGTSTUREN
I dag har vi inkluderet en heldagsudflugt i Skt. Petersborg. Vi passerer mange af de vigtigste seværdigheder, bl.a universitet og Admiralitetet og besøger Peter & Paul Fæstningen, hvor vi besøger kirken, hvor kejserinde Dagmar ligger begravet. Fæstningen ligger på en lille ø i Neva floden og er den ældste bygning i byen, grundlagt i 1703 som et forsvar mod et potentielt angreb fra den svenske flåde. Senere er fæstningen benyttet som politisk fængsel og har huset berømte fanger som Dostojevsky, Gorki, Trotsky og Lenins ældre bror, Alexander. En del af fængslet og tidligere celler er åbent for besøgende.
Herefter fortsætter vi turen til Blodskirken, også kaldet Vor Frelsers Genopstandelseskirke, hvor der er et foto stop samt lidt tid til shopping, inden vi kører videre ad den berømte Nevsky Prospekt til en restaurant, hvor vi indtager en typisk russisk frokost.
Turens højdepunkt er Vinterpaladset med Eremitagen, som huser en af verdens absolut største kunstsamlinger på mere end tre millioner kunstværker af bl.a. Rembrandt, Michelangelo, Picasso, Van Gogh og måske verdens største samling af de franske impressionister.
Bygningen var tidligere officiel residens for de russiske zarer og indeholder så utroligt meget ekstravagant luksus, at man måske kan forstå, hvorfor der blev en revolution. Vægge, lofter, gulve og møbler er kunstværker i sig selv, og mængden af guld virker næsten blændende. En af de store attraktioner er den såkaldte Jordantrappe, som zarerne brugte i forbindelse med ceremonier, men mange andre rum er mindst lige så imponerende, bl.a. den kæmpestore tronsal, hvor zarens trone stadig står.
Grunden til kunst-samlingerne blev lagt af Katarina den Store. Hun købte kunst overalt i Europa, og på et tidspunkt kunne end ikke Vinterpaladsets 1050 værelser rumme mere kunst. Til kunsten byggede hun derfor Den lille Eremitage og senere den Store Eremitage. Senere zarer bidrog også, og man byggede Den Nye Eremitage for at få plads til de enorme kunstmængder.
Efter revolutionen blev samlingerne suppleret yderligere, da man beslaglagde privat kunst overalt i Sovjetunionen og sendte det til Skt. Petersborg. Under belejringen af Skt. Petersborg under 2. verdenskrig blev omkring en tredjedel af kunstværkerne (én million billeder) bragt midlertidigt i sikkerhed bag Uralbjergene.
På pladsen foran Vinterpaladset står den såkaldte Alexandersøjle, som blev rejst for at fejre sejren over Napoleon i 1812. Pladsen er omkranset af Generalstabsbygningen og har været arnested for mange historiske demonstrationer og spillede en central rolle i 1917, da Vinterpaladset blev indtaget af bolsjevikkerne. Afrejse fra Skt. Petersborg kl. 19.00
Den 10. August (på havet):
Vi har en hel dag på havet til at slappe af og nyde skibets mange faciliteter.
Den 11. August (Kiel, Tyskland):
Ankomst til Kiel kl. 10.00. Kiel er en hyggelig by i Nordtyskland, hovedstad i forbundsstaten Schleswig-Holstein. Den ligger ved Østersøen, og byen var længe en vigtig marinebase, indtil man afviklede den efter Anden Verdenskrig. Kiel er en stor sejlsportsby med mange sejlsportsarrangementer. Siden 1882 er der hvert år blevet arrangeret Kieler Woche, (Kielerugen), en serie regattaer med kulturelle indslag. I 1936 og 1972, da de Olympiske Lege blev afholdt i Berlin henholdsvis München, blev sejlsportskonkurrencerne afviklet i Kiel.
Nyd det maritime Kiel by på egen hånd eller tag med på én af skibets udflugter, som bookes ombord på skibet. Afrejse fra Kiel kl. 18.00 og sætter kursen mod København
og afslutningen på krydstogtet.
Den 12. August (Ankomst København):
Vi lægger til igen i Københavns Havn kl. 08.00 og et dejligt oplevelsesrigt krydstogt er slut.
MSC Poesia ( Ved afgang d. 5. August )
...er en hyldest til poesien! Ligesom poesien inspirerer os, vil MSC Poesia gøre din ferie til noget helt særligt på dette storslåede og innovative skib. MSC Poesia er det seneste skib i Musica-klassen: 13 dæk, 1.275 kahytter, 4 svømmebassiner: Kun det bedste er godt nok til passagererne. En drømmerejse, som ikke ligner nogen anden. Nyd Verdis arier fra balkonen og kig ud over havet med den stjernebesatte, fløjlsblå himmel som loft eller lad dig forføre af sambarytmerne under poolpartyet. Skab vidunderlige minder, som du – ligesom poetens billeder – kan opleve igen og igen.
Skibsfaciliteter
- Mini golf, tennisbane,
- Klub for teenagere, diskotek,
- Videospil, børnenes legerum, jogging track,
- Aurea Spa, sauna (2), dampbad (2), aerobics,
- Thalassoterapi, træningslokale, yoga,
- Skønhedssalong, solarium, teater,
- Biograf, kasino, bibliotek,
- Kortspilsrum, kunstgalleri, internet café,
- Cigarrum, shoppingområde, restauranger,
- Sushi bar, fotogalleri,
- Vinotek, læge center,
- Tax-free butikker.
- Svømmebassiner ( 2 for voksne og 1 for børn ), 4 jacuzzier.
Skibfakta
- Antal kahytter : 1275 totalt
- Besætning: 987
- Antal dæk: 13
- Bruttoton: 89.600
- Længde: 294 m
- Bredde: 32,2 m
- Hastighed: 23 knob
MSC Magnifica (ved afgang d. 25. august)
MSC Magnifica er det nyeste skib i Musica-klassen. MSC Magnifica er et revolutionerende og banebrydende krydstogtskib, der kombinerer komfort i topklasse med banebrydende design og avanceret teknik til energibesparelse og miljøhensyn.
MSC Magnifica kan medbringe 2.500 passagerer, og de fleste kan nyde den luksus at have deres egen private balkon. En besætning på 1.000 mand tager sig godt af passagererne.
MSC Magnifica tilbyder også en eksotisk oase af fred og ro, MSC AUREA SPA. En harmonisk balance mellem den balinesiske massages magi og de nyeste teknologier gør, at denne pragtfulde wellnessafdeling kan opvise en overflod af muligheder at vælge imellem – fra sauna og tyrkisk bad til fitnessafdeling, skønhedssalon, Thalassoterapi, relax-afdeling og massagerum. Her, i hjertet af MSC Magnifica, udfører et veluddannet og dygtigt balinesisk personale traditionel balinesisk massage samt en mangfoldighed af skønhedsbehandlinger. Kun det bedste er godt nok til gæsterne om bord på MSC Magnifica, og skibet er et perfekt miljø til afslapning og til at genfinde balancen mellem sjæl og krop.
Om bord på MSC Magnifica er valgmulighederne uendelige for den, der ønsker at slappe af. Solen er altid fremme, enten i et solarium eller ved en af de 3 pooler. En af poolerne har desuden et Magrodome-tag – et skydetag – perfekt på vores vinterkrydstogter. Holder du af at spille tennis, basket eller løbe en tur på joggingbanen? Det er alt samme muligt om bord på MSC Magnifica.
En kombination af elegance og oplevelser om bord på et skib i topklasse; her finder du alt, hvad du kan ønske dig, når det drejer sig om fantastiske måltider og spektakulær underholdning. Og meget, meget mere. Med et udvalg på 4 restauranter, en lang række barer, internetcafé og cigarsalon – og ikke at forglemme det smukke teater med 1.200 pladser, biograf, kasino og diskotek – oplever du aldrig et øjebliks kedsomhed på MSC Magnifica!
Billeder fra Krydstogt til Østersøens perler 8/7
Klik på et billede for at åbne billedgalleriet for Krydstogt til Østersøens perler 8/7. Når billedet er åbnet i stort format, kan
du gå til forrige eller næste billede ved at klikke på billedet.
Alternativt kan du bruge piletasterne på dit tastatur. Klik i området udenfor billedet for at lukke galleriet.




