>> Download rejsebetingelser som PDF
§1 Rejsens Pris
Rejsens pris inkluderer de nævnte ydelser i den fremsendte bekræftelse/rejseplan inkl. alle kendte skatter og afgifter på reservationstidspunktet samt afgift
til lovpligtig Rejsegarantifond. Afgift til lovpligtig Rejsegarantifond er kun gældende, såfremt rejsen opfylder pakkerejseloven.
§2 Konkursforsikring
Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2010 ændret Lov om Pakkerejser, hvorved det er muligt at tegne en konkursforsikring på DKK 20,- pr. person
ved køb af flybillet uden landarrangement i øvrigt, eller ved køb af et leje køretøj uden yderligere rejsearrangementer.
Konkursforsikringen sikrer den rejsende økonomisk i tilfælde af selskabets konkurs.
Vi gør opmærksom på, at forsikringen skal bestilles senest sammen med flybilletten.
§3 Depositum
Efter bestilling indbetales depositum på det i den fremsendte bekræftelse anførte beløb. Ved køb af flybilletter, der skal udstedes kort tid efter bestilling af
rejsen, skal et depositum på flybilletternes pris samt det i den fremsendte bekræftelse anførte beløb indbetales. Er depositum ikke indbetalt inden den
angivne frist bortfalder aftalen.
§4 Slutbetaling
Restbeløb for rejsen skal være indbetalt senest den i fremsendt bekræftelse anførte dato, medmindre andet er anført. Herefter vil billetter og øvrige
rejsedokumenter blive fremsendt således, at den rejsende har dem i hænde ca. 1-3 uger før afrejse.
§5 Ændring af flybillet hvor der er bestilt landarrangement eller ændring af landarrangement
Medmindre andet er anført gælder følgende regler:
§6 Annullering af rejse
Medmindre andet er anført gælder følgende: Mere end 60 dage før afrejse: Det indbetalte depositum mistes ved annullering.
§7 Overdragelse af rejsen
Det er ikke muligt at overdrage rejsen til en anden person.
§8 Afbestilling på grund af sygdom m.m.
Den rejsende kan sikre sig det indbetalte beløb ved at tegne en afbestillingsforsikring, som dækker afbestilling ved akut sygdom eller alvorlig tilskadekomst, der kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed, hos den rejsende selv, ægtefælle, samlever, forældre, svigerforældre, børn, børnebørn, papforældre, papsøskende, bedsteforældre samt rejseledsager.
§9 Rejse- og ulykkesforsikring
Ved sygdom, opstået under rejsen, påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger feks. til lægebehandling, hospitalsophold, hjemtransport
m.v. Den danske sygesikring dækker kun i Europa.
Alle vores kunder opfordres til at tegne en rejseforsikring, medmindre man ved bestilling bekræfter, at man selv er i besiddelse af en rejseforsikring med en tilstrækkelig dækning, der dækker en række forhold som f.eks: Stjålet eller beskadiget bagage, bagageforsinkelse, erstatningsrejse, hospitalsindlæggelse, sygeledsagelse/ -tilkaldelse, hjemkaldelse m.v. Oplysninger herom fås hos TEAM BENNS. Bemærk, at personer der er fyldt 70 år eller under rejsen fylder 70, skal have speciel helbredsattest.
§10 Evakuering
I tilfælde af nødvendig evakuering forårsaget af naturkatastrofer o.l. er TEAM BENNS ikke ansvarlig for dette. Der henvises derfor til at tegne en rejse- og ulykkesforsikring hos TEAM BENNS, som dækker evakuering. Se altid www.um.dk (Udenrigsministeriets hjemmeside) for seneste rejsevejledninger.
§11 Ansvarsrisiko
Med Pakkerejselovens ikrafttræden indføres en form for objektiv ansvar (ansvar uden skyld), gældende for rejsebureauet overfor kunden. Loven om Pakkerejser gennemføres som følge af et EU-direktiv og medfører tilsvarende lovgivning i EU og EØS lande.TEAM BENNS er forsikringsmæssigt dækket imod denne udvidede ansvarsrisiko, og omkostningerne i forbindelse hermed er inkl. i pakkeprisen.
§12 Luftfartsselskabets ansvar
Luftfartsselskabet påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på et tidspunkt, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i det pågældende luftfartselskabs fly. For ansvar for indskrevet bagage henvises til luftfartsselskabets egne bestemmelser. Vi gør opmærksom på, at flyselskaberne forbeholder sig ret til at ændre i rejsetiderne helt frem til afgangstidspunktet, dette ligger udenfor TEAM BENNS indflydelse.
§13 Den rejsendes pligt
Ved modtagelse af dokumenter/faktura etc., er det den rejsendes ansvar at kontrollere, at de fra TEAM BENNS bekræftede ydelser og betingelser herfor er i overensstemmelse med det bestilte. Kunden er forpligtet til at sørge for gyldig pas og de til rejsen nødvendige visa og vaccinationer. Det er ligeledes kundens pligt at kontrollere, at for- mellem og efternavn på billetter, rejsepas og øvrige rejsedokumenter er korrekte og stemmer overens med det i passet anførte navn. Ikke korrekt anført navn kan føre til afvisning ved check-in på flyet. TEAM BENNS påtager sig intet ansvar for de følger, som ukorrekte oplysninger måtte medføre. Har den rejsende ikke dansk pas skal dette oplyses ved bestilling.
§14 TEAM BENNS ansvar for rejsens afvikling
TEAM BENNS er ansvarlig for den i ordrebekræftelsen bekræftede rejse. Konstaterer den rejsende mangler undervejs eller på rejsemålet, skal den rejsende STRAKS underrette TEAM BENNS, hotel og transportør, således at TEAM BENNS får mulighed for at afhjælpe manglen inden rimelig tid. Underretter den rejsende ikke straks TEAM BENNS om evt. mangler, BORTFALDER evt. krav i denne forbindelse.
Såfremt afhjælpning foretages inden rimelig tid og uden væsentlig ulempe for den rejsende, kan erstatningskrav ikke gøres gældende over for TEAM BENNS. Såfremt en mangel først meddeles efter hjemkomst, tabes retten til at gøre indsigelse. Et krav kan kun gøres gældende, såfremt den rejsende har skriftlig bekræftelse på, at der er gjort opmærksom på mangler overfor TEAM BENNS, hotel, transportør etc. En evt. reklamation skal forelægges TEAM BENNS senest 7 dage efter hjemkomst. I modsat fald tabes retten til at gøre indsigelse.
TEAM BENNS er ansvarlig for mangler, medmindre:
§15 Check-in tid/mødetid
Check-in tid fremgår af rejseplanen. Det anbefales dog, at den rejsende allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn undersøger de aktuelle check-in tider for hjemrejse/den videre rejse. For alle rejser er check-in tid altid min. 2 timer før afgang.
§16 Flytider i rejseplan og billet
De i billetten og rejseplanen anførte tider er altid lokale tider. Efter udsendelse af flybilletter og rejseplan eller rejsebevis kan der forekomme tidsændringer. Kontroller derfor altid afgangstiderne/- stederne i de fremsendte rejsedokumenter. Du bør øjeblikkelig, maks 24 timer efter modtagelse af dokumenterne, kontakte TEAM BENNS, såfremt tiderne afviger fra den oprindelige bestilling/bekræftelse, således eventuelle fejl kan rettes inden afrejsedatoen.
Ved bestilling af kun flybillet:
§17 Skatter og afgifter ved flyrejser
Alle skatter er inkluderet i selve flybilletten. De enkelte lande har imidlertid suverænt lov til - uden eller med meget kort varsel - at indføre nye skatter eller forhøje de eksisterende, og disse kan derfor ændres mellem bestillingstidspunkt og afrejsen. OBS! Der kan forekomme lokale skatter, som skal betales på destinationen.
§18 Pas, visum, vaccinationer etc.
Det påhviler den rejsende selv at opsøge information om gældende regler for pas, visum og vaccinationsbestemmelser. Har den rejsende ikke dansk pas, opfordres den rejsende til før bestilling af rejsen at rette henvendelse til respektive konsulat/ambassade for der at søge oplysninger om de indrejsebestemmelser/transitbestemmelser, der er gældende for den enkelte rejse. Den rejsende sørger selv for anskaffelse af de til rejsen nødvendige pas, visa og vaccinationer m.v. Såfremt deltagerne ikke i behørig tid har sørget for ovenstående eller i øvrigt udebliver fra rejsen, betragtes dette som en afbestilling, og rejsens pris er derfor tabt.
For indrejse i de fleste lande skal alle rejsende have maskinlæsbart pas. Alle pas, der er udstedt i Danmark efter 1. marts 1997, er af denne type. De fleste lande kræver, at børn rejser med eget pas. TEAM BENNS anbefaler derfor, at børn altid rejser med eget pas. For indrejse i de fleste lande kræves, at passet skal være gyldigt i min. 6 måneder efter hjemkomst til Danmark. Regler om biometriske pas vil være oplyst på følgende: www.politi.dk. OBS! Det er desuden vigtigt, at der er blanke sider i passet.
§19 Udeblivelse, uudnyttede ydelser m.m.
Har kunden ikke afbestilt rejsen, og/eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan kunden ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, som f.eks. gyldigt pas, nødvendige visa og vaccinationsattester etc., har TEAM BENNS ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis kunden udebliver fra anførte transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de uudnyttede ydelser.
§20 Den tekniske arrangørs ansvar
TEAM BENNS optræder som agent for de benyttede transportselskaber, hoteller og øvrige virksomheder, med hvilke der samarbejdes. TEAM BENNS ansvar for mangler, herunder person- og tingskader, er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i de internationale konventioner: For internationale skibstransporter er ansvaret begrænset i henhold til Athenkonventionen. Erstatningsbeløbene fastsat i de internationale konventioner er meget lave, hvorfor det anbefales, at der tegnes en rejseforsikring. TEAM BENNS påtager sig endvidere intet ansvar for ændringer, forsinkelser etc. der er en følge af aftalebrud, strejker, vejrlig eller forhold, som TEAM BENNS er uden indflydelse på.
§21 Ændringer og aflysninger
Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer, såsom ændring af transportform, forårsaget af manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, men yderligere krav kan ikke gøres gældende. Bemærk ændringer i rejsetider og ruter berettiger ikke til nogen form for kompensation. Den tekniske arrangør kan med 20 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil herefter blive tilbagebetalt, mens rejsedeltageren herudover ikke kan gøre erstatningskrav gældende.
§22 Prisændringer efter aftalens indgåelse
TEAM BENNS forbeholder sig ret til efter aftalens indgåelse at ændre prisen pga. ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer som lufthavns-/ landings- eller startafgifter, valutakurser eller andre omstændigheder, som TEAM BENNS ingen mulighed har for på forhånd at tage højde for.
§23 Betalingsmidler
Vi accepterer følgende betalingskort: Dankort, Visa Dankort, Mastercard og American Express. Vi bliver af PBS opkrævet et gebyr på kreditkort. Iflg. Lov om Betalingsmidler tillader vi os at pålægge betalinger gennemført med såvel danske som udenlandske kreditkort et gebyr der modsvarer vores omkostninger.
§24 Bagageopbevaring
Opbevaring af bagage og personlige ejendele i hotellets bagageopbevaringsrum samt i værdiboksen på hotellet er på eget ansvar. Beskadiget eller bortkommet bagage er ikke dækket af TEAM BENNS.
§25 Øvrige betingelser og særlige forhold
Rejserne gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages forbehold for trykfejl og ændring i prisen som følge af ændrede indkøbsforhold. Vedr. graviditet: vi gør opmærksom på, at der gælder særlige regler ifm. graviditet. Reglerne varierer afhængig af luftfartselskab og rederi, forhør nærmere ved TEAM BENNS.
§26 Tvister
Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan kunden indbringe klage til Rejseankenævnet, Lyngby Hovedgade 64, 2800 Lyngby.
§27 Lovvalg og værneting
Ethvert krav overfor TEAM BENNS behandles i henhold til dansk ret og processproget er dansk. Værneting er Sø- og Handelsretten i Danmark. Dette programs rejser er alle underlagt danske ret i alle forhold og processproget er dansk. Værneting er TEAM BENNS hjemsted, Nørregade 51, 7500 Holstebro.
§28 Arrangør
TEAM BENNS er selvfølgelig medlem af Rejsegarantifonden. Registreringsnummer 1400
§29 Forbehold
TEAM BENNS tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer.